Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aeblesaesonen-er-startet-skonne-aebleopskrifter/

Æblesæsonen er startet – skønne æbleopskrifter

aebler9

Nærmest dag for dag kan vi følge æblernes modning på æbletræerne, lige uden for vores spisestuevindue. Æblerne er nu meget tæt på at være klar til at blive brugt til alverdens lækre sager eller bare at blive spist og nydt som de er. Uhm, vi glæder os!

Jeg har et par opskrifter her på bloggen, som vi med garanti skal lave igen af de solmodne æbler fra i år. Bl.a disse æblemuffins, som var et stort hit sidste år.

æbleboller

Æbleboller til eftermiddagshyggestunder – de er så gode!

aebler7

De sunde morgenmadspandekager får også et touch af efterår i selskab med æbler og kanel – se opskriften på æblepandekager aebler8

Uhmm, denne grød med æbler, mandler og en smule karamel kan sagtens få mig til at glæde mig til at stå tidligt op en kold efterårsmorgen.aebler10

Æblesmør det er virkelig et hit! Smager super dejligt på yoghurt, skyr og lune nybagte boller. Prøv det også i æbleskiver som her – det er helt fantastisk lækkert! aebler11

Æblegrød med vanilje, det skal laves igen i år. Virkelig lækkert, at have hjemmelavet æblegrød i fryseren til en hurtig dessert eller når man lige trænger til smagen af sensommerens æbler hen over vinteren. aebletaerter

Æbletærte med marcipan er en opskrift som vel nærmest snart er en sand efterårsklassiker herhjemme hos os

kærnemælkshorn opskrift

Kærnemælkshorn med æble

aebler6

Jeg har flere æbleopskrifter og går og drømmer om nye lækre retter med æblerne fra haven – så der kommer nok flere til i løbet af den næste tid.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




14 kommentarer
  • Cecilie skrev:
    27. august 2013 kl. 09:49

    Jeg elsker æblesæsonen, især fordi vi har 6 æbletræer i haven, og 8 forskellige æblesorter, så der er til alle smagsløg.
    Jeg har fødselsdag i september, og min plan er i år at lave æble tema, forret, hovedret og dessert med æbler.
    Måske jeg skal gå all in, og følge et par af dine opskrifter, så hele dagen bliver med æbler…

    • Ann-Christine skrev:
      27. august 2013 kl. 10:32

      Hvor lyder det skønt med hele 8 æblesorter i haven. Man føler sig så rig, når man kan plukke lækkerier egen have.
      Fantastisk ide med æble-fødselsdagstema! Hvad har du af planer til de forskellige retter?

  • Cecilie skrev:
    27. august 2013 kl. 10:37

    Ja det er skønt med de mange æbler. Og de giver helt utroligt meget hvert år. Vi har lavet de første 10 l æblemost. Nu er jeg igang med æblesiruppen :-)
    Jeg er stadig igang med at planlægge det, men forestiller mig noget æble/fennikel salat med røget laks til forret. Amerikansk æbletærte til dessert. Og så er jeg i tvivl om hovedretten. Tænker noget gris og æble hænger bedst sammen. Men ved ikke helt hvordan jeg kringler den. Nogen tips?

  • Cecilie skrev:
    27. august 2013 kl. 11:02

    Det var faktisk en super ide med den flæskesteg. Det tror jeg da det bliver. Og havde lige tænkt at jeg skulle prøve din æblesmør, når min sirup var færdig ;-)

    Ville du så ikke bare servere alm kartofler og sauce til?

    • Ann-Christine skrev:
      27. august 2013 kl. 11:32

      Skønt! :)
      Jo, det ville jeg. Og måske også en stor sprød salat – mest fordi jeg godt kan lide når det ikke bliver for ‘tungt’.

  • Anne skrev:
    27. august 2013 kl. 13:01

    Hej!

    Jeg er også den heldige indehaver af dejlige æbletræer – elsker det:-)
    Jeg har tidligere lavet en menu med æble som gennemgående tema. Til hovedret lavede jeg en ragout af vildt og svampe med en kartoffelmos med små æbletern, persille mm i . Opskiften er af “hende svenske Tina” som en overgang var på tv. Jeg kan ikke lige den endelig opskrift i hovedet – men mums det var lækkert.

    Ann-Christine – jeg er helt tosset med din blog – er inde dagligt at tjekke om der er nyt godt:-)

    • Ann-Christine skrev:
      27. august 2013 kl. 21:33

      Hvor er det sødt af dig at skrive det! Tusind tak, det er jeg godt nok glad for at høre :)
      Den kartoffelmos lyder virkelig skøn, det skal jeg prøve og er ret sikker på at det vil være et hit herhjemme! Tak for inspirationen

  • Dorthe skrev:
    27. august 2013 kl. 13:34

    Hvis man bare havde tid nok til at lave alle de skønne ting, du foreslår….
    Men det gode er, at de jo ikke forsvinder, de ligger gemt i min nye kogebog (min ipad slået op på din blog) :-)
    Tænkte på, om du har erfaring med hjemmelavede æblechips? Min datter foreslog dette , og i sig selv er det jo enkelt. Men jeg kan se, at nogen lader dem trække i en sukkerlage inden ovnen, mens andre blot pensler dem med smør/æbleeddike mv.

    • Ann-Christine skrev:
      27. august 2013 kl. 21:34

      Dejligt at høre. Sådan en iPad er skøn at have og jeg er virkelig glad for at bloggen her får lov at være på den :)
      Af en eller anden grund har jeg endnu aldrig fået lavet æblechips. Men det står højt på listen i år, så jeg skal nok dele når jeg har fået skabt mig lidt erfaring med det

  • 27. august 2013 kl. 13:37

    Æbler – total yndlingskageingrediens… Mmmmh… Måtte have en eller anden form for æble bagt i dej med kanel nærmest hver dag dengang jeg var gravid med den yngste. Mystisk craving egentlig…

    • Ann-Christine skrev:
      27. august 2013 kl. 21:37

      Det lyder som en skøn craving ;)
      Meget bedre end min, som startede med citrusfrugter og pommes frites. Det varede heldigvis kun et par uger i starten og blev senere erstattet af en craving efter vandmelon (uden for sæson …)

  • Christine skrev:
    27. august 2013 kl. 19:58

    Hej Ann-Christine!

    Nu må det siges – aldrig stop med at blogge! Jeg er helt vild med din blog, og dine opskrifter – for en pige på 15 år kan jo også godt gå op i at være sund. :)
    Jeg har lavet mange af dine opskrifter, og tusind tak! Alle vellykket!

    Så bliv endelig ved.

    • Ann-Christine skrev:
      27. august 2013 kl. 21:39

      Hej Christine,
      Tusind tak for din søde hilsen. Det gør mig rigtig, rigtig glad og jeg lover at jeg har bestemt ingen planer om at stoppe lige foreløbigt :)
      Tak for at du læser med
      Kh Ann-Christine