Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-7/

Madplan uge 7

madplan-uge-7

 

Lørdag morgen har været langsom og hyggelig, med duften af hjemmebagte grovboller, og opdagelsen af nye dilemmaer; “uhmm, skal denne opskrift i bogen eller på bloggen?” Jeg er jo vant til at dele mine opskrifter her på bloggen, umiddelbart efter jeg har lavet dem, eller nogle gange prøvet mig frem til det bedste resultat over en periode og det er helt nyt for mig at holde en stor del opskrifter lidt tilbage – for der skal masser indhold i bogen, som aldrig har været på bloggen. Den næste periode kommer til at være med udvikling af nye opskrifter, også til aftensmåltiderne, men lige nu overvejer om en eller flere af disse retter også skal på vores egen madplan herhjemme.

Madplan uge 7

Mandag: Rodfrugter i kokosmælk, sundt, fyldigt, nemt og vildt lækkert. Kan varmt anbefales.

Tirsdag: Et stort hit hver gang vi laver det, er de hjemmelavede kyllingenuggets.

Onsdag: Dette er en af de salater, som jeg tror vil falde i Johan og Julies smag. Mango giver en god sødme til Quinoasalaten og den er flot og farverig – en af mine nye favoritter

Torsdag: Sådan en rigtig nem hverdagsret, er ristede svampe og et stort lækkert grydebrød. Måske laver jeg også en persillepesto og køber lidt pølse eller skinke, som vi kan spise sammen med.

Fredag: Fredagspizza af den helt enkle slags, med få gode råvarer og masser af smag, overvejer at stænke lidt trøffelolie på min Pizza Margherita

Lørdag: Risotto med svampe, toplækker comfort hyggemad – lidt efterårsagtig, men også lækker nu inden vi skal igang med lettere forårs og sommermad.

Søndag: Rødbedebøffer enten ala pariserbøf eller måske serveret som rødbede burgere.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




6 kommentarer
  • Mille skrev:
    8. februar 2014 kl. 13:42

    Hjemme hos os bruger vi hver uge dine madplaner!! Uge 7 madplan skal helt sikkert også bruges MUMS
    Specielt elsker vi nuggets og falafel!! Genialt mmmmh!

    God weekend

    /Mille

    – whoslovinyoulove.blogspot.com

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2014 kl. 19:44

      Ej, hvor er det dejligt! Det er jeg altså glad for at høre, det er rart når de er til god inspiration :)
      Tak!
      Og rigtig god søndag til dig
      Kh AC

  • Nadja skrev:
    8. februar 2014 kl. 13:50

    Åh, mums!
    Først tænkte jeg (med bogen) om det var en kogebog med hemmelige familieopskrifter, der var tale om – men så kom jeg i tanke om din “rigtige” bog, som jeg i øvrigt glæder mig rigtig meget til at kunne få i hænderne! :-)

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2014 kl. 19:11

      He he, ja det kan jeg da godt se – den var måske lidt indforstået ;) -og det gør jeg også. Det bliver ret fantastisk, at stå med det endelige resultat.

  • Jannet skrev:
    8. februar 2014 kl. 15:05

    Dejlig med inspiration til madplanen, for den kommende uge.
    Tak for en dejlig inspirerende Blog, med masser af gode opskrifter og billeder.

    • Ann-Christine skrev:
      9. februar 2014 kl. 19:22

      Dejligt at du kan bruge det – det gør det til en sand fornøjelse at dele :)