Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-48/

Madplan uge 48

madplan_uge_48

Johan og jeg er stået tidligt op her til morgen og hygger i sofaen med tæpper, tegnefilm og magasiner. Jeg er lige smuttet i køkkenet for at lave kaffe til mig og en hyggeskål til Johan – og for lynhurtigt at skrive blogindlægget her færdigt.

Vi har planer om at fylde vores lørdag med skønne ting. En morgenmad med de lækreste hjemmebagte boller, lidt oprydning, lyskædeophængning og kærlig nussen om vores hjem. Frokost med de skønne falafler fra aftensmaden i går og så kommer  Johan og Julies lille nuttede – snart et årige – kusine og hygger med os det meste af dagen. Vi har desuden planer om skønne æbleskiver i eftermiddag og i det hele taget glæder vi os ualmindelig meget til juleforberedelser og julehygge i december.

Rigtig dejlig lørdag til jer!

Madplan uge 46

Mandag: Vil forkæle Johan og Julie med all-time børnefavoritten, Svensk Pølseret

Tirsdag: Jeg kan ikke udpege én yndlingsret, ej heller have én enkelt yndlingssuppe … men jeg kan med sikkerhed sige, at denne jordskokkesuppe er blandt mine personlige favoritter

Onsdag: æbleflæsk er sådan en nem og enkel hverdagsret, og jeg vil serverer den med en stor skål grønkålssalat

Torsdag: Quesadillas med hvad vi lige har, og har vi ikke så meget – så bliver den med bl.a spinat og ost, lidt ala denne

Fredag: Fredagsburger med det hele + guacamole og ovnbagte fritter.

Lørdag: Tikka Chicken Masala, absolut favorit indisk ret. Jeg har fået en forespørgsel på et par andre indiske retter, som nu er på tegnebrættet … og snart i gryden ;)

Søndag: Verdens bedste kyllingeburger, perfekt søndagsmad!

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




2 kommentarer
  • Mor skrev:
    23. november 2013 kl. 07:46

    Er også tidligt oppe for at lægge sidste hånd på forberedelserne til søskende julefrokost her hos os.
    Det lyder dejligt med jeres planer for lørdagen :-) Håber i får en god dag og weekend!

    • Ann-Christine skrev:
      25. november 2013 kl. 08:58

      Det lyder hyggeligt! Jeg håber I havde en god julefrokost – glæder mig til at høre mere lidt senere i dag :)