Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/juice/

Uhmm, lækker hjemmelavet Juice

hjemmelavet-gulerodsjuice

Gulerodsjuice med bladselleri

Jeg lånte sidste forår min søsters juicer, og eksperimenterede med alverdens lækre juicevarianter, hvoraf nogle af dem fandt vej til bloggen. Jeg fandt ud af at selv om jeg ikke er vild med smagen af købte færdiglavede grøntsagsjuice, så er jeg virkelig super vild med smagen af de hjemmelavede grøntsagsjuicer. Dels er smagen fra den friskpressede juice fantastisk – men ingefær og citron i gavmilde mængder, kan virkelig få alt fra rødbeder og gulerødder til grønkål og persille til at være en sand nydelse.

Nu har jeg endelig selv investeret i en juicer og har valgt en Wilfa slowjuicer, som jeg fandt til en rimelig pris lige her. Jeg fik den leveret i fredags og er allerede vild med den! Vi har nydt dejlige varianter af forskellige grøntsagjuice denne weekend. Johan og Julie er også fan (rødbede og gulerod er deres favorit), og jeg synes det er en super måde, at få masser ekstra vitaminer og mineraler i de små krudtugler, med et glas god grøntsagsjuice om dagen.

Hvis man ikke selv har en juicer, så kan de fleste varianter snildt blendes (lidt svært med rødbede og gulerod, dog). Jeg foretrækker så blot at komme en banan i, for at gøre smoothien lækker cremet. Prøv evt at søge på smoothie på bloggen, der er masser dejlige varianter. roedbedesaft

Rødbedejuice med ingefærgroen-sund-smoothie

Grøn Power med spinat og grønkål

juice

Johan og Julies grønne favorit

Aeble-mynte-juice

En super lækker frugtjuice er denne æble mynte variant – den er sød og super lækker.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




36 kommentarer
  • Charlotte skrev:
    20. januar 2014 kl. 09:18

    Uh er din nye juicer så nem at rengøre (kan dele gå i opvaskeren)? Jeg kunne nemlig virkelig godt tænke mig en juicer, og tænker det er den perfekt tillykke-du-er-færdig-med-din-uddannelse gave fra mig til mig , da jeg lige er blevet færdig med min uddannelse ;-) Og når det er en slowjuicer har du så erfaring med om juicen kan holde dig nogle timer på køl? Og forresten den ser ret lille ud (=perfekt) men er den også det?

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2014 kl. 10:27

      Jeg kommer den ikke i opvaskemaskinen, men skyller blot alle delene lige efter brug – og med en blød børste. jeg synes næsten det er nemmere og hurtigere end maskinen. Men jeg tror egentlig sagtens de kan tåle det. Jeg laver selv kun juice, så det passer til hvad vi drikker her og nu – men hvis jeg fx indimellem tager en juice-dag, så vil jeg lave det hele om morgenen og opbevare de forskellige juice på køl. Det kan de sagtens, hvis man blot sætter låg eller vitawrap henover glasset.
      -jeg synes den er super god, men jeg kan se at Jane ovenfor ikke er super imponeret over denne model, så det er nok også lidt smag og behag … Men ja, den fylder ikke helt vildt meget og den er lynhurtig at samle.
      Kh AC

  • 20. januar 2014 kl. 09:49

    Mmm, jeg får helt lyst til selv at eje en juicer. Men jeg tror, gemalen bliver sur hvis jeg propper mere ind i køkkenet, synes må hellere holde mig til blender og smoothies (foreløbig) :-)

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2014 kl. 10:28

      He he, den evige udfordring ;) Jeg har faktisk lidt ‘ting-fobi’ forstået på den måde at jeg absolut ikke er fan af alt muligt gejl og køkkenudstyr. Jeg vil rigtig gerne have få, men super gode og meget anvendelige ting og jeg har også overvejet det i over et år, men nu skulle det altså være :)
      Kh AC

    • 20. januar 2014 kl. 09:50

      Årh, stavekontrol! “Så jeg må hellere…”

  • Jane skrev:
    20. januar 2014 kl. 10:15

    Åh, jeg har også fornyligt købt en Wilfa slowjuicer, og jeg må indrømme, at jeg overhovedet ikke er glad for den. Jeg synes, den er besværlig og langsom (haha!), og at spildmængden er langt større, end jeg havde ventet (troede faktisk det ville være modsat). Pludselig er det vildt omstændeligt at skulle lave juice, så faktisk står den nu bare i skabet, imens jeg bruger min gamle centrifugaljuicer. Det kunne være, jeg skulle give den en chance mere, inden jeg sælger den igen. Dine juice ser i hvert fald lækre ud :)

