Valdemarsro http://www.valdemarsro.dk/dyrk-jorden-kompost-jordforbedring/

At dyrke jorden – om kompost og jordforbedring

valdemarsro have højbede

Nu er vores højbede blevet fyldt med alverdens gode sager og nu taler jeg ikke om planter i denne omgang – men om jord, kompost og den slags, som planterne ernærer sig ved og vokser fra.

Når jeg kigger tilbage på min tidligere have i Sverige, på vores store terrasse i København og på vores første år i vores nuværende have – så er der særligt en ting, som har ændret sig rigtig meget i min måde at dyrke en god have. Forandringen skete i løbet af sidste efterår og denne vinter og det handlede altsammen om at dyrke egen kompost.

Samtidig med at vi brød vores gamle have ned, fjernede fliser, gamle højbede osv, så begyndte vi at dyrke kompost og den proces har vendt noget i mig – fra tidligere at dyrke planterne som det primære, til at dyrke jorden først og fremmest og derfra kommer så alt det gode, spiselige og pyntelige.

Men en god næringsrig og sund jord er en gevinst for planterne og havelivet, og det vil jeg skrive mere om i dag.

kompostorme

Vi spiser mange grøntsager, frugt og æg – og smed derfor rigtig meget grøntaffald og æggeskaller ud hver dag. Altsammen økologisk og hurtigt nedbrydeligt, som på relativ kort tid bliver til den skønneste kompost – det røg i stedet i affaldscontaineren for at blive hentet og transporteret til forbrænding. Sikke et spild!

Så i en kombination af at jeg gerne ville danne en cyklus af grøntaffald her på matriklen, nære jorden og sparer en del penge ved at lave god kompost selv, gik jeg i gang med en omfattende research af emnet kompost.

I første omgang fjernede vi et par rækker fliser og gravede sand væk i en omkreds, der svarede til to pallerammer. Så stillede vi en stabel af de gamle tomme pallerammehøjbede oven på hinanden. Rundt om dem dyngede vi det gamle jord fra højbedene op, så det lunede godt omkring den kommende kompost vinteren over – og så var det ellers bare at smide de 1-3 skåle grøntaffald i hver dag, som vi producerede (se længere nede en liste over alt det som vi komposterer). Jeg købte en pakke kompostorme online til komposten og kom derudover med et par sække hestemøg fra Julies rideskole i, lidt hønsegødning og så passede naturen ellers sig selv.

Her til foråret kunne vi så fjerne pallerammerne og i stedet for affald havde vi to store portioner god formuldet lækker økologisk hjemmelavet kompost.

Lige til at blande i højbedene.

kompost i pallerammer

For en måneds tid siden blev jeg kontaktet af Pindstrup, som havde læst med på bloggen om vores haveprojekt og gerne ville invitere på en god frokost og snak om have, jord og et samarbejde. Ohh, ja – en chance for at spise god mad og tale om jord, det var toppen! Nu ved jeg ikke hvor mange af jer der er kompostdyrkere – men når man først starter på den slags, så er det næsten uundgåeligt at blive lidt passioneret omkring det. Skulle det ske for jer, så er I ikke den eneste – jeg har sågar drømt interessante drømme om kompost mere end én gang denne vinter, til stor morskab for de andre i familien.

I tirsdags spiste jeg så frokost på Langhoff og Juul med Anne og Johanne fra Pindstrup, og det var så lærerigt!

Nu ved jeg ikke hvor meget I kender til Pindstrup, som står bag en stor del af plantesækkesalget her i landet. Et af deres kerneprodukter er sphagnum, som er basis i de fleste af deres produkter til havebrug. Sphagnum har en super god jordforbedrende egenskab, er virkelig godt til surbundsbede, men også til at blande i kompost for at give en god neutral PH værdi. Men … sphagnum har også været lidt udskældt tidligere, da det er tørvemos (dvs en slags plante) som høstes fra moseområder i bl.a Danmark. Så udover en god snak om jord, så var jeg også meget interesseret i at høre mere om, hvordan Pindstrup reetablerer moseområderne, hvor sphagnumen høstes og hvordan de sørger for, at områderne bliver sikret miljømæssigt fremadrettet – ja, og i det hele taget blive lidt klogere på vores natur og på de produkter, man kan købe til sin have.

