Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-49/

Madplan uge 49

madplan_uge_49

Næste uge er årets første rigtige julemåned og jeg regner med at vi skal fylde den med alverdens hyggelige julerier, små søde overraskelser hver morgen fra de små nisser, som jeg regner med dukker op igen i morgen – lige som de gjorde sidste år. Måske skifter vi en enkelt eller to af retterne på ugens madplan ud med risengrød, og hvis ikke … så er der helt sikkert en aften med risengrød til dessert i stedet.

Madplan uge 49

Mandag: Boller i Karry med nogle små tilretninger af den oprindelige opskrift og tilføjelser af de fine forslag som der står i kommentarfeltet under opskriften.

Tirsdag: Kyllingedeller serveret på spyd, med grønt og ris.

Onsdag: Hokkaidosuppe – er en af efterårsfavoritterne, så det skal vi have igen …

Torsdag: Fiskefilet med hjemmelavet remoulade og ovnbagte fritter. Når det er på menuen, bliver jeg altid overrasket over hvor meget mine børn kan spise ;)

Fredag: Clubsandwich med lækker kylling og fyldt med gode sager. Jeg kommer nok frisk grønkål, æblestykker i. Perfekt til årstiden.

Lørdag: Moules frites er en af de retter vi får, når vi rigtig skal have en festlig familie hyggemiddag. Som regel er Johan og Julie vilde med muslingerne, men det skifter lidt – fritterne kan de altid spise mange af … og så servere jeg måske brød og lidt andre små grønt- og nippe-retter til.

Søndag: Pizza til aftensmad – og måske risengrød til dessert …

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




5 kommentarer
  • Mathilde skrev:
    30. november 2013 kl. 13:52

    Jeg er vild med dine madplaner. Mindst rn af tingene ska altid på vores liste, driller på spyd og hjemmelavet sandwich ska i hvert fald! Tak for god inspiration!

    • Mathilde skrev:
      30. november 2013 kl. 13:53

      Ej ikke driller – deller sku der stå. Dumme autokorrektur!

      • Ann-Christine skrev:
        30. november 2013 kl. 22:15

        Mange tak! Det er SÅ dejligt at madplanerne kan bruges og jeg nyder selv at hente nogle af de tidligere opskrifter frem og prøve dem igen :)

  • Clara skrev:
    1. december 2013 kl. 14:49

    Er så vild med al den inspiration til mad og søde sager man kan finde herinde på din blog!
    Står dog her og mangler en rigtig lækker opskrift på en thaiinspireret suppe, så jeg tænkte om du havde nogle ideer at dele ud af eller en opskrift du kunne smide på bloggen?

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2013 kl. 08:08

      Mange tak, det er virkelig dejligt at høre.
      Thaiinspireret suppe er straks tilføjet min To Cook liste – jeg har desværre ikke lige nogen opskrift klar på den.