Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/isvafler-med-hjemmelavet-jordbaerguf/

Isvafler med hjemmelavet jordbærguf

5-6 jordbær blev drysset med 3-4 spsk rørsukker, trak i en times tid, derefter blev jordbærrene most og siet til en skøn sød saft, som blev kogt ind til en klæbrig jordbærsirup. Klar til at blive blandet til lækker guf til isvafler.

I sommerhuset var der mange sjove “loppefund” bl.a en gammeldags pisker, som jeg brugte til at piske pastauriseret æggehvider stive sammen med lidt sukker. Jordbærsiruppen blev blandet i, dels for farven og dels for smagen. Den farvede ikke helt så meget som jeg havde ønsket mig. Jeg har planer om at gøre forsøget igen, blot med hindbær næste gang.

Både vaffel og is var købt. Isen er fra Hansen Is – jeg er vild med deres is. Hansen Is og Vebbestrup Is er mine favoritter når det kommer til købe-is. Pyntet med lidt krymmel for at gøre det ekstra festligt. Jeg kunne vist godt have givet den lidt ekstra med piskemaskinen, det gør jeg med elpiskeren næste gang.
Sommerferieidyl på terrassen i sommerhuset. For en sjælden gangs skyld er det mig der bliver fanget foran kameraet. Det er da også lidt for mærkeligt, hvis der slet ingen billeder er af mig i vores fotoalbums herhjemme.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




12 kommentarer
  • 2. august 2011 kl. 09:23

    Skøøøøøn blog…

    Kh Benny

    • Ann-Christine skrev:
      2. august 2011 kl. 20:34

      Tak Benny :)

  • Øglemor skrev:
    2. august 2011 kl. 14:01

    Nammenam! Hjemmelavet guf holder 100 % – og når det så ovenikøbet er pisket på sådan en gammel svend, er det jo bare endnu bedre :-) (Min farmor ejede ikke en elpisker, så hun brugte altid sådan en. Og jeg har hverken før eller siden mødt nogen, der bagte lige så mange marengs, som hun gjorde, så hun må have haft ok armmuskler :-))

    Og skønt billede af dig og Johan. Kender godt det der med, at det sjældent er en selv, der er at spore på billederne, men så er det bare så meget desto hyggeligere, når man ER med :-)

    • Ann-Christine skrev:
      2. august 2011 kl. 20:37

      Respekt for din farmor og hendes armmuskler – jeg er så også gået i gang med træningen igen her efter sommerferiepause, kan vel næppe kalde piskning af guf for træning, eller? ;)
      Og tak, jeg er også helt glad for at vi lige blev fanget med kameraet

  • Linn skrev:
    3. august 2011 kl. 14:11

    Det lyd da ikke til at være så svært som jeg forestillede mig at det måske var. Måske jeg også kan finde ud af det… :)

    • Ann-Christine skrev:
      4. august 2011 kl. 13:52

      Det er jeg helt overbevist om at du kan, Linn :)

  • Charlotte skrev:
    6. august 2011 kl. 08:09

    Hvor er det skøn sommerhusmad. At vi så endelig ser Valdemarsro´s mor gør det ikke ringere:-) Du er jo SÅ smuk:-)

    Mange hilsner
    Charlotte

    • Ann-Christine skrev:
      6. august 2011 kl. 22:45

      Mange tak for komplimenten, Charlotte :)

  • Anne-Mette Bjerre skrev:
    20. juli 2014 kl. 18:41

    Hej Ann-Christine

    Jeg må give mig i kast med hjemmelavet guf igen. Jeg prøvede det år tilbage, men synes ikke det havde den rigtige gode gufsmag (jeg bliver også ofte skuffet hos ishusene, hvor der også er langt mellem dem gode guf efter min smag).
    Men med din opskrift må jeg prøve igen – også set i lyset af, at Fødevarestyrelsen mener, at det nu er forsvarligt at bruge rå æg (jeg synes altså past. æg har en bismag men det er sikkert bare mig..).
    Jeg ser også opskrifter hvor der tilsættes jordbærmarmelade – har du erfaring med det?

    Det jeg egentlig ville spørge dig om er, om du har erfaring med kræmmerhusjern? Jeg vil gerne lave mine egne vafler og har derfor Googlet diverse jern. Men for mig at se bliver vaflerne små og der skal da gerne være plads til 2-3 kugler is og guf :)
    Skulle du tilfældigvis kende til et stort kræmmerhusjern!

    Lad sommeren vare længe:)

    • Ann-Christine skrev:
      20. juli 2014 kl. 20:06

      Hej Anne-Mette,
      Hvor sjovt du minder mig om denne opskrift, som efterhånden er nogle år gammel og hvor jeg de sidste par dage har tænkt at jeg lige måtte videre udvikle lidt på den gamle gufopskrift, så der kommer nok snart en videreudviklet version her på bloggen ;) – med øko ægte æg, for jeg bryder mig heller ikke om de past. æg – dette indlæg var fra før jeg tog stilling til at jeg egentlig ikke var særlig bange for salmonella i øko danske æg.

      Jeg har ikke erfaringer med egne kræmmerhusvaffeljern, men det er et af de få køkkenredskaber, som jeg faktisk godt kunne drømme lidt om at udvide sortimentet med ;) Lad mig endelig høre gode tip, hvis du undersøger og finder ud af noget godt før mig :)
      – og hepper også for en god lang sommer!

  • Signe skrev:
    27. maj 2018 kl. 14:23

    Hej opskriften er desværre forsvundet så man kan ikke se den det kan jeg i hvertifald ikke
    -Signe

    • Ann-Christine skrev:
      28. maj 2018 kl. 14:32

      Det er en af de gamle opskrifter der ikke er blevet skrevet ordentligt over endnu i mit nyere opskriftssystem – det får jeg lige gjort snart :)