Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kaffeisterninger/

Kaffeisterninger

kaffeisterninger

Kaffeisterninger er fast inventar i vores fryser om sommeren og det lille fredags tip, vil jeg lige give videre til jer. Jeg elsker iskaffe og drikker meget gerne min kaffe iskold på varme sommerdage, men med almindelige isterninger, kan den lækre drik godt blive lidt vandet. Isterninger lavet af kaffe er løsningen og så pynter det noget så fint i glasset med den cremede lattefarvede drik. Jeg laver som regel bare en stor kande stempelkaffe, og når vi så har drukket en enkelt kop god kaffe og resten er blevet kold, så hælder jeg det på isterningposer eller i en isterningbakke.

Nu skal jeg lige have pakket tasken og om et øjeblik er jeg på vej ud af døren til en rigtig rar fridag, sammen med min søster. Vi skal på en lækker spa-dag – bare hende og jeg – med ren forkælelse, afslapning, grin, pjat og søster-snak. Jeg glæder mig!

-og i aften står den sørme på lækre friske krabbekløer og kold hvidvin, det kan vist kun blive en skøn dag!

Jeg håber også at I får en dejlig fredag, god weekend lige om lidt ♥

iskaffe-med-kaffeisterninger

26 kommentarer
  • Annika skrev:
    14. juni 2013 kl. 08:12

    Vi laver også ‘sjove’ isterninger…
    fx overskydende fløde, så kan det smides i andre retter en anden gang.
    pt vin – fx i en sangria :)
    Kaffe drikker jeg ca aldrig ren, men rigtig god ide, som jeg vil tage til mig, for netop i iskaffen vil det være lækkert.

    • Hessner skrev:
      16. juni 2013 kl. 01:50

      Det var virkelig en god idé (: !

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 10:58

      Det er en god ide, – jeg havde ikke selv tænkt over det med vinrester – også fantastisk til lige at runde en bolognese af med :)

  • Hanne skrev:
    14. juni 2013 kl. 08:35

    Hej Hej..
    God idé. Det har jeg nemlig også. Jeg har mange små kaffe slatter fra kaffe kanden eller efter gæster. Hvis jeg nu har lavet for meget.
    Jeg sier også meget saft fra når jeg laver mousse til mine kager. Saften fryser jeg ned som isterninger. Dem bruger jeg så til smooties eller som slushice.
    Så lækkert og så giver det en god følelse at bruge det, i stedet for at smide der ud.

    VH Hanne

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 10:59

      Det er nemlig så rart at bruge de gode ting i stedet for at smide dem ud. -rigtig god ide med saften, det ser også så fint ud i en kande vand

  • Annemette skrev:
    14. juni 2013 kl. 11:49

    Sikke en spændende ide, dem skal vi da have nogle af i fryseren ;-)

    Rigtig god tur, det lyder lækkert med lidt welness og søsterhygge :-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 11:02

      Det var virkelig en dag i luksus og ren livsnydelse – jeg knipsede lidt billeder, så viser lige lidt mere senere

  • anna skrev:
    14. juni 2013 kl. 12:26

    Jeg synes ellers lige jeg kendte de fleste idéer ud i den slags kreative ekstra idéer, men det gjorde jeg vist ikke. Det ser super lækkert ud og det skal jeg straks kopiere i aften. Tak for tippet. :-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 11:03

      Selv tak, dejligt at du kan bruge det :)

  • Pernille backhausen Quintel skrev:
    14. juni 2013 kl. 20:45

    Har du en opskrift på en sød/cremet iskaffe? :-)

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 11:07

      Ja, den er lige her: http://www.valdemarsro.dk/iskaffe/
      prøv at blende en kugle vaniljeis – så bliver den ekstra cremet og toplækker :)
      God weekend

    • Jette skrev:
      14. juni 2013 kl. 22:11

      Hej Pernille,

      Nu er det godt nok ikke mig, du spurgte… Men jeg har den mest fantastiske opskrift på iskaffe, der fortjener at blive delt! Så nu får du den lige ;)

      6 isterninger
      1 1/2 tsk frysetørret instant kaffe
      2 spsk brun farin
      3 dl mælk
      Det hele blendes til det er cremet, ca 20 sek.

