porcherede-aeg

Kender I det – nogle gange, så kan man bare ikke få tingene til at lykkedes til perfektion. Men når det så endelig lykkedes, så bliver jeg så super glad og bliver bare nødt til at dele det. Også når det gælder de helt små ting. Som fx. hvordan man pochere et perfekt æg …

Tro mig! Jeg har googlet, jeg har set youtube videoer og jeg har porcheret mange, mange æg i hvirvelende vand, tilsat eddike og alle mulige andre gode råd. Jeg elsker porcherede æg og har spist mange af dem til frokoster gennem tiden, mens jeg forsøgte mig frem til at få dem helt rigtige. Jeg lavede da også en del lækre og velsmagende æg, men ikke særlig pæne at se på og æggehviden er delvist gået sine egne veje …

Indtil nu.

Til min frokost både i går og i forgårs lykkedes det! Nu kan jeg nemlig lave de porcherede æg både velsmagende, pæne og perfekte.

Metoden til det perfekte pocherede æg
Jeg tager et glas og et stykke husholdningsfilm, som jeg kommer ned i glasset, så filmen danner en lille skål, smører filmen med et par dråber olivenolie. Slår ægget ud i glasset med husholdningsfilm og samler filmen omkring ægget og lukker til ved at sno lukningen rundt. I en gryde med kogende vand og koger ægget i 4 1/2 – 5 minutter, afhængigt af størrelsen på ægget (jeg bruger M/L økoæg og 4 minutter og 45 sekunder er perfekt til min smag)

Tag pakken op, fjern filmen og man har det mest perfekte pocherede æg.

perfekte-porcherede-aeg