Fyldt kyllingebryst med pikant flødeost og chorizo


Fyldt kyllingebryst er en dejligt nem ret, som kan tilberedes på 30 minutter, inkl bagetiden i ovnen.
Lækkert fyldt kyllingebryst, som overrasker med lutter gode sager inden i, mørt kyllingekød fyldt af smag og sprød, sprødt knas i det yderste lag. Det er så godt!
Selv om det er en super nem hverdagsret, så er den alligevel særlig nok til, at den snildt kan serveres til en god lørdagsmiddag – så skruer man bare lidt op for det lækre tilbehør, hvis tiden er til det og nyder et glas vin til.
Prøv også: min opskrift på karbonader >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fyldt kyllingebryst med pikant flødeost og chorizo
- 4 kyllingebryst
- 4 spsk pikant flødeost
- 75 g chorizo, grofthakket
- 3 spsk soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 1 dl persille, finthakket
- Panering
- 35 g fuldkornshvedemel
- 1 æg, sammenpisket
- 50 g rasp
- salt og friskkværnet peber
Lav en god dyb lomme i siden af hvert kyllingebryst. Brug en skarp, spids kniv og vær lidt forsigtig, så du ikke skærer hele vejen igennem kødet.
Bland flødeost, chorizo, tomater og persille sammen i en skål. Fordel lidt af fyldet i hvert kyllingebryst og luk hullet pænt til, brug evt en kødnål.
Vend først fileterne i groft mel blandet med salt og peber, derefter i et sammenpisket æg og til sidst i rasp.
Bag kyllingestykkerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter, til de er sprøde og gennemstegte.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine:)
Har tænkt at lave de fyldte kyllingebryster til et frokost selskab på 22 pers. Overvejer at købe de store kyllingebryster fra Hopballemølle og så dele dem over efter tilberedning. Ville jeg kunne lægge fyld i og så fryse dem til senere panering og tilberedning? Tak for altid helt vildt gode opskrifter :)))
Hej Malene
Mange tusind tak for din søde hilsen!
Ja, det vil jeg fint tro du kan. Hvis kyllingebrystet er ferskt og ikke har været frosset, så kan du fint fylde det og fryse det ned.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Godkendt, både kylling og salat ? Smagte lækkert. Manden kaldte det “sådan gourmet mad” og plejer faktisk at være ret stille når det er mig der har lavet mad. Vi tilføjede lidt lækkert pasta ?
Hvor er det dejligt at høre :) Tak for din søde hilsen.
Kh AC
…glemte mel, men manglede det ikke. Ov forresten, kyllingen måtte dog have 10-15 min længere selv om det var varmluft.
Bagetid kan variere fra ovn til ovn, samt tykkelsen på kyllingebrystet
Kh AC
Ser lækre ud ? Vil lige høre om der er skind på brysterne ?
Den kan sagtens tilberedes både med eller uden. Jeg mener at det var uden da jeg lavede og fotograferede opskriften, men har sidenhen også tilberedt dem med