analfabeten der kunne regne

Jeg havde bogen “Analfabeten der kunne regne” med i kufferten, da vi var i Sverige.

Den, og så bogen ‘Det syvende barn’, som jeg allerede så småt var startet op på og som jeg kæmpede bravt med, indtil jeg nåede omkring 175 sider inde i bogen og gav op. Et par af jer, skrev sågar at I håbede at jeg havde en ekstra bog med, da I havde haft samme oplevelse af ‘Det syvende barn’ som jeg endte med at have. Den fangede mig bare aldrig helt, og da jeg var nået de 175 sider ind i bogen, besluttede jeg at supplere hyggelæsningen med ‘Analfabeten der kunne regne’ for lidt afveksling (men nu er den anden bog afleveret på biblioteket igen, og da der er så mange, mange fantastiske bøger, så må jeg nok melde pas på at få afsluttet den bog).

Og nu er det Analfabeten der kunne regne som jeg vil knytte et par ord til.  Forfatteren Jonas Jonasson til bogen og står også bag bog- og filmsuccessen “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Den har jeg ikke læst, men til gengæld har jeg set filmen, og det var så absolut en af de herligste film, som vi så sidste år! SÅ skøn (den er i øvrigt på Netflix, til jer der har det).

Så jeg glædede mig selvfølgelig til denne bog.

Og den var virkelig skøn – selv om jeg må indrømme at den sidste 1/4 af bogen var lidt langstrakt, så vinder helhedsindtrykket i den grad.

Varm skør humor, finurlig, skør, urealistisk og vidunderlig.

Bogen handler om Nombeko, som er barn i Sydafrikas slumkvarterer. Hun tager sit første arbejde som 5 årig, tjener penge til give til sin mor der er misbruger og bliver forældreløs som 10 årig. Men hun er lynende intelligent og skæbnen vil, at hun bliver rodet ind i et virvar af hændelser som fører hende hele vejen til Sverige, gør at hun lærer kinesisk og bliver ret skrap til fremstilling af atomvåben.

Skørt, skørt, skørt – og jeg vil varmt anbefale den.

analfabeten der kunne regne