Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/at-springe-over-hvor-gaerdet-er-lavest/

At springe over hvor gærdet er lavest …

Det er jo bare ikke altid hver dag, at man lige koger suppe på en høne selv. Nogle dage går det bare lidt stærkt og andre dage vælger vi at lave noget andet end at bruge tid på mad. Og i dag, der gad jeg bare ikke … Jeg har frosset hele dagen, har slet ikke kunnet få varmen og udenfor regner det og er gråt og ikke særlig forårsagtigt. Jeg har været alene hjemme med børnebanden her i eftermiddag og til aftensmaden og i dag stod den på suppe. Ikke en særlig hjemmelavet, men jeg synes faktisk at de frosne alternativer fra Mou er glimrende, når det skal gå lidt stærkt og når jeg har lyst til at springe let over madlavningen. I dag er suppen dullet lidt op med ravioli og frisk timian.

Til dessert fik vi en lille portion af de økologiske jordbær, som jeg spottede hos Brugsen. Ikke lige sæson, men de bragte lige den sommer ind i regnvejrsdagen, som vi havde behov for i dag.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




7 kommentarer
  • 17. marts 2011 kl. 22:06

    Sådanne dage skal der jo også være plads til og har vi alle ikke dem?? Det ser i hvert fald lækkert ud med ravioli i – elsker ravioli og tortellini i supper :-)

    Hvordan smagte jordbærrene, var de gode?? Jeg har gået og kredset lidt om dem, men endnu ikke købt nogen….

    Mange hilsner
    Birthe

  • Øglemor skrev:
    17. marts 2011 kl. 22:59

    Uhm, ser lækkert ud. Lige, hvad man har brug for sådan en snefyldt (!?!?) dag i marts.

    Vil ligesom Birthe også gerne vide, hvordan jordbærrene smagte. Har haft sindssyg lyst til jordbær i den sidste tid, men de skal smage af jordbær – ikke bare se pæne ud :-)

    • Ann-Christine skrev:
      19. marts 2011 kl. 19:55

      De jordbær var rigtig gode – langt bedre end forventet. Søde og smagsfulde, så de kan godt anbefales.
      Og de blev købt hos den lille Brugs på Strandboulevarden.

  • Mor skrev:
    21. marts 2011 kl. 09:55

    Dejligt med en tallerken suppe at varme sig på! Og godt med dyppebrød :-)
    Jeg synes heller ikke at man går fejl af supperne fra Mou.
    Karrysuppen er nok for stærk til de små, men den gode stærke smag giver ekstra varme.
    Har hørt om en ny hønsekødsuppe fra Mou (vist nok) med ekstra fyldig smag! Den vil jeg huske at kigge efter!

    • Ann-Christine skrev:
      24. marts 2011 kl. 22:29

      Ja, Karry er lige stærk nok for dem, de er ellers ikke så kræsne

  • Heidi skrev:
    24. marts 2011 kl. 22:13

    Suppen ser nu god ud, jeg spiser godt nok ikke høns eller andet i den dur (det er ikke ideologi, det er bare blevet sådan) men den ser lækker ud, specielt fordi den er dullet op :) Har det godt nok regnet, æv her har det bare været lidt køligere end de andre dage, det var ellers meget nemt at vende sig til forårsvejret.

    • Ann-Christine skrev:
      24. marts 2011 kl. 22:33

      Åh ja, forår det er det vi trænger allermest til nu. Her har vejret været smukt i dag, men det har blæst ret meget – sådan efterårsagtigt.
      Jeg kan godt lide at dulle maden lidt op og suppe var lige et hit den dag! :-)