Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-35/

Madplan uge 35

Madplan-uge-35

Jeg tjekkede vejrudsigten inden jeg lavede denne madplan og sommeren er jo slet ikke slut! Solen kommer til at skinne i næste uge, og det er er jeg bestemt meget begejstret for. Jeg begynder alligevel så småt at have lyst til efterårsretter, varme supper, aftener med læsning af bøger, puttet under tæpper og med tændte stearinlys. Madplanen for næste uge er med både sommer og efterårsretter.

Madplan uge 35

Mandag: Ærtesuppe med friske ærter. Det smager så dejligt og sæsonen er lige på det sidste for friske ærter.

Tirsdag: Lakseruller ala sushi, men uden ris. De er top skønne og nemme at servere med en masse grøntstænger, edamamebønner og grissini som tilbehør.

Onsdag: En af de mest simple supper og også en af mine personlige store favoritter. Jeg ELSKER løgsuppe med ostebrød!

Torsdag: Hjemmelavede fiskefrikadeller lavet af lækkert hakket fiskekød og med en grov hjemmelavet remoulade til. Uhmm

Fredag: Så er det weekend og det skal da fejres med en toplækker mexi-burger med guacamole og fritter. Haps!

Lørdag: Vi skal til 40 års fødselsdagsfest – og vi glæder os helt vildt! Det bliver en dag fyldt med fest, dans, musik og gode venner. Hvis vi havde været hjemme, så havde jeg helt sikkert lavet flæskesteg med timian og abrikoser. En skøn ret, hvor jeg kan bruge en masse af den lækre friske timian fra haven.

Søndag: Med retten fra i går er der kun én ting der duer i dag … Flæskestegssandwich. Selvfølgelig!

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




2 kommentarer
  • Øglemor skrev:
    28. august 2013 kl. 12:23

    Jatak! Der fik jeg da lige lidt inspiration til, hvad jeg skal tage med til sommerfest i vuggeren i morgen. Sukkerfri sommerfest vel og mærke – og også med ‘forbud’ om at tage nogen form for kage med, uanset om der er sukker eller ej. Jeg tænker, der kommer frikadeller i 400 forskellige varianter, så jeg har været lidt på bar bund. Men sushi-agtige wraps – dem tror jeg, det skal være! Tak igen :-)

    • Ann-Christine skrev:
      29. august 2013 kl. 08:58

      Fedt! De er altså også gode de lakse-hapsere