Her var det jo virkelig interessant at tale med både Anne og Johanne, som er godt inde i sagerne. Johanne er uddannet jordbrugsteknolog og arbejder for Pindstrup og hun havde forinden sendt mig artikler, undersøgelser og god information om sphagnum og fortalte også under frokosten, om hvordan de har virkelig gode erfaringer med at reetablere sphagnumplanten i moserne og om hvordan det der har været et ‘lidt udskældt problem’ primært er en eftervirkning fra tidligere tider, hvor der blev høstet sphagnum i rå mængder til brændsel og intet blev gjort for reetablering. I dag er der stor fokus på reetablering og man er nået langt. Spændende at høre om, og hvor er det dog skønt, at der på mange områder bliver mere og mere fokus på at beskytte og bruge naturen med respekt for vores miljø.

Og hvor man kan sige at det er helt tosset at høste spagnum for at brænde det af, så er det jo ikke helt tosset, at man bruger naturens ressourcer til at skabe en frodig og natur med stor biodiversitet hjemme på egen matrikel – og slet ikke, når man så reetablerer den mose, som man har høstet fra efterfølgende.

kompost og jordforbedring

Og det var så lidt om Pindstrup og en virkelig god jordsnak – vi talte en del om vores haveprojekt herhjemme og jeg havde jo virkelig fået lavet en god hjemmelavet kompost med masser af krudt i. Lige til at blande med den gamle jord fra højbedene. Johanne fra Pindstrup rådgav mig til derudover at supplere op med ren sphagnum, som har en ph-værdi på 4, hvor kompost typisk har en ph-værdi på 7. Derudover skulle jeg blande godt med ren kalk i og så ville jeg virkelig have en god næringsrig ph-neutral jord, som ville være perfekt til køkkenhave og alle de gode ting vi skal spise herfra sommeren igennem.

Det er et helt godt all-around jordforbedringstip. Uanset om man har en ældre opvokset have eller en nyanlagt som min. Og uanset om den nuværende jord er sandet eller leret – så vil jorden have godt af en god mængde omsat grøntkompost, ren kalk og så at blande noget sphagnum i øverste jordlag. Det holder godt på fugten i jorden, er godt for microorganismerne og giver en god muld. Nu er vi ikke ude i at skulle etablere en sur jord til blåbær og rhododendron, så derfor er kompost og kalk vigtig i den sammenhæng, da de tre tilsammen teamer op og giver god næring og smovs til jorden.

kompost grøntsager

Kompost dyrkning

Vi har nu købt to kompostbeholdere, som står gemt i et nordvendt hjørne af haven. De står på jorden, så orme har fri passage og så der kan løbe overskydende vand fra. I vores kompost kommer vi:

  • alle rå og utilberedte grøntsagskræller og det pulp fra juiceren vi ikke får brugt.
  • frugtskræl, bananskræl, citrusskræl, ananastoppe
  • afklip fra havens lavendler, blomster og efterårsblade + lidt fint afklip af kvist fra hækken.
  • tomme æggebakker
  • vaskede æggeskaller, knust
  • Bland gerne lidt hestemøg eller hønsekompost i – hønsekompost kan evt købes i en sæk til øko brug

… alt sammen økologisk – fx så er konventionelle banan og citronskræller sprøjtet så meget, så det kan nærmest ikke forgå i naturen og komposteres.

Det er godt at have 2-3 kompostbeholdere, for så er der hele tiden en at fylde og den der er fyldt op kan få lov at hvile og kompostere færdig i fred og ro. I det tidlige foråret fordeles komposten ud i bedene, og har man nogle planter som gerne skal beskyttes lidt ved rødderne, så kan man godt fordele lidt kompost henover efteråret også.

kalk og spagnum

bede

I et af vores højbede er der primært krydderurter og der har jeg tilsat et par sække krydderurtejord til økologisk dyrkning øverst i bedet, for at give særlig gode betingelser fra start. Dvs først en blanding af kompot, gl. jord fra højbede, sphagnum, kalk godt blandet sammen i hele bedet og så toppet med en god færdigblanding med krydderurtejord til økologisk dyrkning. Det kan kun blive godt, tror jeg.

Derudover har jeg brugt krydderurtejorden til vores krukker med mynte – vi har tre slags mynte i år, for mynte er en ustyrlig størrelse, som hurtigt med sine undergravende rødder vil indtage hele højbedet.

Nu glæder jeg mig bare til at det hele gror og bliver til en smuk grøn have, fyldt med blomster og spiseligt – som er rar at være i. Og selvfølgelig fortsat producere god kompost til at sikre en god jord.

