Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hurtig-vandmelon-smoothie/

Hurtig vandmelon smoothie

Jeg har lige hentet et par glade og trætte børn, som har tilbragt formiddagen og starten af eftermiddagen hos deres bedsteforældre. Nu skal vi holde weekend og vi indleder weekenden med en klokkeblomst film på dvd´en, tæpper, smuk og frisk vandmelon smoothie, bamser (og for mit vedkommende det nye ‘Bolig Magasinet’ som kom med posten i forgårs). Ahhhh :)

Jeg havde købt en vandmelon, som bare ikke rigtig smagte af sommer, sødt og som jeg ønskede mig det. Der var intet galt med den, måske en smule grynet, men den var bestemt frisk og spisbar. Jeg valgte at blende den, med ca 10 frosne jordbær, 1 tsk honning og intet andet.

Uhm! Frisk, sødt, lækkert og perfekt læskende (sen)sommerdrik!

God weekend til jer ♥

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




11 kommentarer
  • Tulip skrev:
    14. september 2012 kl. 16:54

    Det er lækkert med sommerglimt, på en efterårs dag.

    • Ann-Christine skrev:
      15. september 2012 kl. 15:39

      Ja, ik :)

  • Anna skrev:
    20. september 2012 kl. 19:56

    Hej Ann-Christine
    Jeg har fulgt din blok i nogle måneder og selvom jeg kun er 16 år, så synes jeg bare den er lækker, inspirerende og hyggelig at kigge på. Jeg synes du gør et super godt stykke arbejde med den!
    Men jeg ville lige høre dig m.h.t de frosne jordbær (eller frosne bær i det hele taget): er du slet ikke bange for at de skulle være dårlige, jeg synes man har hørt så meget om at man ikke skal spise frosne bær og derfor har jeg undladt at bruge dem i smoothies?
    Venlig hilsen Anna

    • Ann-Christine skrev:
      21. september 2012 kl. 09:42

      Hej Anna,
      Tusind tak for din kommetar, det gør mig rigtig glad at du synes det! :)
      Jeg ved at der har været en del snak i medierne i perioder omkring frosne bær, men vi har drukket smoothie med frosne bær i årevis nu uden at der er sket noget ved det. Vi bruger altid økologiske bær (jeg ved ikke om det gør en forskel?) Men jeg tænker at det er noget man hver især må gøre op med sig selv ;)
      Kh Ann-Christine

  • Anna skrev:
    20. september 2012 kl. 19:56

    *blog

  • Pia skrev:
    31. august 2015 kl. 13:44

    Hej Ann-Christine

    Elsker din hjemmeside med de dejlige opskrifter, billeder og de små fortællinger og ikke mindst din nye bog. Tillykke med den. :)
    Her til morgen ville jeg lave din hurtige vandmelon smoothie. Jeg har en lille mini blender, hvor man putter frugten op i et plastik glas med hank og sætter den op i blenderen og trykker. Det viste sig at den gummiring som skal tætne, så smoothien ikke løber ud over det hele sprang, så nu denne ellers smarte lille sag itu. Så nu skal jeg have anskaffet noget nyt til at lave en smoothie i.
    Har dog en blender med en stor glas kande men den er lidt voldsom at bruge, hvis man kun skal lave en enkelt smoothie. Så det jeg egentlig ville høre om, vat om du bruger din Bamix til at lave smoothies eller ved om den kan bruges til lave smoothies med (er der en beholder med til at blender i eller hvad bruger du evt.
    På forhånd tak. Og undskyld til lange smøre.:)
    Mvh Pia

    • Ann-Christine skrev:
      31. august 2015 kl. 18:41

      Hej Pia,
      Tusind tak for din søde hilsen og de pæne ord, det er dejligt at høre :)
      Jeg bruger altid bamix til smoothie og har en blenderskål til, det fungere perfekt. Jeg har haft min i over 8 år nu og den kører stadig upåklageligt, og bliver brugt en hel del :)
      Kh AC

  • Pia skrev:
    3. september 2015 kl. 13:53

    Hej igen Ann-Christine

    Tak for dit svar. Har været ved kigge efter en Bamix blender, men kan også se at de findes med forskellige Watt, så som en Bamix M140 stavblender eller en M200, og da har jeg læst mig til at der her er tale om, hvor kraftig den er. Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre hvilken model du har, for det skal jo være kraftig nok til at blende isterninger eller frossen frugt.

    På forhånd tak.
    mvh Pia

    • Ann-Christine skrev:
      4. september 2015 kl. 21:23

      Hej Pia,
      Jeg har den mindste der var dengang, kan ikke huske hvor mange watt. Men skulle jeg gøre det om, så ville jeg have købt den største. Ikke fordi den jeg har ikke er god, for det er den og den kan sagtens klare både isterninger og frossen frugt. Ja, alt stort set.
      – men fordi den jo bare holder i mange, mange år, så ville jeg egentlig gerne have opgraderet til den kraftigste dengang.
      Kh AC

  • Elisabeth skrev:
    30. maj 2017 kl. 10:17

    Hej :-)
    Min datter har snart fødselsdag og skal have noget sundt og lækkert med i børnehave.
    Kan man evt lave denne lækre drik dagen gør?
    Hilsen Elisabeth

    • Ann-Christine skrev:
      30. maj 2017 kl. 21:39

      Ja, det kan du fint gøre. Den vil dog få noget bundfald, men kan evt sigtes på dagen.
      God fornøjelse og stort tillykke med din datter ♡
      Kh AC