Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-9/

Madplan uge 9

madplan-uge-9

I næste uge skal min kommende kogebog have 1. prioritet i min kalender. Jeg glæder mig til at sidde ved computeren og drikke spandevis af te, mens jeg lader kogebogen forme sig. Det er en spændende proces, for godt nok har jeg sådan en overordnet fornemmelse af den stemning, som jeg gerne vil have at læseren af bogen får – men jeg kan alligevel endnu ikke helt se eller fornemme det endelige resultat for mig.

I dag tager jeg fri fra det hele og vi tager ud og stornyder foråret – og afslappende, hyggelig familietid.
Rigtig dejlig weekend til jer!

Madplan uge 9

Mandag: Lækker broccolisalat med tilbehør af fx små rødbedefrikadeller (samme opskrift som rødbedebøffer, bare mindre) eller hvad vi nu ellers lige har.

Tirsdag: Rødbede råkost med kyllingespyd. Hvis vi har rødbedepulp fra juiceren, så bruger vi bare det i en mere ‘fint snittet’ råkost.

Onsdag: Bygotto med varmrøget laks er sådan en god mættende hverdagsret med velsmag og følelsen af comfort food.

Torsdag: Salade Chevre Chaud – Martin har ønsket at den skulle på menuen igen hurtigst muligt – og den er altså også toplækker. Jeg supplere den med en skål med sorte ris, samt lidt ekstra grøntsagsstænger til børnene.

Fredag: Jeg er meget sikker på at aftenens menu falder i god jord. Hjemmelavede luksus hotdogs på slowfood måden – det er et hit!

Lørdag: Tikka Chicken Masala er en af vores familiefavoritter og den er pragtfuld som dejlig weekend mad, med hjemmebagte naanbrød og agurkedip.

Søndag: Hjemmelavede sushi, både med og uden ris. Sushien uden ris er jeg blevet ret vild med – elsker også den almindelige, men variation er altid dejligt.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • Marian skrev:
    23. februar 2014 kl. 08:41

    TILLYKKE med kogebogsprojektet. Hvor spændende. Glæder mig til at følge med…. Jeg har dine rødbedebøffer på min madplan i næste uge :)

    • Ann-Christine skrev:
      24. februar 2014 kl. 11:34

      Tak :) Jeg glæder mig også meget over det!
      Hvor dejligt at høre, de er altså også strøget direkte ind på en af mine favoritretter :)

  • Anita skrev:
    23. februar 2014 kl. 20:28

    Elsker dine madplaner :)
    Tror jeg vil prøve din Chicken Masala – det er en ret jeg indtil videre ikke har turdet vove mig ud i…

    • Ann-Christine skrev:
      24. februar 2014 kl. 11:40

      Det er jeg glad for Anita og jeg kan virkelig varmt anbefale Chicken Masala – det er en virkelig skøn ret, som er meget nemmere end ingredienslisten umiddelbart vidner om ;) Lad mig endelig høre hvad du synes om den

  • Bodil skrev:
    26. februar 2014 kl. 10:16

    Lyder så spændende med din kogebog – der er så mange gode og nemme opskrifter her på din blog, så jeg glæder mig til at se nogle af dem på tryk.

    • Ann-Christine skrev:
      26. februar 2014 kl. 21:11

      Tak, det er jeg glad for at du synes og glæder mig også sådan til at vise det endelige resultat :)

  • Mathilde skrev:
    27. februar 2014 kl. 22:28

    Uha, hvor er det lille sky skærebræt fra?

    • Ann-Christine skrev:
      28. februar 2014 kl. 09:40

      Det er fra SNUG :)