Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tips-til-at-passe-paa-sig-selv/

5 tips til at passe på sig selv og 5 svanemærkede yndlingsprodukter


Svanemærket

I mange år har jeg både privat og fagligt nørdet lidt med økologiske og ‘rene’ skønhedsprodukter. Nogle af jer kan måske huske, at jeg i 2008 startede en webshop med salg af økologisk hud og hårpleje, samt makeup. Det var dengang, hvor det marked var i sin spæde udvikling og jeg elskede at researche for at finde de allerbedste produkter inden for kategorien, teste produkter og læse op på viden om ren skønhedspleje.

Jeg solgte min webshop videre i 2012, men interessen for de rene produkter er ikke blevet mindre. Siden dengang har markedet taget fart, der er større udvalg og et stadig større fokus på rene og bæredygtige produkter. Indimellem har jeg også skrevet her på Valdemarsro om netop det emne og tippet om mine yndlingsprodukter i min lille (lidt forsømte) skønhedskategori.

Rigtig mange af os er super opmærksomme på rene produkter uden skadelig kemi, når det kommer til vores børn, men er vi lige så opmærksomme på at passe på os selv? Derfor har Svanemærket valgt at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at vi forældre tager os rigtig godt af os selv og passer godt på os. Når alt kommer til alt, er vi jo det vigtigste vores børn har.

Se mange flere skønne tips til at passe godt på sig selv her >>

Svanemærkede produkter

Min interesse for økologi og rene produkter startede så småt med overvejelserne om at stifte familie. Da jeg blev mor til Johan og Julie synes jeg også det var nemt og enkelt at vælge rene produkter til dem – men indimellem stadig en jungle, når det kom til produkter til mig selv. På trods af en lettere nørdet tilgang til emnet, så måtte der indimellem gåes på kompromis.
Om man har interessen til at nørde i emnet eller ej, så bør det jo være nemt og enkelt at passe på sig selv. Også når det kommer til skadelige kemikalier og personlig pleje.
En undersøgelse* blandt danske småbørnsforældre viser:

“84 % af danske forældre med små børn vil gerne blive bedre til at undgå skadelig kemi, når de køber produkter til sig selv.” 

Mange har en super travl hverdag med familiekabale, arbejde osv, og så er det indimellem nemt at glemme sig selv, når ens største naturligt fokus er på sine børns trivsel.

                   


Det skal være nemt at undgå skadelig kemi og passe på miljøet – og nemt og enkelt er det at kigge efter Svanemærket, som findes på alt fra hudpleje til rengøringprodukter, toiletpapir og stearinlys. Kort sagt, et meget stort udvalg af dagligvarer.

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, som gør det nemt at passe godt på sig selv, sin familie og naturen ved at vælge rene produkter inden for mange kategorier af dagligvarer.
Svanemærkede hudplejeprodukter lever op til skrappe miljø- og kemikalie krav, og findes på både økologiske og ikke-økologiske produkter – I kan læse mere om svanemærket hudpleje her 

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, som har hjemmeboende børn i alderen 0-6 år, i perioden 6.-13.marts 2018

svanemærkede skønhedsprodukter

5 svanemærkede yndlings plejeprodukter

Det var nemt at finde en række svanemærkede produkter frem fra i mit skab og her får I til inspiration mine fem yndlingsprodukter med Svanemærket. Alle sammen produkter jeg har brugt gennem en længere periode og er rigtig glad for.

  1. Rudolph Care
    Jeg er vild med rigtig mange af produkterne herfra. De er tilmed både økologiske og svanemærket. Ansigtsprodukterne og solcremerne er i fast sortiment herhjemme og derudover kan jeg slet ikke undvære håndcremen derfra, som er den bedste jeg til dato har prøvet.
  2. Miild
    Nyt dansk makeup brand, som også er både økologisk og svanemærket – og tilmed er indstillet i hele to kategorier til danish beauty award. Jeg bruger indtil videre øjenskyggerne og mineralpudder derfra og det virker som et lovende bekendtskab der løbende må udvides med flere produkter, efterhånden som jeg mangler.
  3. Levevis neglelakfjerner + deres solcreme til mine børn
    En rigtig god neglelakfjerner som ikke lugter forfærdeligt, ikke udtørre mine negle, er effektiv og tilmed svanemærket. Solcremerne fra Levevis bruger vi i øvrigt ofte til Johan og Julie.
  4. Mascha Vang selvbruner lotion
    Jeg bruger gerne en lille bitte smule selvbruner en til to gange om ugen for at holde den helt gennemsigtige vinterbleghed væk og jeg synes denne selvbruner er super god. Nem at smøre ud, uden alt muligt kemihalløj, den misfarver eller skjolder ikke og så har den en helt neutral duft.
  5. Matas Natur Bodybutter
    Jeg bruger oftest blot mandelolie eller lign. Men imellem skal der ekstra fugt til og der kan jeg godt lide denne bodybutter, som også er ganske rimelig i pris. Jeg bruger gerne lidt ekstra på ansigtsprodukter, men er mere økonomisk sparsommelig, når det kommer til kropspleje.
Rudolph Care

5 tips til at passe godt på sig selv

Det er naturligvis ikke nok blot at passe godt på sit ydre og det er vigtigt at skabe sig små pusterum og egenomsorg – også som forældre til små børn. Nu er mine børn snart 9 år, og jeg kan godt mærke at der er mere tid til det nu – og at jeg måske skulle have været endnu bedre til at prioritere egenomsorg, også mens de var mindre. Det er derfor et fokus, der er blevet prioriteret lidt ekstra hos mig det seneste års tid, hvor jeg har fået et lidt større fokus på at gøre små ting for mig selv -med henblik på at lade op for netop at kunne være nærværende i livet som helhed.

