Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/madplan-uge-5/

Madplan uge 5

madplan-uge-5

Lige så rolig og overskudsagtigt som morgenen startede i går, lige så drillende var arbejdsdagen efterfølgende. Bare en masse små ting, som opgaver der slog knuder, computerproblemer, projekter der egentlig var næsten færdig, begyndte at drille lige til det sidste osv. Heldigvis var fredag aften rigtig rar at slutte dagen af på; sushi og japansk øl, fredags slik og tegnefilm og efterfølgende drikke te og se håndbold med et halvt øje, mens jeg i virkeligheden fordybede mig i en ny bog af Philippa Gregory.

I dag skal der kokkeres lidt retter og opskrifter til min kommende bog, tages billeder og bare hjemmehygge en hel masse. Rigtig dejlig lørdag til jer.

Madplan

Mandag: En rigtig børnefamilie klassiker er det vel. Svensk pølseret er i hvertfald altid et hit herhjemme

Tirsdag: Bygotto med varmrøget laks og en kålsalat til.

Onsdag: Toast eller rugbrød, når vi kommer hjem fra Johan og Julies ugentlige gymnastik.

Torsdag: En af mine nye favoritter er denne broccolisalat med granatæble og bacon. Jeg tror vi spiser den med hjemmelavede kyllingespyd som tilbehør.

Fredag: Lady og Vagabonden Spaghetti til aftensmad – måske jeg skulle lokke familien til at se filmen til fredagshygge efterfølgende …

Lørdag: Chili Con Carne, nemt at lave og smager simpelthen så forrygende. Vi er vilde med denne ret og Johan og Julie synes det er noget så festligt med chokolade i aftensmaden ;)

Søndag: Lakse lasagne med spinat, det er så længe siden jeg sidst har lavet denne dejlige ret. Og jeg glæder mig til at smage den igen, for nøj! Hvor er den god.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • 25. januar 2014 kl. 18:19

    Dejligt at se, at der stadig er nogle, der spiser toast i disse brødforskrækkede tider! :-)

    • Ann-Christine skrev:
      25. januar 2014 kl. 19:23

      Ja ik’ :) Godt hjemmebagt brød ville jeg godt nok nødigt undvære ;) -eller toast som de i opskriften indimellem :)

      • 26. januar 2014 kl. 00:43

        Ja, godt nok kører jeg lige nu nogle brødfri dage i sundhedens navn, men i det lange løb vil jeg sørme også have mit gode brød :-)

        • Ann-Christine skrev:
          27. januar 2014 kl. 10:31

          Jeg spiser heller ikke brød hver dag, men når jeg et par gange om ugen bager brød til børnenes madpakke, så skal jeg altså have en lun friskbagt bolle med sprød skorpe og smør til morgenmad ;)

  • Rannvá skrev:
    26. januar 2014 kl. 13:25

    Lækker madplan :)

    Jeg bruger jævnligt nogle af dine opskrifter, og de er alle sammen rigtig gode! :) Vores favorit her i huset er falafel, som er på menuen i aften :) I aften får kikærterne et lille opkog, fordi de skal være burgerbøffer i stedet for frikkadeller :) Har også lavet flere af dine sirupper, konfektkugler og pestoer, og alle er blevet vellykket! :) Så 1000-tak for at du deler! :)

    Fortsat god søndag! :)

    • Ann-Christine skrev:
      27. januar 2014 kl. 10:33

      Uhm, det skal vi da lave næste gang! Kikærteburgere – haps, tusind tak for ideen :)
      Jeg er rigtig glad for at høre at du kan bruge mine opskrifter og synes om dem.
      Rigtig god snevejrsmandag til dig

      • Rannvá skrev:
        27. januar 2014 kl. 11:05

        Vi kommer lidt ekstra frisk chili, ingefær og paprika i. Kikærterne står ofte bare i vand i 8-10 timer og får så et opkog.

        • Ann-Christine skrev:
          28. januar 2014 kl. 09:40

          Jeg glæder mig allerede :)