Skriver også på et indlæg om hvilke krydderurter vi har i haven (jeg ‘kom til’ at købe lidt flere i går, blandt andet en ualmindelig lækker jordbærmynte), det kommer på i næste uge. Si endelig til hvis der er andet jeg gerne må skrive mere om.

Nu er jeg nysgerrig …

Dyrker I kompost i jeres have?

Eller vil gerne i gang med det – del endelig løs af gode erfaringer, de af jer der allerede gør. 

krydderurtejord

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




48 kommentarer
  • Henriette skrev:
    21. april 2016 kl. 11:06

    I vores bolig må vi desværre ikke kompostere (vi bor i almen bolig og der har tidligere været problemer med rotter, så de har en uhyggeligt stram politik).
    Til gengæld bliver vores køkkenaffald hentet af en ung fyr som fodrer sine høns med det – så det gør gavn alligevel, selvom vi må nøjes med at hente kompost på genbrugsstationen.

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:19

      Sikke en god løsning I har fundet som alternativ :)

  • Carina skrev:
    21. april 2016 kl. 11:17

    Jeg tror faktisk at jeg vil i gang med at kompostere. Har ellers tænkt, at det var alt for skørt til min lille have :-)

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:20

      Det kan varmt anbefales – man bliver virkelig glad for alt det der kan bruges i stedet for at blive smidt ud.
      Rigtig god fornøjelse med det :)

  • Sara skrev:
    21. april 2016 kl. 11:36

    Jeg har også de sidste par haft store have drømme.. Vi har fået lavet to højbede, men døjer rigtig meget med vores nabo katte, der bruger dem som toilet.. Det tager rigtig meget af glæden! Kender du et trick imod det?!

    Kan man putte slået græs i kompost, ved du det?!

    Hvor ser det fint ud, jeg får næaten modet tilbage og overvejer at lave en kompost bag i haven!

    Vh Sara

    • Natascha skrev:
      21. april 2016 kl. 16:17

      Hej Sarah,

      Jeg har haft samme problem i mit højbed sidste år med at det blev brugt som kattetoilet, især mens jorden var åben og planterne små, derfor blev der heller ingen gulerødder. Så læste jeg i Aarstidernes bog, at man godt i foråret kan dyrke sine planter under fiberdug direkte ovenpå jorden, læg lidt jord eller pinde i kanterne så det ikke flyver væk. Planter er stærke så de løfter selv fiberdugen i takt med de vokser, og der kan både trænge lys og vand igennem. Det holder også på varmen så man skal ikke være bekymret for nattefrost. Indrømmet det ville være flottere uden fiberdug, men katten har mistet interessen når der ikke er noget at grave i. Jeg tænker at jeg piller fiberdugen af når bedet er fuldt tilvokset så der ikke er så meget fri jord at grave i.

      Vh Natascha

      gastroequation.dk

      • Ann-Christine skrev:
        21. april 2016 kl. 23:28

        Sikke et smart trick, Natascha! Det vil jeg lige huske :)

    • Kamilla skrev:
      21. april 2016 kl. 19:41

      Vi døjer også meget!!! med kvarterets katte i køkkenhaven. Vi lægger simpelthen stykker af trådhegn ud over jorden, det holder kattene væk og planterne kan fint vokse op.

      • Ann-Christine skrev:
        21. april 2016 kl. 23:39

        Godt I har fundet en løsning der virker og giver tippet videre her :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:22

      Græs er super godt at komme i kompost også – men helst også en masse grøntaffald fra køkkenet. Varieret er en god tommelfingerregel, også når det gælder kompost.
      Æv, med kattene i højbedene, vi har heldigvis Molly der holder nabokattene væk – og hun går ikke selv i højbedene, så indtil videre er vi fredet her. Men jeg tror at net, hønsetråd (som flere også tipper om her) og så måske de planter der hedder ‘gå væk kat’ kan hjælpe dig.
      Kh AC

  • Anette skrev:
    21. april 2016 kl. 12:28

    Ja, vi komposterer og har gjort det i nogle år efterhånden.
    Vi er meget plagede af snegle hos os, så vi har en lukket kompost, som vi har fået af kommunen – desværre hjælper den ikke noget særligt mod dræbersnegle, så jeg skal altid være ret obs på snegleæg når jeg henter komposten om efteråret.

