Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-46/

Madplan uge 46

madplan_uge_46

Først og fremmest mange tusind tak for alle jeres fine kommentarer på blogindlægget i går!

I går fejrede vi fredag med sushi og champagne, så fin en måde at starte en fredag på. Om lidt går Johan og jeg hen og låner min søsters hund til en lang gåtur i det ruskende efterårsvejr, og senere skal vi hen til min søster, svoger og søde niece til Mortensaftens andesteg og familiehygge. Det bliver en super dejlig weekend, kan jeg fornemme med mange rare planer og hyggelige aftaler.

Rigtig dejlig weekend til jer – og nu til næste uges madplan:

Madplan uge 46

Mandag: kartoffelsuppe med sprød parmaskinke eller god bacon – Johan og Julies favoritsuppe, de elsker den med et par dråber soya på.

Tirsdag: Falafler med alt muligt godt til, små brød, chilidip, dip, grønt og humus – jeg har lånt min søsters røremaskine og tester maskinerørt dej – så her bliver bagt en del boller og brød pt – inden jeg selv investere. Kan allerede nu fornemme at det bliver et must have.

Onsdag: Rester fra i går, vi laver altid mange falafler, og de smager skønt kolde eller kan hurtigt lunes i ovnen.

Torsdag: Varmende og spicy Rødbedesuppe – igen med hjemmebagt brød til.

Fredag: Fredagspizza med æg, det smager så dejligt og ser flot ud med de smilende glade spejlægshoveder på pizzaen.

Lørdag: Johan og Julie skal hjælpe i køkkenet og så laver vi gerne Ravioli med laks og spinat – det er et super fælles projekt og ret hyggeligt at være sammen om.

Søndag: Jeg kom sådan til at tænke på safran i denne uge, da jeg kiggede mine tidligere juleopskrifter igennem og spottede luciabrødene. De skal ikke bages endnu, men safran overvejer jeg, at bruge i en lækker Safran risotto næste uge.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • Line skrev:
    9. november 2013 kl. 20:27

    Hej Ann-Christine :-)
    Jeg købte en Kitchen Aid for et par år siden.. Jeg købte den uden at teste eller tænke ret længe over det. Selvom den koster små 4.000 kr. Jeg kan sige det med få ord; hvis mit køkken brændte, var Kitchen Aiden det første til at blive reddet. Jeg er SÅ glad for den. Den er både lækker i designet, men den er også praktisk. Jeg bruger den til alt; piske fløde/cremer, kagedej, brøddej osv. Den er fantastisk. Har ovenikøbet set at man kan købe tilbehør til den i form af kødhakker, rivejern og vist nok også en juicepresser (er ikke helt sikker på juicepresseren).
    Nu fik du lige en anmeldelse her, ha ha :-)

    • Ann-Christine skrev:
      11. november 2013 kl. 12:27

      Hej Line,
      Tak for din fine anmeldelse :)
      Det er også sådan en jeg har lånt – og jeg er vild med den! Faldt jo først og fremmest for det smukke design, men den gør det godt – hopper en smule når den rigtig skal ælte en dej i lang tid, men at jeg bliver glad for at kigge på den, vejer fint op for det ;)
      Tror det skal være årets julegave til mig fra mig ;)
      Kh AC

  • Grethe Weibel skrev:
    10. november 2013 kl. 09:39

    Kære Ann- Christine.
    Jeg har ikke været med som læser af din blog i særlig lang tid. Jeg vil sige, at jeg er meget meget glad for, at have fundet “dig”. Du er da noget af det mest positive og glade menneske jeg har mødt “på skrift”. Jeg er dagligt inde og læse hvad du nu fylder din hverdag med og noget af det jeg vil fremhæve her er, din prioritering af dine børn. Jeg læser ofte, at nu skal du lige det og det, og så henter du krudtuglerne tidligt. Du tager ofte en “mor-barn dag” og de har fri fra børnehave på skift. På trods af et arbejdsliv, praktiske ting o.lign. er du der for dine børn. STORT TILLYKKE med det:)
    Jeg arbejder i “børnebranchen” og det er lige præcis forældre som dig vi efterspørger i en tid hvor forældre “vælger” deres børn fra til fordel for alle de ting de selv skal og som vores samfundskultur desværre lægger mere og mere op til. Her mener jeg: den flotte og fancy bolig, den (eller de) store dog dyre biler, det helt rette og dyre mærketøj, rejser til eksotiske steder og jeg kunne blive ved. Alt denne stræben efter det materielle går ud over hvad det i virkeligheden handler om nemlig : samværet med barnet. iflg. mit børnesyn, er det bedsted du kan give dit barn er din TID.
    Derfor blir jeg varm og glad i låget når jeg møder voksne som tager deres forældrerolle alvorligt.
    Det var lidt “børnepolitisk” på en solskinssøndag. Brug den sammen med det aller vigtigste…:)
    Knus fra Grethe.

    • Ann-Christine skrev:
      11. november 2013 kl. 12:38

      Kære Grethe,
      Hvor er det dejligt at få sådan en sød hilsen. Mange tak for den og de søde ord!
      Ja, jeg prioriterer mine børn meget højt og specielt det at have tid sammen – som du er inde på! Det er sådan en særlig tid, mens de er små og som ikke kommer igen. Jeg har dog også samtidig valgt ikke at have dårlig samvittighed over, at jeg i perioder må arbejde mere – og at der så i de perioder går lidt tid fra dem. For samlet set så har vi rigtig meget tid sammen og jeg har også haft flere lange perioder, hvor de bare har været hjemme. Det kræver prioritering i forhold til andre ting, men det har været så rigtig for os at vælge som vi har gjort.
      Rigtig dejlig mandag til dig
      Kh Ann-Christine

  • Emilie skrev:
    10. november 2013 kl. 12:45

    Det lyder dejligt og mums en lækker uge I går i møde ;)

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    • Ann-Christine skrev:
      11. november 2013 kl. 12:43

      Ja, jeg glæder mig! :)

  • Husmoder skrev:
    10. november 2013 kl. 15:14

    Har du nogensinde set det program som hedder Kullinariske globetrottere? Det er madlavning og madhistorie blandet med rejser.

    Sidst jeg så det handlede det om krydderier. Silkevejen i Asien, hvem der handle hvad og hvor de forskellige ting kommer fra.
    Der var blandt andet noget om safran som kommer fra….. Spanien. Og der var en safranfestival i en eller anden lille by, hvor der boede en mand som efter sigende lavede verdens bedste paella. Årh det gad jeg godt.
    Nå, men ville bare lige tippe dig og sige hej :)

    • Ann-Christine skrev:
      11. november 2013 kl. 12:47

      Uhmmm, det gad jeg også godt! Jeg ser ikke så meget tv (er til netflix ;) ) Så det er super at blive tippet om gode programmer, for det der lyder som et af de særligt fine af slagsen. Elsker madprogrammer, hvor der er historie, kultur og andet godt blandet ind i det. Jeg tjekker det lige ud :)
      -og hej ;) Håber det snart lykkedes at ses i Kbh med de andre blogdamer