Vegetar

Vi har gerne kødfrie dage i løbet af ugen. Det er ikke noget vi decideret planlægger efter, men når jeg kigger på vores madplaner og hvad vi spiser, så fordeler det sig egentlig meget fint med, at der er vegetarretter på aftensmenuen 1-4 gange om ugen.
Jeg synes mange vegetar opskrifter smager vidunderligt og jeg synes det giver god mening at spise en masse grønt, både fordi det smager helt vildt dejligt, fordi det er sundt, budgetvenligt ift økologisk kød og fordi det er miljøvenligt. Jeg elsker også kød og spiser det gerne – men det giver god balance for mig – og os – at der også jævnligt er dejlige kødfrie vegetar dage.