    Vi har også en god flok høns hos os, så dér får jeg masser af hønsemøg, som jeg også bruger i både kompost og køkkenhave :)

    Jeg er glad for at kompostere, jeg kan slet ikke få mig selv til at smide alt det mad ud, som egentlig kunne komposteres. Der skal dog siges, at efter vi har fået høns, så er der en del af den tidligere kompost-mad, som kommer om til dem i stedet, men så får vi jo stadig gødning til haven ud af det :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:24

      Hvor dejligt (altså på nær dræbersneglene!) Der er jo virkelig en god cyklus i grøntaffald, kompost, høns og æg hos jer – så skønt!

  • Mutti skrev:
    21. april 2016 kl. 15:48

    Katte i højbede er bare træls. Vores kat syntes også det var et helt perfekt sted at gå på toilet, så der er ikke andet at gøre end at sætte hegn omkring! Eller trådnet henover! Ihvertfald til højbedene er dækket af det man dyrker. Idet katten mest er interesseret i den bare bløde jord!

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:27

      Ja, det er da træls – godt du fandt en løsning på det :)

  • Susanne skrev:
    21. april 2016 kl. 17:42

    Er netop startet med at kompostere og har indkøbt pallerammer til 2 stk beholdere til formålet. Jeg er sygt spændt og ved ikke om jeg klarer at vente helt til næste forår! Jeg har ikke hverken jord eller kompost til de 5 højbede jeg har planlagt, så jeg må af med et anseeligt beløb for god øko muld. Der skal nok høstes mange gulerødder før det er tjent ind! Tilsatte du der kopostorme med det samme? Og i hvilke forhold skal kalk, spagnum og evt. hønsemøg tilføjes – sagde Pindstrup damerne noget om det?
    Kh Susanne

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:36

      Hej Susanne,
      Hvor spændende at skulle i gang med! Jeg kom kompostormene i allerede efter en uges tid og sørgede for at komme godt med grøntaffald i hele tiden – det var i efteråret for mit vedkommende, men du vil få meget mere ud af dem nu, hvor de formere sig meget hurtigere over sommeren og dermed kan kompostere hurtigere.
      Forholdet mellem kalk, sphagnum og fx hønsemøg kommer meget an på den jord/kompost det skal blandes med. Jeg havde ca 2/3 kompost/jord, 1/3 sphagnum og deriblandet et par håndfulde kalk. Du kan evt købe en PH værdi måler og så måle jorden, den skal optimalt ligge på omkring 6.
      Rigtig god fornøjelse med jord og kompost :)
      Kh AC

  • Susanne skrev:
    21. april 2016 kl. 17:48

    …glemte at spørge: hvorfor skal æggeskallerne skylles inden de smides på kompostbunken?

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:37

      Jeg bilder mig ind at det gør at æggerester ikke tiltrækker rotter ;) Når det kun er rene æggeskaller, så er det faktisk bare ren kalk.

  • Tekla Bach skrev:
    21. april 2016 kl. 20:08

    Her komposteres på livet løs, vi har også to beholdere, mest fordi én slet ikke er nok ;)
    Vi har kun boet her i to år og er netop igang med et haveprojekt, som indebærer ikke mindre end 15 nye bærbuske. Der skal også laves højbede til krydderurter og andet. Så der skal nok blive brug for vores kompost :)

    • Ann-Christine skrev:
      21. april 2016 kl. 23:40

      Uhmm, sikke mange dejlige bær I kan høste snart. Hvilke skal I have?
      Lyder som om den gode kompost virkelig også kommer til at gøre nytte i jeres have :)

      • Tekla skrev:
        8. maj 2016 kl. 15:39

        Der skal være amerikanske blåbær blå og pink, sommer- og efterårshindbær samt gule hindbær, gule, grønne og røde stikkelsbær, brombær, solbær, røde og hvide ribs og havtorn han og hun plante.

        Vi glæder os rigtigt meget til at kunne høste mange bær, men det er nok ikke alle buske som kommer op i år, det er et lidt stort projekt. Men den ene del er ved at være klar til plantning, så vi nyder godt af dine tips til jord.

        Og dertil har jeg faktisk et spørgsmål: Du skriver at spaghmun skal i det øverste lag jord, hvor dybt skal det lag ca. være?

        mvh Tekla

        • Ann-Christine skrev:
          9. maj 2016 kl. 09:06

          Ej, hvor bliver det dog helt vildt lækkert!
          Man føler sig så rig når man bare kan høste ind fra egen have, specielt af blåbær, hindbær, ribs og al den lækkerhed som koster helt vildt meget i butikkerne. Og så smager det jo bare ekstra dejligt friskthøstet.

