Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-25/

Madplan uge 25

madplan-uge-25

Jeg hygger mig gevaldigt meget med at lave mine madplaner her til bloggen. Det er sjovt at hive nogle af de gamle opskrifter frem og jeg kan ikke lade være med at læse lidt gamle blogindlæg samtidig. I denne uge skal der spises en masse grønne salater og andet friskt grønt og frugt til måltiderne. Jeg elsker denne årstid – med alle de lækre, sprøde, friske råvarer.

MADPLAN UGE 25

Mandag: Hjemmelavede forårsruller. Det er alt for længe siden jeg har lavet disse, det skal være et hyggeprojekt sammen med Johan og Julie.

Tirsdag: tundeller, de er så nemme og kan varieres på mange måder. Vi serverer råkost og salat til, samt små skåle med tomater, gulerødder og andet grønt.

Onsdag: Lasagne lavet af min hjemmelavede lasagnesauce fra fryseren. Nemt og enkelt

Torsdag: Fiskefrikadeller er bare altid et hit herhjemme! Jeg elsker at lave farsen selv af lækre fiskefiletter og laks.

Fredag: Tapas fredag med falafler, små skåle med grønt og andre lækre hapsere.

Lørdag: Pizza Margherita er en af mine yndlingspizzaer, helt simpel og enkel og med fokus på de gode råvarer og en sprød lækker pizzabund. Serveret med grøn salat og kold hvidvin.

Søndag: Vi fejrer Sankt Hans og håber på en lun sommeraften med bål, gode venner og disse hjemmelavede gourmet hotdogs

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • Lene skrev:
    15. juni 2013 kl. 11:14

    Tak for opskrifter men også for et lille grin, jeg kunne ikke fatte hvad tunneler var. Jeg så for mig pasta lavet som en tunnel eller grøntsager udhulet, ja mange tanker gik gennem hovedet, indtil jeg trykkede på linket og opdagede, at det drejede sig som tun-deller :-) De skal prøves, når en gang jeg får hovedet oven vande igen, det er lige mig, nemt og sundt.

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 11:26

      hahaha, åh den auto-korrektur :D Jeg har rettet det, og kan sørme godt forstå at det satte fantastien igang ;)

  • Mia skrev:
    15. juni 2013 kl. 16:42

    Hej Ann-Chirstine,

    Jeg vil blot sige tusinde tak for en fantastisk hyggelig og inspirerende blog.

    Dine nemme og børnevenlige retter gør det så nemt at lave aftensmaden varierende og interessant for mine to børn. Og! jeg sparer tilmed en del tid ved ikke at surfe rundt i timer på nettet, for at finde noget der er sundt, som de også vil spise ;) – nu behøver jeg kun at kigge et sted ;).

    Glæder mig til, fortsat, at følge med ;)

    Go weekend.

    Med venlig hilsen,
    Mia

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2013 kl. 10:32

      Hej Mia,
      Tusind tak og hvor er det bare skønt at høre! Det er jeg virkelig, virkelig glad for :)
      Ha´ en rigtig dejlig uge
      Kh Ann-Christine

  • Konen skrev:
    15. juni 2013 kl. 21:59

    Hvordan kan jeg først have opdaget dit geniale madplanskoncept nu? Nå, men så må jeg jo tilbage og læse op – der er alligevel et par opskrifter der er lige ambitiøse nok til os, og skal erstattes af noget andet (og Manden kan ikke lide fisk, den kræsenpind)

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2013 kl. 10:35

      det er også ret nyt jeg er startet på madplanerne om lørdagen. Men ellers tag et kig i højre side eller i toppen under opskriftsindeks. Der er vist rigelig mulighed for at finde gode erstatninger ;)

  • Karen skrev:
    17. juni 2013 kl. 19:13

    Hej Ann-Christine

    TAK fordi du laver madplaner. Det er simpelthen så hyggeligt at kigge og se hvad I skal spise og skøn inspiration til vores madplaner her i huset. Tak tak tak :)
    <3 din blog!

    • Ann-Christine skrev:
      18. juni 2013 kl. 12:43

      Hej Karen,
      Tak, det er jeg helt vildt glad for at høre – det giver mig endnu mere lyst til at fortsætte med madplanerne.
      Kh Ann-Christine