    • Ann-Christine skrev:
      20. januar 2014 kl. 10:34

      Jeg har tidligere testet min søsters Philips centrifugal juicer. Den var også super god. Forskellen på denne og hendes maskine, er at denne kan klare spinat, grønkål og sådan – det røg lige igennem uden at blive juicet på centrifugal maskinen. Jeg synes også wilfa er nemmere at gøre ren (marginalt nemmere). Og så er jeg blevet super glad for rødbedebøffer og gulerodsbrød her henover weekenden ;) -er nemlig ikke vild med at smide alle de gode fibre ud.
      Jeg synes egentlig, at den svarer perfekt til hvad jeg forventer af den.
      Har du mon prøvet en Hurom? – tænker at det kunne være sjovt at høre om der opleves stor forskel på wilfa og hurom. (jeg nægter bare at betale over 3000 for en hurom)

      • Jane skrev:
        21. januar 2014 kl. 11:23

        Jeg mistede nok i virkeligheden bare tålmodigheden ;-) Jeg har ikke prøvet Hurom. Jeg tror at Wilfaen er en fin maskine. Jeg har i hvert fald fået den anbefalet af flere.

        Måske gjorde jeg noget forkert. Jeg fik stort set ingen væske ud men masser af pulp. Havde forventet det modsatte. Jeg må give den chance til ;-)

  • 20. januar 2014 kl. 13:07

    Er også imod lidt for mange køkkendimser, og jeg glemmer at få brugt dem :-) Men i weekenden fik jeg taget mig sammen til at få brugt vores saftpresser til Kenwood (over et år siden sidst), og nøj hvor jeg nød resultatet af frisk presset appelsin- og gulerodssaft. Så nu skal der vist afprøves nogle opskrifter

    • Ann-Christine skrev:
      21. januar 2014 kl. 10:15

      jeg glæder mig også meget til mit glas gulerodsjuice – som jeg vil lave om lidt :) Det er altså virkelig en lille hverdagsluksus for mig i øjeblikket :)

  • Ann Steen Holmbech skrev:
    20. januar 2014 kl. 15:26

    Så tror jeg da nok lige, at min juicer skal ud af skabet igen, har faktisk gået og tænkt på det i en uges tid, nu skal det være.
    Min yndlingskombination er gulerod, æble, appelsin og citron og så et par isterninger.
    Jeg har aldrig prøvet de grønne variationer med kål og krydderurter, men kan være de skal prøves nu, det er i hvert fald en god måde at få lidt flere grønsager på..:-)

    Ann

    • Ann-Christine skrev:
      21. januar 2014 kl. 10:17

      Jeg er selv ret vild med dem og hvis man kommer et æble i og lidt ingefær og citron, så bliver de så lækkert friske og en smule søde også. Top lækkert :)

  • Marianne skrev:
    20. januar 2014 kl. 16:34

    Hold da op, hvor ser det lækkert ud. Jeg elsker simpelthen farverne.

    Tusind tak for inspirationen.

    Marianne

    • Ann-Christine skrev:
      21. januar 2014 kl. 10:17

      Det gør jeg også. Helt klare og friske i det :)

  • 20. januar 2014 kl. 17:30

    Og så fik jeg lige lyst til at finde vores saftpresser frem og få gang i produktionen igen. Det havde jeg vist lige glemt for en kort bemærkning så tak for inspirationen. :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. januar 2014 kl. 10:18

      Selv tak :) Jeg synes det er lige årstiden, hvor de ekstra vitaminer gør lidt ekstra godt. Glæder mig dog også lidt til at jeg kan lave juice af ting jeg plukker og høster i haven ;)

  • Lene skrev:
    21. januar 2014 kl. 19:08

    Kære Ann-Christine.
    Tak fordi du rusker op i mig! Jamen – jeg har jo tilladt at min juicemaskine er kommet til at stå bagest i skabet – det er slet ikke i orden….slet ikke på denne årstid! Vi trænger til vitaminer!
    Jeg kan så fortælle, at jeg har brugt Mads Bo Pedersens bøger og hans hjemmeside “High on life” til at blive klog på juice og smoothies – det kan varmt anbefales, hvis I ikke kender det i forvejen. mange hilsner Lene :o)

    • Ann-Christine skrev:
      22. januar 2014 kl. 07:55

      Kære Lene,
      Skønt at du kunne bruge inspirationen :) Jeg kender godt hans hjemmeside, men har aldrig kigget i nogle af bøgerne. Det må jeg lige se nærmere på. Tak for anbefalingen.
      Kh AC

  • Heidi skrev:
    22. januar 2014 kl. 14:27

    Jeg har også lige fået en Wilfa og jeg elsker den! Jeg skyller også bare delene af, meget nem at rengøre.
    Vil da gerne have opskrifter på hvad jeg kan bruge pulpen til?

