Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/traestammer/ Afternoon tea Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager, Studenterfester og studenterkørsel, Vegetar

Træstammer

Lækre hjemmelavede træstammer af trøffelmasse med marcipan og chokoladeovertræk.

Træstammer laver man af af gode kagerester og det er en super god måde at undgå madspild eller at få brugt en kage, som måske er blevet lidt tør og kedelig. Man kan fryse kageresterne ned i en fryseegnet beholder, efterhånden som der er rester. Når beholderen så er fyldt, så er det tid til at lave træstammer.

Smag trøffelmassen godt til, for resultatet afhænger af hvilken kager du bruger. Måske skal den have lidt mere chokolade, marmelade, marcipan eller æltes med mandelmel for at blive fastere i konsistensen.

Træstammer
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M15
Ingredienser
  • 500 g blandede kagerester
  • 200 g mørk chokolade, smeltet
  • 100 g marcipan, revet
  • 4 spsk mørk rom
  • 2 spsk hindbærmarmelade
  • 2 spsk mandelmel, hvis nødvendigt
  • Marcipanovertræk og chokolade
  • 100 g flormelis
  • 300 g marcipan
  • 200 g mørk chokolade, tempereret
  • Til drys
  • 1 spsk hasselnødder, finthakket
  • 1 tsk frysetørret hindbær
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kør kageresterne til helt fint smulder i en foodprocessor. Smelt chokoladen under omrøring over et vandbad ved lav varme.

Kom den smeltede chokolade, marcipan, rom og marmelade i foodprocessoren og kør, til det er en samlet trøffelmasse. Smag trøffelmassen godt til med mere marmelade, chokolade, rom eller marcipan alt efter smag og behag.

Ælt trøffelmassen med lidt mandelmel, hvis den er for blød, eller sæt den på køl, da den vil sætte sig, når chokoladen størkner.

Rul trøffelmassen ud i passende aflange stykker.

Drys lidt flormelis på køkkenbordet og rul marcipanen tyndt ud. Fold marcipan om trøffelrullerne og skær

dem pænt til. Dyp enderne af træstammerne i tempereret chokolade og derefter i finthakkede nødder eller frysetørret hindbær.