Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-8/

Madplan uge 8

madplan-uge-8

Hvor er det altså dejligt, som de små forårstegn titter frem overalt. Vintergækker og gule erantis, solen skinner ind af vinduerne, solsorten synger og stenbiderrognen kunne købes til en tredjedel af prisen i går i forhold til sidste uge – så ja, vi spiste skønne blinis med stenbiderrogn i går og hellere end gerne, nyder dem allerede igen i næste uge. Det er bare med at nyde den delikatesse, når den er i sæson.

Rigtig dejlig lørdag til jer

Madplan uge 8

Mandag: Frikadeller med masser af krydderurter. Jeg fryser halvdelen af farsen i pakken ned og supplere i stedet op med revet gulerod (eller gulerods-pulp fra juiceren). Frikadellerne bliver serveret med masser af grønt og måske ovnbagte små kartofler.

Tirsdag: Pitabrød med salat, grøntsager og resten af frikadellerne fra mandag.

Onsdag: Kylling i kokos med peberfrugter og ris, altid et hit – og super nemt at lave.

Torsdag: Spaghetti med kødboller og tomatsauce, en rigtig børnefamilieklassiker, og den holder bare hver gang.

Fredag: Rigtig ‘nu er det weekend’ hygge med små blinis med spinat og sæsonens yndlingsråvare over dem alle: stenbiderrogn. Det er med at nyde den mens den er her, for sæsonen er så kort.

Lørdag: Vegetar Pariserbøf med rødbedebøffer og alt det klassiske tilbehør til – det smager fantastisk!

Søndag: Søndagshygge med gullashsuppe simrende i gryden, mens vi råhygger.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




14 kommentarer
  • pia elena andersen skrev:
    15. februar 2014 kl. 10:27

    Hej

    Det ser ualmindelig lækkert ud, men jeg har et lille opstød og det er, at Stenbideren er meget truet pga overfiskning og folk bliver opfordret til at undlade at spise stenbiderrogn og så vil jeg rose dig til skyerne for de smukke smukke billeder.

    Mvh

    • Ann-Christine skrev:
      15. februar 2014 kl. 14:46

      Mange tak for din hilsen og kompliment :)
      Jeg har undersøgt lidt på det – og så vidt jeg kan finde ud af, så er udfordringen nok nærmere den store produktion af stenbiderrogn på glas – og ikke frisk stenbiderrogn som er i sæson nu. Jeg køber aldrig den på glas, men nyder meget gerne frisk stenbiderrogn i sæsonen. http://fiskeritidende.dk/stenbider-er-ikke-en-truet-art/

  • 15. februar 2014 kl. 11:41

    Dine madplaner reder tit min uge. Dejligt ikke selv at skulle finde på. TAK!

    • Ann-Christine skrev:
      15. februar 2014 kl. 14:49

      Hvor er det dejligt at høre :) Tak, det er jeg glad for!

  • Sanne Falck skrev:
    15. februar 2014 kl. 15:44

    Fantastisk side du har :-) Ikke mindst dine madplaner bringer stor glæde i vores familie.
    Jeg har to drenge, og vi snakker tit om dine opskrifter, og ikke mindst afprøver dem.
    Anders på 11 år vil meget gerne vide hvorfor siden hedder “Valdemarsro”

    Takker
    Fam. Falck

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2014 kl. 08:23

      Hej med jer :)
      Tusind tak! Hvor er det altså dejligt at høre at mine opskrifter bliver brugt hjemme hos jer.
      jeg startede bloggen her tilbage i 2007 og på det tidspunkt boede Martin og jeg i udkanten af Malmø. I et dejligt hus fra 1918 i et område i udkanten af Malmø, som hedder Valdemarsro – et navn, som jeg synes var rigtig hyggeligt og ja, så blev bloggen opkaldt efter området vi boede i på det tidspunkt.
      Kh Ann-Christine

  • 15. februar 2014 kl. 21:10

    Elsker dine madplaner, det er super inspirerende og appetitvækkende…
    Din fredagsmenu er også på min madplan næste uge…
    Det er bare en total yndlings forårsspise…
    God lørdag aften
    Kh Karina

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2014 kl. 08:24

      Tusind tak, Karina – det er dejligt at høre :)
      Jeg elsker virkelig dette tidspunkt på året, foråret med lækre retter og spirende grønt udenfor.
      Rigtig dejlig uge til dig
      Kh Ann-Christine

  • Anna skrev:
    16. februar 2014 kl. 17:31

    Wow, faldt lige over din blog og ville bare lige give et par rosende ord, sikke lækre opskrifter og billeder! Fandt dig ved at søge på sunde dadelkugler og hold nu op, hvor er de lækre!!! TAK for det!

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2014 kl. 08:25

      Tusind tak, det er jeg super glad for at høre :) Dejligt at du fandt vej forbi her!

  • Marie skrev:
    17. februar 2014 kl. 09:50

    Elsker din blinisopskrift. Den blev brugt sidste forår, og når vi skal holde barnedåb om nogle uger, kommer den også på menuen :-)

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2014 kl. 10:49

      Hvor er det dejligt at høre! Det er også sådan en opskrift der er fremme herhjemme hvert forår :)
      Rigtig god barnedåb om nogle uger :)

  • Anne skrev:
    17. februar 2014 kl. 13:58

    Jeg laver også madplan hver uge – slet ikke så kedeligt som mange synes, at det lyder ;) De er nok bare misundelige.

    TAK for lækker inspiration til mad – der OGSÅ er til børn ;)

    Må jeg spørge om I har et madbudget, der også skal holdes, når madplanen lægges? (for det har vi – og det er indimellem den største udfordring synes jeg ;))

    God mandag :)))

    • Ann-Christine skrev:
      18. februar 2014 kl. 08:21

      Vi har bestemt ikke ubegrænset madbudget. Desværre ;) Men vi har det heller ikke skarpt adskilt i forhold til fx indkøb af tøj, gaver, oplevelser osv. Det ligger altsammen i et fælles budget.
      Rigtig god dag til dig også :)