Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rennaessance-festival-paa-kronborg-efteraarsferien/

Renæssance Festival på Kronborg i efterårsferien

Renæssancefestival Kronborg
Foto: Ida Nilsson

Vi er begyndt at lægge hyggelige efterårsferieplaner og en af de oplevelser, som vi glæder os særlig meget til er at tage en dag til Renæssance Festival på Kronborg slot.

Rammen for efterårsferiens festligheder på Kronborg Slot er en festival i 1600 tallet til ære for kongen – som i øvrigt har befalet at alle børnene skal more sig.

Til renæssancefestivalen bliver Kronborgs kanoner affyret to gange dagligt, der er marked, hekseproces og kongens musketerer er på pladsen for at sørge for god ro og orden. Spændende ridderturneringer, og børnene kan være med til at lave mad over åben ild, skyde med bue og pil, gå på opdagelse i 1600 tallet, rundvisning på slottet og høre en masse gode historier om hvordan man gjorde den gang i middelalderens køkken.

Jeg forestiller mig at det fuldstændig kommer til at føles som en tidsrejse 400 år tilbage i tiden – og hvor sejt er det ikke lige at prøve det for en stund?!

Det lyder virkelig som et storslået arrangement og festligt program.

I kan se programmet for Renæssance Festivalen her, hvor der også kan købes billetter til en hyggelig og spændende dag i efterårsferien på Kronborg.

P.S – se lige denne trailer med ridderturnering, optræden og markedsplads. Det er lige så det giver et helt sug i maven på mig, af at glæde sig over snart at opleve det sammen med børnene.

Renæssancefestival Kronborg
Foto: Ida Nilsson

Sidste år havde Johan og Julie en tema uge om riddere i 0. klasse og det optog dem rigtig meget. I klassen tager de hver uge på biblioteket og låner bøger de har lyst til at læse og synes der ser spændende ud.

For nylig havde Johan lånt en spændende børne-faglitterær bog om middelalderen og renæssancen, som vi skiftedes til at læse højt herhjemme. Det gav anledning til en del gode snakke om hvordan man levede dengang, det at bo på et slot, eller i en lille hytte, at være fattig og rig, riddere og kogekoner osv.

Jeg kan lige forestille mig hvordan fantasien og forestillingsevnen kommer til at få en ekstra dimension på, efter et besøg på Kronborg Slot i efterårsferien.

Renæssancefestival Kronborg
Foto: Torkild Jensen (tv) / Ida Nilsson

Renæssancefestival Kronborg
Foto: Thomas Rahbek

Udgivet i samarbejde med Kronborg

 

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




12 kommentarer
  • 8. oktober 2016 kl. 11:59

    Ej, hvor ser det dog hyggeligt ud; var det ikke så langt væk, havde jeg troppet op (:

    – A

    • Ann-Christine skrev:
      9. oktober 2016 kl. 13:00

      Jeg glæder mig også rigtig meget – også til at se Kronborg, som jeg endnu ikke har været forbi.
      Har planlagt en rigtig hyggetur :)

  • Frederikke Egegaard skrev:
    8. oktober 2016 kl. 21:57

    Kære Ann-Christine,
    Blot et lille tip – Nu da i er ved kronborg bør i kigge forbi Strandvejsristeriet, som ligger lige ved slottet. Man kan ikke undgå at støde på stedet, når man går en tur rundt om ;) Her får man den bedste kop kaffe på friskristede bønner i hyggelige omgivelser og med kig til Kronborg! Et besøg værd!
    Mvh F

    • Ann-Christine skrev:
      9. oktober 2016 kl. 13:11

      Sikke et skønt tip! Vi skal nemlig overnatte i Helsingør også, og et godt kaffested at ty til, er jo helt vildt rart :)
      Det glæder jeg mig til :)
      Kh AC

  • Signe skrev:
    9. oktober 2016 kl. 14:58

    Kronborg er altid så hyggelig! Vi elsker også historie og især middelalderen. Vi tilbringer efterårsferien på Bornholm, som jo emmer af historie. Her besøger vi gerne middelaldercentret og Hammershus, hvis formodede grundlægger – en af dem – vi stammer fra i lige linje. Det giver historien et ekstra spændende pift :) God fornøjelse på Kronborg, husk at komme ned i kasematterne!

    • Ann-Christine skrev:
      10. oktober 2016 kl. 14:04

      Bornholm er jo bare så skøn en ø! Rigtig dejlig tur til jer.
      Og tak for tippet med Kronborg
      Kh AC

  • Henriette skrev:
    9. oktober 2016 kl. 15:25

    Hvor ser det skønt ud med besøg på Kronborg – mit nærmiljø 😄😄
    Jeg vil klart anbefale en tur på cafekarisma i gågaden- efter sigende den bedste kaffe ever, det drikker jeg dog ikke selv, så den kan jeg ikke stå inde for, til gengæld er deres brunch- særligt børnebrunch fabelagtigt- og de dejligste juice og smoothie får mine tanker direkte til himmels.
    Kh Henriettr

    • Ann-Christine skrev:
      10. oktober 2016 kl. 14:05

      Skønt tip – det er noteret! Tusind tak for det :)
      Vi har nemlig booket overnatning i Helsingør, så det var da oplagt at spise en skøn brunch nu vi er der :)

  • Lone skrev:
    9. oktober 2016 kl. 19:52

    Lyder som en spændende dag på Kronborg.
    Prøv evt. den italienske restaurant Amici Miei i Helsingør.
    Autentisk italiensk med italiensk ejer og personale. Gode pizzaer og andet godt fra det italienske køkken. Er god både til frokost og aften.

    • Ann-Christine skrev:
      10. oktober 2016 kl. 14:10

      Uhh, dejligt! Det vil mine børn (og selvfølgelig også Martin og jeg) nok også være ret begejstrede for – god autentisk italiensk mad er jo virkelig et hit :)
      Tak for tippet :)

      • jette nielsen skrev:
        12. oktober 2016 kl. 10:11

        Når i skal til Helsingør må i besøge Café Andre.er berømte for deres sandwich og hjemmelavet kager.

        • Ann-Christine skrev:
          12. oktober 2016 kl. 12:28

          Tusind tak for tippet :) Det vil vi da lidt undersøge nærmere :)