          Mht spaghnum, så lyttede jeg mig til at omkring 20-30 cm ned i jordlaget vil være rigtig godt.
          Kh AC

  • Karna Maj skrev:
    22. april 2016 kl. 14:30

    Det ser rigtig fint ud, og jeg er sikker på, at dine planter kommer til at vokse rigtig godt i de nye fine bede.

    Man kan vælge en mere økologisk model end bruge spagnum, for trods reetablering, så er det bedre at lade højmoserne være i fred. De har været 4-5.000 år om at blive til tørvemoser. Og det vil det tage, inden der påny er en tørvemose.

    Det er ikke en nødvendighed for at dyrke have, at man bruger spagnum eller spagnumbaserede produkter. Men det kan være svært at finde alternativer. Men hos firmaet Farmergødning sælger de en plantebaseret økologisk jord til plantekasser og højbede.

    http://www.farmergodning.dk/produkter.aspx

    • Ann-Christine skrev:
      26. april 2016 kl. 09:00

      Jeg er ikke så sikker på at det står så skidt til med tidshorisonten, som jeg også i første omgang havde læst mig til … Jeg kender også godt farmergødning, som gør det super godt! :)

    • Anne fra Pindstrup skrev:
      28. april 2016 kl. 13:01

      Hej Karna Maj.

      Du får også lige et svar fra os hos Pindstrup.

      Som udgangspunkt er ren sphagnum lige så økologisk som andre voksemedier, der er godkendt til økologisk dyrkning. Ren sphagnum er neutralt i sig selv. Som vi tolker det, er det mere bæredygtigheden, du er bekymret for. Det er korrekt, at det har taget tid for tørvemoserne at blive dannet, og vi er glade for at kunne bidrage til, at moserne i dag gendannes som resultat af vores aktive re-etablering af de områder, vi har høstet på.

      Tidligere brugte man i vid udstrækning tørven til brændsel, og når moserne var ”tømt”, overgik de til landbrug eller sprang i skov. I dag har vi på eget initiativ valgt at tilbagelægge områderne til mose ved aktivt at genoprette moserne og skabe gode vækstbetingelser for sphagnum-planten. Hvor lang tid det vil tage, før mosen er genoprettet, afhænger selvfølgelig af mosens størrelse/tykkelse fra starten, men vi kan konstatere, at sphagnum-planten trives og vokser – og at naturen er i god balance i de pågældende områder.

      Som du skriver, kan det være svært at finde alternativer, der giver gode resultater, og som samtidig er godkendt til økologisk dyrkning og er 100% bæredygtige inden for en kort tidshorisont. Hos Pindstrup tilbyder vi vores professionelle kunder (gartnere) voksemedier, som indeholder ca. 1/3 træfibre. Det kan tænkes, at vi med tiden også får mulighed for at tilbyde det til hobby-kunderne. Vi er i øvrigt også kunder hos Farmergødning, for de leverer den gødning, der bruges i vores produkter, der er godkendt til økologisk dyrkning. 

      God fornøjelse med dit havearbejde – med eller uden sphagnum 
      Bedste hilsner
      Johanne og Anne, Pindstrup Mosebrug

  • Hella skrev:
    22. april 2016 kl. 16:10

    Jeg har puttet grøntaffald og æggeskaller på komposten siden i vinter. Den har også fået lidt af naboens hønselort..hvad er jeres erfaringer i forhold til optimal temperatur ? Kaffegrums ryger ud blandt rhododendron og blåbærbusken der jo skal ha det surt.

    • Ann-Christine skrev:
      26. april 2016 kl. 09:02

      Jeg har undladt at måle temperaturer, men har blot ladet naturen klarer jobbet. Dog tror jeg at det er vigtigt at have en god blanding af alskens gode sager fra dyregødning, grøntaffald, lidt småkviste osv. så bliver det ikke noget vådt smat eller for tørt og uomsætteligt, men kompostere fint.
      Kh AC

  • Louise skrev:
    23. april 2016 kl. 15:52

    Rigtig godt indlæg! Vi har to lukkede kompostbeholdere (ligner lidt skraldespande) i vores have og det føles rigtig godt at gå ned og vende (grønt)skraldespanden på hovedet i beholderen. Vi har kanin, så hans efterladenskaber ryger også ned i.
    Komposten passer helt sig selv, så der er ikke noget arbejde i det.

