Hvidløgssnegle
Lækre hvidløgssnegle med hvidløgssmør, persille og ost.
En lækker opskrift på små madbrød, som er så hyggelige til suppe, simreretter og grillaftener – alle retter, hvor man ellers ville servere og nyde et godt hvidløgsflutes til.
Jeg bager disse madbrød, som små kuvertbrød og bager dem i muffinsforme. Det holder på formen og sikrer, at alle får samme størrelse.
Prøv også: flere opskrifter på madbrød >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hvidløgssnegle
- 20 g gær
- 300 g mælk
- 100 g yoghurt naturel
- 425 g hvedemel
- 50 g fuldkornshvedemel
- 8 g salt
- Hvidløgssmør
- 75 g smør, blødt og stuetempereret
- 3 fed hvidløg, presset
- 0,50 dl persille, finthakket
- 100 g cheddar ost
- 1 æg
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Opløs gæren i en skål med stuetemperet mælk. Tilsæt yoghurt, fuldkornshvedemel, sigtet hvedemel samt salt. Ælt dejen godt sammen, gerne på en røremaskine i 10 minutter ved lav-middelhastighed, til dejen er helt glat og blank. Lad dejen hæve i en tildækket skål på køkkenbordet i 1 ½ time.
Rør blødt smør sammen med presset fed hvidløg og persille. Lad smørret stå på køkkenbordet, så det bliver godt blødt og smørbart.
Rul dejen ud på bordpladen i en lang retangel. Fordel hvidløgsmørret og drys med friskrevest ost. Rul sammen til en roulade og skær ud i skiver på 1 ½ cm. Sæt sneglene i en smurt muffinsform og lad dem efterhæve i 30 minutter.
Pensl med sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 20 minutter, til de er gyldne på toppen. Lad dem køle lidt af på en rist, inden servering.
Egner de sig til koldhævning? Vil servere dem i aften til kartoffelsuppen. Tænker at give dem 5-10 gr gær og lade stå i køleskab 3-4 timer, inden de rulles ud, smøres og efterhæver i muffinformen. Ville de mon fungere? Tak for dig.
Ja, det kan de fint. Ved så kort koldhævning, ville jeg bruge 15 g gær, lade dem hæve 30 minutter på køkkenbordet og derefter i køleskabet med dem. Rul ud og efterhæv i muffinsformene, måske 30-45 minutter.
Rigtig god fornøjelse og tusind tak for din søde hilsen ♡
Kh Ann-Christine
Tusind tak for dit svar. Sætter kæmpe pris på dig og din blog. Bruger den stort set dagligt og sender dig altid en kærlig, taknemmelig tanke. Du er guld værd. KH
Hvor er du sød! Tusind tak, det gør mig glad ♡
Kh Ann-Christine
Jeg lavede en “light-udgave”: brugte havremælk i stedet for mælk, Havregryn i stedet for groft mel og stenkværnet mel med alle skaldele (Fru Møllers) i stedet for hvedemel, samt fedtfattig flødeost og tørret persille og et drys ramsløgssalt i stedet for ost, smør og hvidløg.
De var super fine! Tak for opskrifter – de er altid inspirerende.
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Kh Ann-Christine
Kan de laves dagen før de serveres? Mange tak.
Det kan de godt, men de er uovertruffent lækre, sprøde og fantastiske når de er helt friskbagte og stadig varme og sprøde.
Kh Ann-Christine