Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-33/

Madplan uge 33

madplan-uge-33

Næste uges madplan bærer stadig præg af sommer og solskin. Lige nu står den på Smukfest i Skanderborg og i næste uge skal vi i sommerhus nogle dage. Jeg har planer om at vi skal stornyde sommerlivet og sommermaden den sidste uges af vores sommerferie (også selv om vejrudsigten lover regn, pyt med det – vi tager masser af gode bøger med i sommerhuset)

MADPLAN UGE 33

Mandag: Kartoffelpizza er noget af det allerbedste og jeg elsker dem med rosmarin. Vores rosmarinplanter er ved at vokse sig store og jeg er spændt på om de kan klare en vinter i højbedene. Da vi boede i sverige havde jeg en opstammet rosmarinplante, som klarede den et par år i træk. Så måske det lykkedes.

Tirsdag: Speltsalat, den har været på menuen ofte denne sommer. Den er virkelig også god.

Onsdag: Det er ret sjældent at vi nyder en Croque Madame, men nu er vi i sommerhus og sidst vi var i det sommerhus for nogle år siden lavede vi dem til aftensmad. Det tror jeg vi skal have igen.

Torsdag: Majs- og kartoffelsalat. Jeg har fået mange fine tilkendegivelser for denne salat, og vi er også selv ret vilde med den. Den skal på menuen igen, sammen med noget lækkert på grillen

Fredag: Caprese tomatsalat med frisk mozarella og basilikum fra haven. Uhmmm, det er ren luksus med vores nye store krydderurtebed.

Lørdag: Kartoffelsalat af den sunde lette slags med masser af friske ærter.

Søndag: En let og lækker sommersuppe. Jeg er faldet pladask for de skønne gazpacho supper, og denne gang vil jeg prøve at gøre den lidt mildere

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




4 kommentarer
  • Christina skrev:
    10. august 2013 kl. 12:48

    Rigtig god tur, håber I alle får nogle hyggelige dage i sommerhuset.
    Den kartoffelpizza lyder rigtig god, den må bestemt prøves :-)

    • Ann-Christine skrev:
      11. august 2013 kl. 13:07

      Det er jeg sikker på at vi gør. Vi glæder os
      – og rigtig god fornøjelse med kartoffelpizzaen :)

  • 10. august 2013 kl. 13:05

    Rigtig god ide med madplan, og hvor er det lækre ting du har på din :-)

    Jeg laver tit planerne, men ender med at improvisere, så holder aldrig planerne.

    Det vil jeg gerne blive bedre til – tror jeg vil lade mig inspirere af din denne uge.

    Rigtig god weekend.

    • Ann-Christine skrev:
      11. august 2013 kl. 13:09

      Mange tak. Der er så mange der har spurgt om jeg ikke ville dele madplanerne, så der er for en del uger efterhånden. Du er hjertlig velkommen til at søge inspiration i dem :)
      Rigtig god weekend til dig