    • Ann-Christine skrev:
      23. januar 2014 kl. 07:46

      God ide! Det vil jeg gerne lige tænke ind i, for det er nemlig super aktuelt herhjemme :)

  • Hans skrev:
    26. januar 2014 kl. 22:49

    Hvor ser det bare lækker ud. Vildt inspirerende :-)

  • Anne skrev:
    3. juni 2014 kl. 13:52

    Hej Ann-Christine!
    Jeg har længe ruget på at anskaffe mig en juicer, og kunne huske at du skrev om den du havde anskaffet dig her for nogle måneder siden. Må jeg spørge om du stadig er glad for den, og om du i de måneder du har haft den nu har haft nogle betænkeligheder/second thoughts omkring Wilfaen, eller er du stadig er glad for den?

    • Ann-Christine skrev:
      4. juni 2014 kl. 09:39

      Hej Anne,
      Jeg er stadig glad for den og er glad for at det var den model jeg valgte, af flere årsager.
      Det var den bedste slowjuicer jeg kunne finde til prisen. Jeg havde ikke lyst til at give mere end 900-1000 kr for den, jeg synes det ville blive for dyrt, når vi kun juicer 1-3 gange om ugen. I nogle perioder mindre og i nogle perioder mere.
      Den kan klare alt fra ingefær til persille og grønkål.
      Den er nem at gøre ren og så fylder den ikke alverden.
      Jeg har hørt at andre synes den er langsom og ikke giver så meget som de havde forventet … men det oplever jeg ikke selv.
      Håber du kan bruge det :)
      Kh Ann-Christine

      • Anne skrev:
        4. juni 2014 kl. 10:16

        Det lyder jo godt. Suk, det er svært at være en vægelsindet køber når det flyder med vidt forskellige bedømmelser på nettet. Lige nu vakler jeg mellem den model du har, en Kuvings til 3000 eller en Phillips centrifugal til omkring 1000 også.
        Hvis jeg alligevel ikke får den brugt så meget, er det dumt at bruge 3000. Men hvis jeg modsat bliver hooked, og alligevel vil opgradere senere…
        Nå, jeg finder ud af det, tak for hurtigt svar, det var behjælpsomt :)

  • Line S. skrev:
    4. juni 2014 kl. 18:48

    Hej Anne
    Jeg har lige bestilt denne saftpresser http://madmaskiner.dk/philips-hr1871-saftpresser/ men bliver i tvivl nu hvor jeg læser dit indlæg, om jeg skulle have vlgt en slow juicer i stedet for. Hvad vil du anbefale? (jeg kan stadig nå at fortryde mit køb)
    Der er også slow juicere derinde hvor jeg bestilte saftpresseren.
    Er der en af dem du særligt kan anbefale?
    http://madmaskiner.dk/slow-juicer/
    På forhånd tak:)
    Mvh Line

  • Anne skrev:
    4. juni 2014 kl. 20:11

    Hej Line,
    Nu er jeg jo ingen ekspert, men har bare surfet lidt rundt på emnet, da jeg som sagt er af den slags der har svært ved at beslutte mig på ‘større’ køb :)
    Jeg kan da godt lige summere op hvad jeg er kommet frem til, hvis det kan hjælpe dig.

    Så, slow vs. no-slow:
    – en slowjuicer bevarer flere næringsstoffer. man mister ca. 5 % ved slow, og 10-15 % ved no-slow. Det har noget at gøre med at der udvikles lidt varme ved de høje omdrejninger, og at slyngningen er lidt mere hård ved saften. For mig er det her ikke breaking point, synes ikke 10 procentpoints forskel er noget der gør juicen væsentlig mindre ‘god’.
    – Slow juice holder sig bedre, det siges ca. 3 dage i køleskab vs. ca. 1 dag for no-slow.
    – no-slow er hurtigere end slow. Frugt ind – saft ud. Ikke noget køre-rundt-ventetid.
    – Og så har jeg læst at Phillips giver et rigtig godt udbytte i forhold til fx Wilfaen, og med no-slow får du mindre pulp/tyndere saft.
    – slow er god til hvedegræs, spinat og lidt blødere ting, som no-slow ikke klarer så godt(fordi det ligesom bliver kværnet, og ikke slynget rundt)

    Jeg kan ikke garantere for noget af det her, det er direkte fra det store løgnagtige internet.. Jeg har ikke selv bestemt mig endnu. Hvis det bliver en no-slow, skal jeg også have en Phillips, de skulle være gode og synes omkring 1000 er en fair pris. Det ser ud til at være en fin en du har fundet!
    Og hvis det bliver slow, så vælger jeg enten Wilfaen som der er delte meninger om på nettet, eller vælger at gå all in på en Kuvings, den er også rigtig flot. Men også rigtig dyr…

    Ved ikke om det hjalp, eller bare gjorde valget sværere. Jeg har stadig ikke besluttet mig, og jeg kan ikke anbefale noget da jeg ikke har prøvet nogen af dem.

