Sprød crispy kylling


Sprød crispy kylling er et hit på middagsbordet og en god makker til alverdens dejlige salater og kartoffelretter eller ris, pasta eller hvad man ellers kan komme i tanke om at serveret til og sammen med.
Det er en skøn basisopskrift og kan bruges både som kyllingebøf i en lækker burger, skåret i skiver på salat eller serveret som tilbehør til andre retter.
Prøv også: min opskrift på de lækreste kyllingeruller >>
Sprød crispy kylling
- 400 g kyllingefilet
- 1 spsk hvedemel
- 1 tsk sød paprika
- 2 æg
- 100 g pankorasp
- 0,50 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- olivenolie, til stegning
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Bank kyllingefiletterne lidt flade. Det sikre en kortere stegning, så kødet er saftigt, uden at paneringen bliver for mørk.
Pisk æg i en dyb tallerken og kom pankorasp i en anden dyb tallerken
Vend kyllingefiletterne med hvedemel, paprika, salt og peber. Vend dem derefter i sammenpisket æg og tilsidst i tallerkenen med pankorasp.
Steg på en pande ved middelvarme i olie i cirka 6 minutter på hver side til de er sprøde og gyldne. Tjek at de er gennemstegte.
Næringsindhold

Pr. pers.
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Kære Ann-Christine
Laver med fornøjelse ofte dine opskrifter. De smager vidunderligt:) Denne sprød crispy kylling ser indbydende ud. Har du mon også et forslag om tilbehør?
Venlig hilsen
Anette
… hov, ser at du har kommet med en række forslag om tilbehør:) Rosen til dine retter er uændret.
Dejligt du fandt det, og tusind tak for din søde hilsen :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Kan se du skriver man også kan frittere dem, hvilket jeg ville give et forsøg. Hvor længe ca ville du give dem i frituren?
Mvh. Mads
Hej Mads
Omkring 10 minutter ved 175 grader vil jeg tro.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Kan de tilberedes og lunes i ovnen næste dag?
Det kan de nok godt, men de er bedst og saftigst frisktlavet.
Kh AC
Hej AC
Ville man kunne lave dem i en airfryer, og dermed mindske fedtstof
Elsker dine opskrifter🥰
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for.
Måske, jeg har ikke forsøgt mig med en airfryer :) Men det er endelig at prøve det af og bestemt et forsøg værd.
Kh Ann-Christine