Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tryllekartofler/

Tryllekartofler

Første gang Martin tilberedte en middag til mig for over 12 år siden, serverede han disse tryllekartofler, som han kaldte dem. Kartoflerne smager altså også helt vildt dejligt og så er de jo okay nemme at lave og kan sagtens serveret som tilbehør til en festlig middag med et godt glas rødvin på bordet.

PT2H

Tryllekartofler

4 pers.     2 timer
4 pers.
Ingredienser
  • 4 bagekartofler
  • 2 glas hvidløgsost - den økologiske fra tholstrup
  • God bacon, skåret i 4 skiver
  • 1 løg, finthakket
  • timian, 1 tsk tørret
  • frisk timian til pynt
  • 1 spsk olivenolie
Udskriv opskrift
2 timer
Fremgangsmåde

Kartoflerne skrubbes rene og skylles grundigt, hvorefter de prikkes gennem skrællen med en gaffel og derefter bages hele i ovnen ved 175 grader varmluft i 1 – 1 1/2 time. Mærk efter med en kødnål, hvornår kartoflerne er møre og klar.

Steg bacon på en pande ved mellemhøj varme på en pande til det er sprødt og læg det derefter på et stykke køkkenrulle. Kom løgtern på panden og steg løgene bløde sammen med olivenolie. Skær bacon i små tern og bland bacon og løg. Halver kartoflerne og udhul dem, så der kun er skallen tilbage. Kom ‘kartoffelkødet’ i en skål og mos det godt sammen med hvidløgsosten, så det bliver lækkert cremet. Rør bacon og løg i, og fordel det hele tilbage i de halve kartoffelskaller.

Drys med tørret timian og sæt kartoflerne i ovnen igen, og bag dem 10-15 minutter ved 175 grader varmluft. Pynt med frisk timian inden servering.

Vi serverede dem til denne svinekrone, men tryllekartoflerne gør sig også glimrende til culottesteg, en god bøf eller som tilbehør til en grillaften.