    Håber du kan bære over med at dit kommetarfelt bliver spammet lidt her Ann-Christine! :-)

    Vh Anne

    • Ann-Christine skrev:
      5. juni 2014 kl. 12:31

      Jeg er kun super glad for, at I hjælper hinanden!
      Så endelig bare skriv løs :)

  • Hanne Nielsen skrev:
    20. januar 2015 kl. 23:52

    jeg bruger ofte pulpen fra både frugter og grøntsager.
    – Frugtpulp: f.eks. af æble-pære-appelsin- citron-ingefær, Blander pulpen i skyr, yoghurt, havregrød. Pulpen kan godt gemmes ½-1dag i køleskab i glas med låg. Jeg “stamper” pulpen godt for at undgå lufthuller, og kommer en spiseske olie (valnød/hamp/hør) over for at forhindre iltning.
    – Frugtsirup.
    Pulpen blandes med vand, til konsistensen er som æblegrød, småkoge en times tid, væden siet fra i alm. si. Koges ind med 100g sukker pr. 1,5dl væske til konsistensen er som ahornsirup. Bruger det som/i stedet for ahornsirup.
    – Grønsagspulp: f.eks.af selleri-gulerødder-rødbede-pastinak-persillerod-jordskokker-søde kartofler-kålrabi.
    – Pulpbøffer.
    Pulpen blandes med æg, løg, hvidløg, salt, peber, krydderier, mandler, reven ost, chiafrø, sesam som man nu har lyst til. formes som bøffer steges i oven i 15 -20 minutter ved 180-200 grader. Lige til at fryse ned, og stege færdig på panden. har prøvet med at vikle en skive bacon om, det fik gode ord med på vejen bordet rundt.
    Eller kommer lidt grønsagspulp i bagværk.

    • Ann-Christine skrev:
      21. januar 2015 kl. 22:07

      Mange gode tip – tusind tak for dem alle sammen :)

  • John Hansen. Pensionist skrev:
    24. januar 2015 kl. 22:57

    I dag har jeg købt en Wilfa Juicemaster. Efter anbefaling. MAn skal prøve nyt hele livet

    Jeg brugte ca 1/2 time,og lavede ca 1 liter
    Brugte følgende: 1 æble. 6 gulerødder. Et helt broccoli kål, 1/4 hvidkål, 5 jordskokker. 1/4 ingefær

    Det var ret så let. Det vigtigste er, det er sundt. Det var drikkeligt
    Om en måned skriver jeg, om jeg føler mig sundere.

    Hej

    • Ann-Christine skrev:
      25. januar 2015 kl. 08:42

      Hvor lyder det skønt!
      Jeg håber du bliver glad for din juicer og kommer til at synes det er sjovt at lave spændende kombinationer af grøntsager og frugt juicer.
      Rigtig god fornøjelse med din nyanskaffelse :)
      Kh Ann-Christine

      • John Hansen skrev:
        25. januar 2015 kl. 17:58

        Hej alle. Den 25 januar

        Har lavet 3/2 l i dag. Æbler, broccoli ,gulerødder,spinat,hvidkål,bladselleri,rodskokker,ingefær,rødbeder

        Det er drikbart, smager ikke skønt. Men sundheden er det vigtigste

        Mine foretrukne frugter bliver:
        Broccoli Det er det sundeste
        Jordskokker. Samme
        Gulerod. Sund, hurtigt og masser saft

        Rødbeder ? Giver meget lidt saft

        Spørgsmål: findes der nogle tabeller, der viser næringsindholdet ?

        Hilsen John

  • Mari-Anne skrev:
    25. september 2015 kl. 18:01

    Hvad serverer du til pulp-bøfferne?

  • Johanne skrev:
    29. december 2015 kl. 23:03

    Vi købte en slow juicer idag og prøvede så at lave noget juice kan stærkt anbefale en juice med:

    6 gulerødder
    1 halv ananas
    10 g ingefær
    1 halv citron
    3 appelsiner
    1 kvart-1 halvt æble
    Isterninger til at holde det koldt

    Server gerne med det samme

    Den kan helt klart anbefales.

    • Ann-Christine skrev:
      31. december 2015 kl. 14:19

      Uhm, den lyder god! Jeg tænker at der skal masser af dejlig juice på menuen i januar – så skønt med ny inspiration :)