Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pastelfarver-sorte-lakridser/

Pastelfarver og sorte lakridser – i et fint samlet tilbud til jer

casalinga

Reklame for min egen shop

Det er så hyggeligt med lidt forskellige kopper, tallerkener og fine sager i køkkenet. Lidt lyserød pastel og andre fine farver i smuk mat keramik, som bliver flittigt brugt.

Jeg opdagede det fine brand Casalinga for år tilbage og blev så glad over at have muligheden for at sælge det videre i min shop, da jeg åbnede den sidste vinter – det er stadig blandt mine favoritter og tallerkenerne bruger jeg som fade til små stilleben i både soveværelse, på kontor, i køkkenet og i vores stue – så fine med en lysestage, friske blomster og nips, men også til krydderier, olier, balsamico og den slags ved siden af komfuret.

Nu er der så simpelthen sket det at vi har en masse lakridser på lager – vi har simpelthen købt for mange bøtter lakrids!

Hvilket jeg ikke troede kunne ske … det er jo i hvertfald aldrig sket herhjemme i privaten, at jeg har for mange lakridser i skabet eller chokolade, for den sags skyld ;)

Men så talte jeg med Anne, som pakker varer og styrer shopmails fra vores lager i Aalborg, og Anne forslog, at hun jo lige kunne ligge en bøtte lakrids med i pakken – helt uden beregning – på alle ordre, hvor der er købt for over 225 kr ex. fragt af Casalingas fine produkter.

Stjernegod ide!

Så det gør vi.

Køb for mindst 225 kr Casalinga keramik her fra min webshop efter eget valg, og så vedlægger vi en pakke god lakridser, lakridssirup eller lign til dig. Tilbuddet gælder så længe lager haves*

*lakridserne har sidste holdbarhed til og med juni – men altså hjemme hos mig ville de ikke holde til udgangen af juni uanset, og skulle det mod forventning ske, så tror jeg nu ikke de fejler det mindste i juli/august også 

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




2 kommentarer
  • 1. juni 2016 kl. 21:16

    Ej, hvor er det altså bare nogle fine farver! Dem er jeg helt vilde med :)

    • Ann-Christine skrev:
      2. juni 2016 kl. 09:02

      Dejligt at høre – og jeg er jo helt enig ;)