Knuste kartofler med hvidløg og parmesan
De lækre knuste kartofler er ofte et hit ved middagsbordet hjemme hos os.
Jeg servere dem gerne som tilbehør til mange retter – alt fra bøffer til vegetarretter. De knuste kartofler gør sig glimrende i stedet for almindelige kogte kartofler og kan spises både med og uden sauce eller dip som tilbehør.
Min opskrift kan sagtens varieres og eksperimenteres lidt videre med, prøv fx olivenolie i stedet for smør, og andre krydderier som fx rosmarin eller oregano.
Prøv også: opskrift på råstegte kartofler >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Knuste kartofler med hvidløg og parmesan
- 1 kg kartofler, skrubbede eller skrællede
- 3 fed hvidløg, pressede
- 15 g smør
- 1 tsk tørret timian
- 40 g parmesan, fintrevet
- salt
- sort peber
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom kartofler og salt i en gryde og kog dem til de er lige akkurat møre.
Hæld vandet fra og fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Giv alle kartoflerne et tryk, så de bliver knust, men ikke mast.
Smelt smør og rør presset hvidløgsfed i smørret. Pensl alle kartoflerne med en smule hvidløgssmør på hver. Drys timian over, lidt salt og peber og derefter friskrevet parmesanost.
Sæt kartoflerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft og bag til de er flot sprøde og gyldne på overfladen – det tager cirka 15-20 minutter.
Kan man servere den til Boeuf Bourguignon?!
Ja, det kunne jeg sagtens finde på :)
Jeg prøver det i dag – så vender jeg tilbage ?
Hej Ann-Christine,
Hvad er egentlig meningen med at knuse dem? Er det afgørende for smagen, ovn-tid eller lignende?
Tak for skønne opskrifter!
Mvh.
Ida
Det giver en helt lækker sprød og skøn smag som ikke fåes ved at bage dem hele – prøv det af og se hvad du synes ;)
Kh AC
Det er jeg da nødt til prøve.. virker en smule skørt men lyder godt.
Det er SÅ godt ;)
Hvilke vegetarretter kunne du finde på at bruge dem til? ☺️
Vegetarburgere oftest :)
Jeg prøvede dem i går og de var SÅ gode :-) Serverede dem sammen med en god salat og kyllingebryst med pikantost/bacon (inspireret af din opskrift). Puttede det resterende pikant ost på samt en rest hvidløgssmør, samt lidt paprika og det var et hit :-)
Tak for altid god inspiration!
Hvor er det dejligt at høre, Pernille :)
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften, det er sødt af dig at skrive!
Kh AC
Jeg elsker din side og bruger den ofte.
Kan man koge kartoflerne på forhånd? Altså dagen før eller om formiddagen…
Mange hilsner Mette
Hej Mette,
Tusind tak for din søde hilsen :)
Ja, det vil jeg fint tro du kan, men har faktisk altid selv lavet dem med det samme, så det er ikke testet af :)
Kh AC
Jeg synes der er en fordel ved at koge dem samme dag, så kartoflerne er nemmere at ‘mase’ når de er lune
Hej Ann-Christine
Hvordan knuser du kartoflerne? Jeg har prøvet at mase med hånden og med en gaffel uden stor succes, så tænker du nok har en anden metode (haha!).
God weekend :-)
Bunden af et glas er også smaddergod til at knuse med
Jeg synes det går nemt nok med en grydeske eller håndfladen, måske du blot skal koge dem lige et par minutter ekstra, så de er kun lige knap møre :)
Kh AC
Lyder lækkert, ville bare lige sige at parmesan ikke er vegetarisk. Den har en osteløbe, som er lavet på kalvemave. Elsker dine opskrifter, skrev bare sådan at alle vegetarer eller veganere blev klar over det :)
Bare lige til info Ellen, så er man stoppet med at bruge enzymer fra kalvemave i osteproduktiom for laaaang tid siden, så medmindre din parmesan er fra et mikromejeri i norditalen, så er den skam vegetarisk. ^_^
Hej, hvilken slags kartofler bruger du? De små eller alm?
Almindelig øko, men de er nu ikke så store i det.
Hej. Hvor lang tid skal kartoflerne koge ca?
Hilsen Turi
ca 17-18 minutter, alt efter størrelse :)
Hej. Tak for en dejlig side.
Vil du mene man kan koge kartoflerne dagen før og så knuse og bage dem på selve dagen? Jeg kan godt lide at forberede så meget som muligt :)
Mvh Mia
Ja, det kan du sagtens
Kh AC
Kan man ikke godt forlige kartoflerne om formiddagen og knuse dem, så man kun lige skal pensle dem og komme dem i ovnen til aften?
Jo, det kan du fint
Købte ind efter ingredienser
Desværre stod der først under fremgangsmåden at der også skulle timian til
Det står i ingredienslisten lige mellem smør og parmesan, både på app og web :)
Hvis du har brugt appens indkøbsliste, så lyder det til at du skal slette appen og installere den igen, da det ikke lyder til at din version er opdateret til nyeste :)
Kh Ann-Christine
Hejsa
Kan man koge kartoflerne dagen i forvejen og så lave det sidste inden gæsterne kommer?
Vh connie
Det tror jeg da umiddelbart fint du kan.
Kh AC
Hejsa. Jeg overvejer at prøve at lave knuste kartofler med hvidløg, men kan man bruge kartofler der er kogte og kolde, så man kan forberede kartoflerne dagen før?
Det vil jeg fint tro, men har ikke testet det :)
Kh AC
Kan man fryse retten.kh Martha
Det er ikke testet af, så må komme an på en prøve :)
Kh Ann-Christine
Kan du anbefale en sovs til de knuste kartofler med oksemørbrad ?
En god bearnaise er altid godt :)
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
Har lavet kartoflerne til mørbrad med Parma skinke og en god salat med vindruer også fra dig.
Uhmm, det lyder som en lækkert menu :)
Kh Ann-Christine
Lækre kartofler, men synes godt nok man brænder hånd, når de skal trykkes, det gjorde jeg i hvertfald.
Kh Birgitte
Mange tak :)
Jeg bruger en stor grydeske eller suppeske, så brænder jeg mig ikke på dem
Kh Ann-Christine
Brug et drikkeglas – mas dem med bunden af glasset :)
Jeg har en rest bagekartoffel tilbage og vil så gerne lave denne opskrift. Vil du mene det kan lade sig gøre? :)
Tak for altid lækre opskrifter og inspiration!
Ja, sagtens! – og tusind tak for din søde hilsen :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan du anbefale en god sort – eller et par – der er gode til at blive knust efter de er kogt?
Jeg fulgte opskriften sidste weekend, og jeg havde mine udfordringer med at give kartoflerne en på skallen selv med en bagerulle. En veninde sagde, det måske hang sammen med sorten.
Pft. 😊
Hej Else Marie
Jeg bruger helt alm øko spisekartofler, fx sorten Marabel, dem oplever jeg er nemme at knuse når de er kogt møre.
Kh Ann-Christine
Mange tak for svaret. God weekend