    • Ann-Christine skrev:
      26. april 2016 kl. 09:05

      Hvor dejligt! Jeg synes også det giver en god følelse at genanvende sit grønne affald – det er lige før børnene kunne overtale mig til at få en kanin bare pga gødningen derfra :D hehe
      Kh AC

  • 24. april 2016 kl. 00:40

    Det ser rigtig godt ud – velkommen i den grønne klub. Jeg glæder mig til at følge projektet. Vi har kompost, høns der spiser madaffaldet og fire højbede. Det er en fantastisk måde at leve livet på – det giver livsglæde. Fiberdug og rusten armeringsjern eller hvad man nu har liggende – er et godt middel til at holde katten væk fra højbedene. Go Green!

    • Ann-Christine skrev:
      26. april 2016 kl. 09:07

      Det giver nemlig en helt særlig livsglæde og føles så rart at være med naturen.
      Godt tip med armeringsjern til højbedene.
      Kh AC

  • Nanna skrev:
    25. april 2016 kl. 22:40

    Så fedt m kompost. Vi havde een sidste år – en konisk plastmodel fra kommunen. Men… Den blev en ren dræbersneglefarm. Så vi var nødt til at tømme den helt. Er ret ærgerlig over, ikke at kunne kompostere så er ret interesseret i at høre gode råd om kompost og snegle.
    Mvh Nanna

    • Ann-Christine skrev:
      26. april 2016 kl. 09:25

      Æv! Det er virkelig bagsiden af medaljen hvis man døjer med dræbersnegle.
      Det håber jeg ikke at vi kommer til – de har jo ikke rigtig gidet at være i haven indtil nu, heldigvis.
      Jeg har læst mig frem til at hvis man arbejder på at lave en meget varm kompost så kan de ikke leve i den høje temperatur og deres æg går til. Så måske du kan google lidt på varme kompostering? Tror blandt andet du skal bruge godt med dyregødning og arbejde i lag med forskellige materialer.
      Kh AC

      • Nanna skrev:
        26. april 2016 kl. 20:14

        Ja vi prøvede også at lægge komposten ud i lukkede sække for at skabe varme. Ikke så vellykket

        Må se om der er færre snegle i år – ellers kan de vel lige så godt bo i komposten. Så ved vi da hvor de holder til…

        • Ann-Christine skrev:
          27. april 2016 kl. 11:46

          Det har jeg også læst flere der skriver – at så ved man hvor de er og de er nemmere at få has på når de samles der.
          Håber det lykkedes med en sommer med færre snegle ;)

  • 26. april 2016 kl. 11:57

    Vi kompostere også alt. Intet organisk forlader vores 5000 m2 store have.
    Grene kommer i kvashegnet, køkkenaffald til høns, småt planteaffald kommer i komposten. Med hønsemøg…

    Kaffegrums kommer selvfølgelig også i komposten.
    og det bliver jo til en del… :-D

    • Ann-Christine skrev:
      27. april 2016 kl. 09:12

      Hvor er det godt! Og dejligt med så god plads (og høns i haven)

  • Jeanette skrev:
    26. april 2016 kl. 19:19

    Hyggeligt emne, det med haven :-)

    Jeg er dog nødt til at kommentere det med brug af Spagnum-produkter! Det er jo et produkt der er lavet over 1000vis af år, og det kan Pindstrup næppe lige gøre efter igen. For slet ikke at tale om den biodiversitet, som forsvinder med opgravningen! I hvert tilfælde kunne det være fint at se et par eksempler på deres kilder. Deres hjemmeside gør ikke en klogere!

    Og så er der CO2-problemet m. spaghum, mængderne frigives når det blandes i jorden. se fx. her: https://ing.dk/artikel/planteskolens-spagnum-saekke-er-gigantiske-co2-syndere-127886

    Jordstruktur kan jo sagtens forbedres med halm/kompost alene. Og hvis man er efter den lave pH-værdi er der også andre veje til det!