      Det er ren forkælelse!

      Jette

      • Ann-Christine skrev:
        15. juni 2013 kl. 11:09

        Tak Jette – Brun farin, det må prøves :)

  • Louise skrev:
    14. juni 2013 kl. 21:42

    Super ide….hvis man altså kan lide iskaffe, har endnu aldrig prøvet en som jeg kan lide, elsker ellers kaffe.

    Så jeg vil også meget gerne prøve din opskrift

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 11:08

      Jeg plejer at bruge denne: http://www.valdemarsro.dk/iskaffe/ der er finder du også et link til min opskrift med kaffe ekstrakt
      Den kan jo varieres på mange måder, så det er med at prøve sig lidt frem til man finder den sødme man ønsker

  • Karen skrev:
    15. juni 2013 kl. 11:10

    Vil lige tilføje at en Bamix stavblender er helt fantastisk til at lave iskaffe. Skummetmælken skal bare stå i fryseren i ca. 20 min. og blive kold (men ikke frossen), så bliver det til lækkert skum med Bamix’eren og med et lille skvæt af rom eller cognac uhmmmm. God weekend!

    • Ann-Christine skrev:
      15. juni 2013 kl. 11:27

      Jeg kan slet heller ikke undvære min bamix, den er nemlig uundværlig også til iskaffe. Jeg bruger minimælk, tager den bare direkte fra køleskabet og blender den lækreste cremede skum som er fantastisk i iskaffen :)
      Rom og Cognac – uh det lyder ellers som en god dessert iskaffe, lækkert! Det skal prøves

      God weekend til dig

  • Amalie skrev:
    16. juni 2013 kl. 13:26

    DEt er virkelig en go idé. Elsker min icecoffe på de varme dage og har også problemer med, at de blive lidt vandet. Virkelig en god idé med kaffeterningerne. Mums. Tror jeg sætter en kande over med det samme:)

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2013 kl. 10:40

      Dejligt at du kunne bruge tippet :)

  • Christel skrev:
    17. juni 2013 kl. 08:28

    Vi laver også kaffeisterninger, men vi bruger dem til et glas Bailyes!!!
    DET skal i altså bare prøve!

    Kh Christel.

    • Ann-Christine skrev:
      17. juni 2013 kl. 10:41

      Det er jo perfekt! Sikke en fantastisk god ide – nu bliver jeg næsten nødt til at købe en lille flaske Baileys ;)
      Tak for tippet
      Kh AC

  • Maiken skrev:
    21. juni 2013 kl. 11:06

    Det var en god idé til sommerens iskaffe. :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. juni 2013 kl. 15:26

      Og dem skal vi forhåbentlig drikke en del af :)

  • Amalie Wegener skrev:
    16. januar 2014 kl. 18:14

    Hej! :)
    Jeg har en veninde som elsker iskaffe, så jeg prøvede at lave kaffe isterninger, men de blev forfærdeligt bitre. Brugte en instakaffe.
    Bliver dine også det, hvor det så bare ikke smages i iskaffen, eller har jeg lavet nogle for tynde/stærk blanding?
    Jeg drikker ikke selv kaffe, så jeg er ikke den store kaffe ekspert.

    • Ann-Christine skrev:
      17. januar 2014 kl. 08:32

      Hej Amalie,
      Jeg oplevede ikke at de blev bitre, men kunne faktisk godt forestille mig at de kan blive lidt bitter med instakaffe, som jeg generelt oplever som lidt mere bittert end andet kaffe. Jeg har ikke selv prøvet med instakaffe og har ikke så meget erfaring med det, men måske det er bedst med friskbrygget kaffe til isterninger?!
      Kh AC

  • Lene B. skrev:
    7. juni 2014 kl. 10:51

    Uhm, ja det er nemlig en rigtig god ide med kaffe-isterninger, dem bruger jeg også til iskaffe. Netop for, at kaffen ikke bliver fortyndet.

    Brug kun almindelig kaffe til is-terninger. Instant kaffe er FIN til is-kaffe, men ikke som is-terninger :0)

    SMUK pinse, og hyg med din søster, det er dejligt med tid til voksen hygge :0))

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.