Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/min-morgen-juice/

Min morgen juice

juice appelsin

Århh, sådan et skønt morgenbord, som det her … ♡

Hvis der går en weekend herhjemme, uden mindst en af de der lækre langsomme morgenmåltider, så savner jeg det og sørger for at kringle den, så jeg er sikker på, at der er ekstra tid til det weekenden efter.

I hverdagen er det mere enkelt. Johan og Julie elsker deres henholdsvis havregrød og havregryn – det føles vist bare rart og trygt for dem at vide præcis hvilket måltid de starter deres dag med. Jeg vil gerne have en hel del større variation, også i hverdagene – så jeg veksler mellem en masse nemme og hurtige retter.

Men inden jeg nu kommer for godt i gang, så vil jeg egentlig ikke tale så meget om morgenmad i dag. Ikke måltidet alene, ihvertfald. Men jeg vil fortælle lidt om den juice, som jeg er nemlig er rigtig glad for at have med på morgenbordet herhjemme, både i weekender og hverdage. Ikke hver dag, men gerne 3-4 gange om ugen, får vi gerne et lille glas juice til morgenmåltiden.

Vi er alle fire flinke til at spise både frugt og grøntsager og nok af det – specielt grøntsagerne. Indimellem i hverdagene, kan der dog godt gå en dag eller to uden at jeg spiser frugt .. Jeg drikker sjældent juice uden at spise mad til, men sammen med et måltid mad, så oplever jeg ikke at det roder med blodsukkeret, men giver en skøn frisk fornemmelse og så skulle et lille glas appelsinjuice faktisk være super godt til at understøtte kroppens optagelse af mineraler, vitaminer, jern og næring fra måltidet, netop fordi appelsinjuice har et højt indhold af c-vitaminer.

juice

 

juice til maden

 

2 kommentarer
  • Sarah skrev:
    8. marts 2017 kl. 14:17

    Kan du anbefale nogle gode mærker ift. købt juice? :-)

    • Ann-Christine skrev:
      9. marts 2017 kl. 10:07

      Jeg kan godt lide de økologiske fra Rynkeby (appelsin og blodappelsin) og Änglemark – og i det hele taget køber jeg kun øko juice, og her synes jeg alt hvad jeg har smagt eller købt har været glimrende :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.