Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-50/

Madplan uge 50

madplan_uge_50

Lørdag morgen startede tidligt herhjemme med morgenfriske børn, varm kaffe i kopperne og stort fælles Lego-byggeprojekt ved spisebordet inden morgenmaden.

Dagen i dag kommer til at byde på jule-udflugt, honningkagepyntning, varm chokolade og   i aften; online julegaveshopping, et glas skøn kirsebærvin og god chokolade.

Rigtig dejlig lørdag til jer! – i næste uge byder madplanen på vintermad, familiefavoritter, nem mad på travle decemberhverdage og julede indslag.

Madplan uge 46

Mandag: Pitabrød med frikadeller, grøntsager og en god cremefraiche dressing af cremefraiche, purløg, salt, peber og lidt mayo.

Tirsdag: Rugbrødsmadder til aftensmad er bestemt ikke at kimse af. Faktisk er det næsten ugentligt på menuen herhjemme – også selv om det ikke lige fremgår af madplanen. Med lækkert tilbehør som fx æg, sild, hjemmelavet karrysalat, krydderurter, masser grønt og måske frikadeller fra i går, så er det et stort hit herhjemme.

Onsdag: Risengrød med æblekompot og masser af kanel (den ægte kanel, må man gerne komme rigeligt på af).

Torsdag: Lasagne – vi har altid lidt af den gode lasagnesauce på frys. Et kæmpe hit til dage hvor der ikke er tid til madlavning, som fx i dag, hvor der er julefest i børnehaven.

Fredag: Hjemmelavet sushi – Johan og Julie er blevet så vilde med sushi og jeg tænker at de skal prøve at være med til at lave det.

Lørdag: Gullashsuppe med godt hjemmebagt brød.  Forhåbentlig efter vi har været ude at fælde et juletræ eller på et hyggeligt julemarked og så er en fyldig varm suppe, lige hvad man trænger til.

Søndag: Søndagspizzaer i mini formater, med forskelligt fyld.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • Jette skrev:
    7. december 2013 kl. 12:43

    Som altid meget inspirerende!

    Kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvilken kanel du bruger?

    God weekend til dig og dine :)

    • Ann-Christine skrev:
      9. december 2013 kl. 10:22

      Hej Jette,
      Tak! :)
      jeg bruger den fra Urtekram i glas. Har prøvet andre, men den er bare så nem at få fat i, da de har den i Brugsen ;)
      Rigtig god mandag til dig
      Kh Ann-Christine

    • Marina skrev:
      7. december 2013 kl. 21:48

      Hvis jeg må komme med et indspark bruger jeg efter at have testet alt muligt urtekrams økologiske kanel. Den smager lige som kanel skal smage, men er ikke helt så urimelig dyr som nogle af de andre muligheder. Det billige kanel er ikke bare giftigt, det smager også frygteligt synes jeg.

  • Marina skrev:
    7. december 2013 kl. 21:45

    Lyder som en super hyggelig uge. Vi har i øjeblikket en fast rugbrødsdag om tirsdagen hvor jeg simpelthen ikke er der til at lave mad. Alle børnene synes det er hyggeligt for så må de også spise der hvor de vil… (ellers gider de ikke rugbrød, det er som ofte omstændighederne der gør det)

    • Ann-Christine skrev:
      9. december 2013 kl. 10:23

      Hvor sjovt! Mine børn elsker gode rugbrødsmadder, men det er rigtigt – det hitter endnu mere når vi holder køkkenfest og de sidder på køkkenbordet og spiser mens jeg smører ;) Det er bare hyggeligt at gøre anderledes ting indimellem!

      • Marina skrev:
        9. december 2013 kl. 10:44

        Det lyder da også bare hyggeligt.

        Når mine ikke orker rugbrød om aften er det fordi de spiser rigtigt meget rugbrød hele dagen, ristet til morgenmad, i madpakker hele dagen og faktisk også med nuttela som hyggemad om eftermiddagen. De elsker rugbrød og savner det når vi er ude at rejse. Men med alt det rugbrød kan jeg sådan set godt forstå at de hellere vil have noget andet om aftenen.

  • Marie Vica skrev:
    9. december 2013 kl. 09:08

    Hej Ann-Christine
    Har du lavet en opskrift på honningkager? Lavede en fordej med mel og honning, som du snakkede om i et tidligere indlæg, så nu er jeg nysgerrig.
    :o) Marie

    • Ann-Christine skrev:
      9. december 2013 kl. 10:33

      Hej Marie,
      Yes, de blev lavet i sidste uge og pyntet i weekenden. Jeg får lige skrevet opskriften færdig og så kommer den på i morgen eller onsdag :)
      De blev gode :)
      Kh Ann-Christine