Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hindb%c3%a6rsmoothie-med-cremet-skum/

Hindbærsmoothie med cremet skum

Vi drikker næsten dagligt en smoothie herhjemme. Enten om morgenen til morgenmad, om eftermiddagen (der sidst på eftermiddagen, hvor man (læs:jeg) ellers kun tænker kage, kage, chokolade, chokolade, kage, chokoladekage) eller om aftenen, til den lille lækkersult. Johan og Julie smager lidt på en teske og de elsker det!

Jeg laver dem med min bamix stavblender. Jeg er helt klart til stavblendere fremfor traditionelle blendere og jeg må altså sige at bamix er det ultimative jeg har prøvet inden for stavblendere. Den fylder mindre i skabet, er nem at gøre ren og så kan den jo blende alt!

I denne smoothie har jeg først blendet skummetmælk til en tyk, cremet ‘flødeskum’


Men eftersom den er lavet på skummetmælk, så er der jo nærmest ingen kalorier i. Hvilket ikke er at kimse af, så er der jo stadig plads til et lille stykke chokolade. Den cremede skummede mælk kan i øvrigt også bruges til næsten alt muligt andet, som man ellers ville bruge flødeskum til, fx varm kakao.

Opskrift på cremet hindbærsmoothie

  • 1/2 dl skummet mælk
  • 1 banan (2 bananer hvis den skal være lidt sødere – men så skal der også lidt mere juice i)
  • 1-2 håndfulde frosne hindbær
  • appelsinjuice, alt efter smag til den har den rette konsistens, omkring 1-2 dl. Put lidt mindre i og du har softice, nam nam

Som sagt så blendede jeg først mælken til skum med sådan en tilbehørsgadget jeg har til bamixblenderen. Så skiftede jeg blenderhovede til et skarpt blenderblad og kom banan, hindbær og juice i. Blende, blende og så er de to glas smoothie fyldt med hindbærskummende drik, klar til at drikke.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




24 kommentarer
  • iBaby skrev:
    12. marts 2010 kl. 21:07

    NAM! Tak for tip – dét skal prøves.

  • Ann-Christine skrev:
    12. marts 2010 kl. 21:20

    Det smager helt vildt godt! :)

    Og så vil jeg lige undskylde til jer som har været så søde at kommenterer på dette indlæg da det var på første gang. Men der var noget vrøvl med det indlæg, så måtte slette indlægget og komme det på igen.
    Der var én der spurgte hvilken blender jeg bruger. Det er en bamix, og til den kan man få nogle rigtig lækre gadgets som jeg bruger til at lave mælkeskum

  • ulla skrev:
    14. marts 2010 kl. 22:13

    Nøøøjj, den ser lækker ud!!! Har desværre ikke nogen god håndblender, meen mon ikke man kan lave en i den almindelige?? Det må da prøves.

  • Ann-Christine skrev:
    16. marts 2010 kl. 08:59

    Ulla, det kan du sagtens. Du kan måske ikke få et cremet mælkeskum på helt samme måde, men du kan med garanti få en super lækker smoothie :)

  • Camilla skrev:
    16. marts 2010 kl. 19:15

    Takker mange gange – det var mig :-) Jeg vil ile ud i en butik imorgen :-)

  • Ann-Christine skrev:
    17. marts 2010 kl. 22:18

    Camilla, Jeg håber du bliver lige så glad for den som jeg er :)

  • Tina skrev:
    21. marts 2010 kl. 21:27

    Det ser rigtig godt ud – jeg ender altid med pisket fløde i mine og har en enkelt i familien som efterhånden ikke har helt godt af det. Hvad er det for en blender du har, der kan få mælk til at se så lækkert ud?

  • Ann-Christine skrev:
    21. marts 2010 kl. 21:41

    Jeg har investeret i en Bamix – det kan anbefales på det varmeste. Den er virkelig god, Tina

  • Senses skrev:
    7. juli 2010 kl. 12:43

    Ulla: Det kan du sagtens og den bliver meget fint skummende – lidt som “guf” på en gammeldags is :)

    Jeg vil gerne give et shoothie-fif videre, som jeg syntes har gjort en stor forskel: Frys bananerne :)
    – Jeg glemmer altid at spise de bananer jeg køber og skærer dem derfor i kvarte, putter dem i en pose og i fryseren. Så har jeg altid banan og andet frossent frugt lige ved hånden :)

    • Ann-Christine skrev:
      8. juli 2010 kl. 16:32

      Senses, super god ide med frosne bananer :) Tak for tippet

  • Christie skrev:
    3. oktober 2011 kl. 20:25

    Lækker opskrift! Jeg har kommet to “kugler” frossen spinat i – for at få lidt skjulte grøntsager. Det smager ikke anderledes, men man får en masse gode vitaminer! :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. oktober 2011 kl. 21:30

      Det var en god ide, det prøver jeg næste gang :) Tak for tippet

  • Pernille skrev:
    21. oktober 2012 kl. 14:09

    Nu står jeg og overvejer at købe den samme blender, som du har. Vil bare lige høre, om det “glas” du blender i, følger med, eller om det er et du har købt ved siden af? Synes det er ret smart, fordi det er højt og aflangt, så man ikke sprøjter ud over det hele..