    Men selvfølgeligt er det nemmere, det med Spagnum ;-)

    Mvh
    Jeanette

    • Ann-Christine skrev:
      27. april 2016 kl. 11:30

      Jeg synes også det er super hyggeligt at dele haveinspiration og et dejligt emne at skrive om, så det er jo kun skønt at det bliver taget godt i mod også :)

      Og rigtig fint du kommenterer på det med sphagnum, jeg har også selv læst de kritiske artikler, men efter at have talt med (og udspurgt ;) ) Pindstrup ift alle kritikpunkterne, så sænkede jeg selv paraderne for produktet og synes de argumenter, miljøsynspunkt og faglighed omkring produktet var ganske gode – jeg har ikke selv baggrundsviden nok til at gå i dialog omkring sphagnum, så jeg har derfor sendt en mail afsted til Pindstrup hvor jeg har inviteret dem til at kommenterer og dele viden her i kommentarfeltet :)
      Kh Ann-Christine

      • Jeanette skrev:
        27. april 2016 kl. 18:08

        Kære Ann-Christine

        Det synes jeg er en fin kommentar til det og jeg vil glæde mig til at læse deres indspark :-)

        Bedste hilsner
        Jeanette

        • Ann-Christine skrev:
          28. april 2016 kl. 08:55

          Mange tak, Jeanette :)
          Og det glæder jeg mig også til, altid spændende med en god og konstruktiv dialog omkring haven og vores natur :)
          Kh AC

    • Anne fra Pindstrup skrev:
      28. april 2016 kl. 12:58

      Hej Jeanette.

      Du får lige et svar fra os hos Pindstrup.

      Det er korrekt, at vi ikke sådan ”lige” kan gendanne hele mosen, men vi kan konstatere, at vi har rigtig god erfaring med, at sphagnum-planten vokser hurtigt frem og trives rigtig fint i de moseområder, hvor vi ikke længere arbejder. Vi skaber gode vækstbetingelser for planten ved aktivt at re-etablere mosen, frem for – som man tidligere gjorde – bare at lade områderne blive til landbrug eller lade dem springe i skov. Ud over vores egne aktiviteter samarbejder vi fx med Naturstyrelsen om genopretningsprojekt i Lille Vildmose.

      I forhold til biodiversitet, så er vores høst af sphagnum baseret på tilladelser fra myndighederne, og der laves altid VVM-undersøgelser for at se på, hvordan sphagnumhøsten påvirker miljøet. Der høstes derfor slet ikke i områder, hvor myndighederne vurderer, at det vil gå ud over biodiversiteten. Vi kan desuden tilføje, at i de re-etablerede områder øges biodiversiteten.

      Det er også korrekt, at sphagnum binder CO2 og frigives ved høst/brug. Den ubalance er vores aktive re-etablering med til at rette op på. Den artikel, du henviser til, nævner nogle alternative voksemedier som stenuld, styropor og kokosfibre. Uden at gå ind i en længere forklaring vil vi blot nævne, at livscyklusanalyserne for sådanne produkter ikke gør dem bedre end sphagnum. Alene kokosfibre belaster CO2-regnskabet rigtig meget pga. transporten fra de tropiske lande til fx danske haver. Hvis du er interesseret i at få tilsendt den livscyklusanalyse, vores brancheorganisation har udarbejdet vedr. flere typer voksemedier, er du velkommen til at skrive til pindstrup@pindstrup.dk.

      Du kan selvfølgelig forbedre jordstrukturen med andet end sphagnum, men det er vores erfaring, at sphagnum giver de bedste og sundeste planter, som igen giver et bedre høstudbytte og dermed øger graden af selvforsyning.

      God fornøjelse med dit havearbejde – med eller uden sphagnum 
      Bedste hilsner
      Johanne og Anne, Pindstrup Mosebrug

  • Nicoline skrev:
    19. maj 2016 kl. 09:00

    Hej Ann-Christine
    Vi har en villa have på godt 800m2. God plads til køkkenhave, bærbuske, krydderurtebed, drivhus, høns, staudebede, stor tarasse, bålplads, græsplæne til leg samt trampolin og pool. Dejlig have som vi bruger hele året, dog især sommer.
    Vi forsøger at leve økologisk og i mindst mulig miljøbelastende.
    Vi har ikke før haft held med kompost, men dit indlæg gav mig lyst til at starte igen. Du skriver jeres beholdere står på jorden, er det ellers en lukket beholder eller hvordan ser de ud.?
    Vores høns spiser en del af vores køkkenaffald, men der er stadig en del de ikke kan få /vil ha så det er jo oplagt at putte det i komposten. Og hønsemøj har vi jo lige ved hånden.
    Mht. Til kalk i køkkenhaven, kan man strø det direkte ud på jorden når den er plantet til? Eller SKAL det blandes i før man sår?
    Nicoline