Her er 5 af mine tips, som jeg selv oplever giver god bonus i øjeblikket – for selv om jeg mest af alt holder af at være sammen med mine børn og Martin, så er prioritering af alenetid også et hit.

  1. Søvn
    Hvor har jeg været en skurk til at nedprioritere dette område i mange år, som mor til tvillinger og iværksætter med enormt mange arbejdstimer hver dag i en del år. Den tid er ovre, for nu skal jeg prioritere søvnen og det sidste halve år har jeg været helt flink til at komme i seng, så det for de fleste dages tilfælde var muligt med 8 timers søvn pr nat. Da vi var nybagte tvillingeforældre, havde Martin og jeg delt natten mellem os. Fire timers søvn til hver af os i træk hver nat det første år – derefter føles alt ekstra jo som luksus og i flere år derefter arbejdede jeg i de sene aftentimer, når børnene sov. Det har jeg vænnet mig af med igen og nu er det en sjældenhed, at min computer eller telefon er tændt efter kl 20.
  2. Offline pauser. 
    Lige så begejstret jeg er for mange af de muligheder, som online giver, lige så opmærksom er jeg på i forhold til mig selv (og mine børn), om det er os der bruger teknologien eller om det er teknologien der bruger os (aka afhængighed og uopmærksomt overforbrug) Online skal for mig være et bevist tilvalg og ikke en ubevist handling – jeg sætter derfor tid af til offline tid, uden sociale medier og mulighed for at følge pludselige indskydelser for at undersøge, google og tjekke op. Har i øvrigt forlængst slettet min mail, facebook og messenger fra min telefon og det i sig selv er virkelig anbefalelsesværdigt.
  3. Sætte tid af til at lave ting uden formål.
    Sidde i haven og bare være (uden at læse, ordne have osv  – men bare være der), lægge et fint puslespil, tegne og male osv. Uvant, men det føles virkelig godt og sundt.
  4. Få nok vand og grøntsager
    Glemmer jeg at drikke vand og får jeg ikke spist mine grøntsager hver dag, så kan jeg virkelig hurtigt mærke det og får en regning der hedder “mindre overskud“. Grøntsager til alle måltider fylder mig ganske simpelt med energi, god fordøjelse og overskud.
  5. Havearbejde / være i naturen
    Fuglesang, solkys på kinderne, planter, blomster, frisk luft, udsigt og årstidernes skiften, det ryger altsammen lige ind på overskudskontoen og jeg lader mentalt op uden at tænke en eneste tanke, mens jeg graver ud nye bede, beskærer planter og buske, fjerner et stort forvokset krat, luger ukrudt osv.

Kunne du tænke dig mere inspiration til at passe godt på dig selv, så læs mere her på Svanemærkets temaside her …

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




6 kommentarer
  • 23. april 2018 kl. 11:21

    Hvor er det dejligt at læse dine råd, og jeg er selv super enig. Vores samfund lægger ikke ligefrem op til en hverdag med ro og balance (jeg er tidligere lærer), så derfor er det vigtigt at holde fokus på selv at skabe det.

    For mig er kreativt arbejde bare helt essentielt. Jeg elsker simpelthed at nørkle med alt fra sytøj, spraymaling til større byggeprojekter i træ og metal. Det er virkelig dejligt at kunne se et konkret resultat, og det giver mig ro at fordybe mig i den type arbejde – så det forsøger jeg at indarbejde i langt højere grad i min hverdag <3

    Mange hilsner Marie // byduhn

    • Ann-Christine skrev:
      24. april 2018 kl. 13:03

      Tusind tak for din søde hilsen og hvor er det dejligt at høre. Jeg er helt enig i at den måde mange af os indretter os på ikke lægger op til en naturlig balance – så det er virkelig om at tage sine til- og fravalg og indimellem gå lidt mod strømmen ;)
      Hvor lyder det dejligt med dine kreative projekter, det er da ren lykkefølelse sådan at skabe og kreere, det er jo næsten det samme jeg gør i min have :)
      Kh AC

  • Annette Andersen skrev:
    23. april 2018 kl. 16:13

    Hej Ann-Christine.
    Hvordan bruger/anvender du mandelolie på kroppen og hvilken køber du?
    Har selv forsøgt, men synes det blev lidt klistret ;)
    Vh Annette

    • Ann-Christine skrev:
      24. april 2018 kl. 13:05

      Jeg kommer det gerne på lige efter jeg har været i bad og lufttørre derefter. Det virker ret fint, senest har jeg brugt en fra urtegaarden.
      Kh AC

  • Cecilie skrev:
    24. april 2018 kl. 13:34

    Aaah, jeg elsker denne type indlæg. Tusind tak for god og lækker inspiration (selvom vi sjovt nok har meget samme vaner hvad angår hudpleje og egenomsorg).
    Bedste hilsner fra Cecilie

    • Ann-Christine skrev:
      26. april 2018 kl. 08:30

      Så dejligt at høre – vil også gerne dele mere af den slags i ny og næ :)
      Håber du får en dejlig dag
      Kh AC