    • Ann-Christine skrev:
      22. oktober 2012 kl. 13:51

      Ja, det var med. Men jeg tror det er lidt forskelligt hvad der er med. Jeg kan anbefale den hakker som jeg bruger til at lave mandelmel med også.

  • hanne thorhauge skrev:
    14. juli 2013 kl. 11:49

    Hej ,jeg putter altid mandler i mine smoothies det er godt

    • Ann-Christine skrev:
      15. juli 2013 kl. 06:46

      Det er jeg også vild med :)

  • Katrine skrev:
    20. oktober 2014 kl. 14:23

    Hej AC,

    Vil bare høre dig om du kan anbefale noget tilbehør til bamix?
    Jeg har selv tre forskellige skær, blandt andet den lækre “mælkeskummer” :)

    Er minihakkeren god? Kan den feks kværne nødder til mel eller lave nøddesmør? Vil helst ikke have en alm. Blender, da bamixen jo netop er så super nem at gøre rent og har en kraftig motor. Men bamix i sig selv er ikke rigtigt stor nok til feks. At blende dadler eller lave nøddesmør.

    Håber du vil dele din erfaring med Hakkeren og/eller andre bamix-tilbehør?

    Kh Katrine

    • Ann-Christine skrev:
      20. oktober 2014 kl. 17:06

      Hej Katrine,
      Jeg har selv minihakkeren (grinder) og bruger den meget til mandel og nøddemel, nøddesmør, pesto og dadelkugler.
      Jeg hakker ofte lige dadlerne først, og kommer dem i lidt af gangen. Den er uundværlig herhjemme.
      Vi har tidligere haft SliceSY, som vi var rigtig glade for. Den er dog sidenhen blevet erstattet af Artisan assistenten.
      Kh AC

      • Katrine skrev:
        20. oktober 2014 kl. 20:58

        Tusind tak for hurtigt svar! Den lyder rigtigt god.
        Du skriver at SliceSy blev erstattet af artisan assistenten – men er det ikke “bare” en røremaskine? Eller har den også funktioner som hakke løg/snitte grøntsager i skiver eller til råkost?
        Og SliceSy kan vel ikke røre ingredienser sammen – så er det ikke to meget forskellige maskiner?

        Lavede i øvrigt lige denne hindbærdrøm til dessert til mig og min søn til aften – så lækker og enkel!

        • Ann-Christine skrev:
          20. oktober 2014 kl. 21:13

          Hov, jeg skrev artisan – mente Ankarsrum :)
          Det er dette tilbehørskit: http://www.wupti.com/produkter/husholdning/husholdningstilbehoer/til-koekkenudstyr/ankarsrum-assistent-groentsagssn
          som gjorde SliceLy overflødig.
          Og uhmm, nu får jeg også lyst til hindbærsmootie :)

          • Katrine skrev:
            24. oktober 2014 kl. 10:46

            Kære AC,

            Må jeg stille et sidste bamix-erfaringsspørgsmål?
            Hvad vil du mene er forskellen på den lidt større kniv/hakker til SliceSy og den kniv der sidder i minihakkeren? Kan de ikke ca det samme mht feks hakke nødder til smør/blande pesto?

            Tak fordi du deler dine erfaringer :)
            Rigtigt god weekend, når du når så langt.

            Bedste hilsener
            Katrinw

            • Ann-Christine skrev:
              24. oktober 2014 kl. 13:12

              Selvfølgelig :)
              Jeg har faktisk aldrig brugt den kniv i SliceSy … Må tyde på at jeg synes den var overflødig eller aldrig rigtig fandt fidusen i den ;)
              Rigtig god weekend til dig også
              Kh AC

  • jeanette Boye Kønig skrev:
    4. april 2016 kl. 21:20

    Hej
    Tak!-for en fantastisk blog.
    Hvad hedder den tilbehørsgadget du har til din Bamix(der kan piske skum)

    • Ann-Christine skrev:
      5. april 2016 kl. 13:40

      Hej Jeanette,
      Tusind tak :) Det er den der følger med stavblenderen og som hedder en piskeskive (den er bare glat og rund)
      Kh AC