    • Ann-Christine skrev:
      22. maj 2016 kl. 21:54

      Hej Nicoline,
      Ih, hvor lyder jeres have bare dejlig!
      Vi har købt disse kompostbeholdere, to stk som lader til at virke fint. Når den ene bliver fyldt så kan den stå og hvile og kompostere, mens vi fylder den anden – og når den så er fyldt, så er den første klar til at blive tømt. Jeg tror det kommer til at virke så fint.
      Jeg talte en del med Johanne fra Pindstrup om kalk, og så vidt jeg forstod det, så vil det fungere rigtig godt at blande kalk i komposten, når den er klar til at blive fordelt ud. Men derudover så har eksisterende bede også godt af en gang kalk en gang eller to om året, blot strøget ud på jorden. Så begge dele vil fungere, og ved sidstnævnte vil det blot opløses og sive ned i jorden når det regner.
      Kh AC

      • Nicoline skrev:
        22. maj 2016 kl. 22:56

        Tak. Er også meget glad for vores have. Har boet i huset i 15 år. Så vi har haft god tid til at forme den. Men den har også ændret sig i takt med at vi fik børn og de blev størrere. ( nu 10-14) Ud er røget gynge, rutchebane, sandkasse. Og ind er kommet flere bede og krukker, høns og mindre ukrudt;-). Mangler kun legehuset der står til nedrivning og giver plads til en dejlig tarasse bagerst i haven. Og alle de andre hyggelige projekter der er i en have. Det stopper aldrig😊
        Tak for svar om kompost beholdere. Den skal studeres lidt nærmere. Har brugt en del af weekenden på at læse om Jordforbedring da vores køkkenhave er udpint og jorderen i haven i det hele taget meget leret og kompakt. Er rigtig glad for dine have-indlæg som er meget inspirerende bl.a. På grund af den økologiske tankegang.
        Håber i har haft en dejlig weekend med fødselsdage og er klar til at tage fat på en ny uge.
        Nicoline

        • Ann-Christine skrev:
          25. maj 2016 kl. 11:33

          Helt sådan oplever jeg det også – en have og et hjem er et on-going projekt :) Da jeg først fandt fred med at det var sådan, så længdes jeg ikke efter at blive færdig med det, men nyder bare at være i det, med de løbende forandringer der hele tiden er ;)
          Prøv evt at tjekke Camilla Plums bøger om have, der er nogle gode kapitler om jordforbedring og jeg synes hendes tilgang til at dyrke jorden er meget inspirerende også.
          Og tak – det har været så dejligt :)
          Kh AC

  • Karin Jespersen skrev:
    17. marts 2017 kl. 13:13

    Hvor er det bare skønt at følge din blog her på nettet. Vi overtog hus i august og her til foråret vil vi sætte to højbede til krydderurter. Vi har desværre ikke kompost i vores have så det er planen at vi skal til at lave i år eller næste år. Derfor får vi i år kompost fra genbrugsstationen men hvor meget og hvad andet skal/kan vi putte i højbedene? Jeg regner med at de bliver 80×120 og kan klare 180 liter. En anden ting jeg vil har du erfaring med at sætte blåbærbuske i højbede eller er det bedst på friland?

    • Ann-Christine skrev:
      17. marts 2017 kl. 21:37

      Jeg har selv plantet blåbær i sommers – har skrevet om det her, inkl surbundsbed som de godt kan lide at stå i.
      Mht jorden fra genbrugsstationen, så tror jeg det er en god ide at blande det, så I tager 1/3 kompostjord og 2/3 af deres blandingsjord. Ellers har jeg lyttet mig frem til at jorden godt kan blive for voldsom for planterne.
      Jeg har et løbende samarbejde med Pindstrup, som jeg også har skrevet om og fået tips fra til indlægget her. Jeg har lige haft møde med dem igen i denne uge og der fortalte de at de har fået et nyt økologisk jordforbedringsblanding som er super til at friske højbedene op med hvert år – bare blandet i overfladen af den gamle jord – og ellers så tænker jeg at det kan være helt fint at bruge lidt af denne økologiske krydderurtemuld i den øverste del af højbedet til at sikre en god plantestart.
      Jeg er i gang med at skrive på et indlæg om hvordan jeg frisker vores bede op, det kommer på i næste uge :)
      Kh AC