Pyyh, for en uge. En uges tid med almindelig forkølelse, hoste, feber, ingen nattesøvn og den slags, endte til sidst med, at jeg fik en hurtig tid hos lægen med Johan i går. Feberen var igen på vej op, hosten blev ved og blev værre. Lægen var klokkeklar i sin vurdering, den lille fyr har fået lungebetændelse. Sådan rigtigt, med pencilin der skal tages tre gange dagligt i en hel uge. Min stakkels lille skat.
Heldigvis er Julie frisk, så vi kan dele os lidt op. Johan kan få ro og omsorg og Julie kan få sjov og oplevelser.
Johan elsker suppe og han elsker tomater – og hvad laver man så til en lille fyr der skal have lækker og sund mad, som han kan rigtig godt kan lide. Man laver selvfølgelig tomatsuppe.
Opskrift på tomatsuppe til 2-3 personer
- 3 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 dåse flåede tomater
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk paprika
- 1 drys spidskommen
- 1 drys karry
- frisk timian
- 1 lille dåse tomatpure
- 800 ml grøntsagsboullion
- 1 tsk salt
- friskkværnet sort peber
- 100 g fuldkonssuppehorn
- Brød med hvidløg og ost
Løg og hvidløg hakkes fint og svitses i olien i en gryde sammen med paprika, karry og spidskommen. Når de er gennemsigtige, endelige ikke brune, skal tomat, tomatpure og bouillion i gryden, lad det simre uden låg i 10 minutter. Tilsæt suppenudler og lad dem koge med i 6-7 min. Server med persille og timian.
Hvidløgsbrødene er boller der er ristet letsprøde, gnedet med et hvidløgsfed og så en skive ost på. I ovnen til osten smelter.
Hvis vi havde haft fløde i køleskabet, så havde jeg nok kommet et skævt i. Men det havde jeg ikke og det smagte lækkert, fyldigt og skønt uden.
Johan spiste også helt godt og sagde høfligt ‘uhmmm’ flere gange. Det er både han og Julie begyndt med, det giver altså virkelig pluspoint hos mig – at de så stadig nægter at sige mor, det vælger jeg at lade passere. Når jeg spørger dem ‘kan du sige mor?’ Så griner de, ryster på hovedet og siger meget bestemt nej. Jeg tror, at de tror, at det er sådan en leg vi har. For jeg ved de kan sige det, de vil bare ikke. Nå.
Men høflige det er de, især Johan. Han siger tak til alt mellem himmel og hav. Og så siger han tak i stedet for værsgo´ Så han kommer og aflevere alt muligt hos mig. Sutter, bamser, en gammel avis og den slags, så kigger han mig lige i øjnene, smiler og siger ‘dak’
Ja, og så har jeg lige hørt at når man er syg med influenza, så skulle man holde sig under dynen og spise en lækker kage. Alt det med citron og c-vitaminer, det hjælper alligevel ikke, sagde den i fjernsynet der vidste noget om den slags. Og når det gælder sød snak om kage, så tror jeg jo åbentbart på hvad som helst. Så i morgen har jeg planer om en gulerodsmuffins, det må da også hjælpe lidt på Johan (og på Johans mor ikke mindst…)

















Jeg tror muffins gør alting bedre ;-) God bedring til dem af jer der trænger.
Marianne, Ja ik´det må være god medicin
Vevika, Det er jo en skøn nyhed. Det bliver spændende at følge med i på din blog :) Og tak for god bedring ønsker
Malene, Jamen hvis han siger det, så er det jo lov, ik´ :lol: Og tak, det var i hvertfald et hit herhjemme :)
Åh nej, stakkels lillge dreng. Dejligt at han dog har appetit på mors skønne mad. Rigtig god bedring!
Og tak for tillykke-hilsnen på min blog :-)
Uuuhm, hvor ser det lækkert ud, den skal prøves!
Jeg bed også meget mærke i Christian Bitz’s anbefalinger til de infuenzaramte… Hvis jeg bliver syg gemmer jeg mig under dynen med en Othellolagkage ;-)
Uhm, hvor ser det bare godt ud :-D
Mange hilsner
Birthe
Det ser vel nok lækkert ud her på sådan en regnfuld efterårs aften!
Stakkels Johan. God bedring til ham herfra :)
God bedring til Johan. Det lyder til, at der er fuld fart på sprogudviklingen. Det er sjovt at følge. Sander foretrækker ordet NEJ, men siger også hej hej, hov, og dygtiiig :-) og sikkert mere, som hans forældre forstår.Han siger heller ikke mor endnu – eller far for den sags skyld.Til gengæld siger han aaarj med stor forargelse i stemmen, hvis andre end han spilder en krumme eller en dråbe vand på bordet.
Newyorker, tusind tak – og det smagte virkelig lækkert :)
Louilicious, ja, efterårsvejr er suppevejr
Annette, mange tak, han har det heldigvis bedre nu :)
Randi,
Hvor lyder han bare til at være en skøn dreng! Det er så sjovt at følge sprogudviklingen
Kunne du ikke tænke dig en dag at lave et indlæg om hvilke produkter der er dine favoritter fra butikken? :)
Annette, det har jeg planer om på et tidspunkt. det bliver dog ikke her på Valdemarsro, men på Greenfactoryblog.dk
Jeg tør bare ikke love hvornår :)
Jeg venter spændt og holder øje ;)
Uhh…rigtig go’ bedring.
Og nu ved jeg så at vi har børn i samme vuggestue, og vores dreng (Christian på Anemone) har også været på penicillin for 2 uger siden. Det hjalp desværre bare ikke helt så godt, som jeg kunne drømme om, og han hoster stadig lidt. Og jeg tror at han fik smittet sin lillesøster på lige knap 3 mdr, så hun fik RS virus. Så der er nok lidt lungebetændelse i omløb deroppe på gangen…Æv. Men det er nok de barske vilkår i institutionslivet :-(
Hej Lotte, Aj, hvor sjovt altså, jamen så kom da endelig lige hen og sig hej hvis du ser mig derhenne :-) Kunne være hyggeligt!
Ja, der er også flere der har haft lungebetændelse på vores stue. Stakkels lillesøster med den RS virus, det havde Johan også da han var lillebitte og vi var lige et smut forbi Rigshospitalet med ham dengang. Han kom sig heldigvis hurtigt og var kun meget syg i 2-3 dage. Håber I har det godt igen nu