Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bagt-spidskaal/

Bagt spidskål

Bagt spidskål i ovn er en lækker nem måde at tilberede spidskål på, som smager virkelig godt og passer skøn til mange retter som tilbehør. Den bliver mør og smagfuld af at blive bagt og med lidt smør, en smule krydderier og lidt god vesterhavsost eller parmesan bliver bagt spidskål ekstra lækker.

Bagt spidskål er skøn at servere til fx laks, kylling, pasta eller et vegetarisk måltid. Hvis man har en smule friske krydderurter, som fx persille eller timian, så drys det gerne over inden servering.

PT25M

Bagt spidskål

Tid i alt25 min.
Arbejdstid10 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 spidskål
  • 40 g smør, smeltet
  • 25 g parmesan, friskrevet
  • 2 spsk frisk timian, finthakket
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Derudover
  • 1 tsk smør, til formen
Udskriv opskrift 
Fremgangsmåde

Skær spidskålen i kvarte og læg den på et smurt ovnfast fad.

Pensl spidskålen med smeltet smør, drys lidt friskrevet ost, timian, salt og peber over og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter.