
Egentlig ville jeg have lavet varm kakao. Men vi havde ikke mere af den gode rene kakaopulver, så det blev til varm mælk med honning og kaneldrys. En af de hyggeligste drikke jeg kender.
Min mor er her og besøge os og har haft en skøn dag sammen med sine børnebørn i dag, – mon det er besøget af min mor, der giver mig ekstra lyst til at drikke hyggelige drikke som varm mælk med honning. Det er noget vi ofte fik, da jeg var lille og jeg forbinder drikken med omsorg og hygge.
Måske er det regnen, måske er det gråvejret, jeg ved det ikke. Det har været en dag, som slet ikke har været spor dårlig – men bare sådan en dag, hvor jeg mest af alt havde lyst til at sidde under et lunt tæppe, drikke varme drikke, hygge og ikke foretage mig ret meget andet end at hygge snakke med min mor, læse blade, magasiner og skønne blogs. Det skulle ikke være sådan i dag, da dagen var booket med planer. Men til gengæld skal der ikke ske så meget udover det i aften.
Hvilken dag har du haft?















En travl én af slagsen, men nu er det tid for lidt varmt at drikke, sofahygge og en lun plaid. Det er dejligt, når vi når her til :-)
Fortsat rigtig god aften :-)
Ja, efter sådan en dag, så er det bare ekstra godt at putte sig lidt i sofaen. Vi har vist fortjent det ;-) Også en rigtig god aften til dig
Jeg har haft en dejlig dag, med yoga, varm latte, masser af sovning under en varm dyne mens jeg kunne høre regnen, og god mad og sofahygge med Kjærsten. Slet ikke en tosset tirsdag.
Rigtig god aften til dig og hele familien :-)
Hvor lyder det bare som en skøn dag. Jeg kunne måske også have haft godt af yoga igår – men kunne man egentlig ikke det hver dag? jeg ku´ ;-)
Første del af dagen gik med at vente på en gasmand til vores komfur. Han ville komme mellem 12-16…kom 15.35, suk. Resten af dagen gik med “opvartning” af træt 4 årig, træt baby, sulten 4 årig, sulten baby, madlavning, træt mor, sulten mor, mor der bandende ned i babys hår, over babys far der kom sent hjem, baby bliver til overtræt baby = skrigeskinke der bliver blå i hovedet, meget meget træt mor…..suk ikke lige min yndlingsdag.
Ja, og så er vi alle 4 snottede, så det hjalp heller ikke på situationen.
Tror bare jeg går i seng nu..
Pyyh, Ulla, det var vist ikke lige en af de dage, hva´ Jeg håber virkelig at din dag bliver meget skønnere i dag.
Ja! som jeg kender dig, så er du god til at ” bladre tilbage i arkivet” og finde de gode husråd frem. Jeg husker, at når det meldte sig med forkølelse og influenza da i var børn, så var der som regel altid mælk og honning i huset.. eller hyldebærsaft tilsat varmt vand!
Den dåse kakao jeg tog med til dig.. Den er lige til at røre ned i varm mælk ;-)
Tak for dejlige dage hos jer! Det har jeg nydt rigtig meget, at deltage i et par aktive hverdage, hvor i også er gode til at gøre plads til hyggestunder både for store og små :-) Sanglege før sengetid f.eks. Det vil jeg glæde mig til at opleve igen!
Uhmm, den er god, jeg har smagt den nu. Og varm hyldebærsaft er en af mine efterårsfavoritter, det smager skønt! Tak for dine søde ord, vi prøver at få mange hyggelige øjeblikke ind i løbet af dagen og finde balancen mellem aktiv hverdag og tid til ro, samvær og koncentration. Nogle gange lykkedes det :-)