Spidskålssalat med æble og avocado


Denne spidskålssalat er SÅ lækker, velsmagende og ganske uimodståelig.
Spidskålssalat er jo altid skønt, uanset om det bages i ovnen, steges på en pande, bruges til wraps eller lign – og denne salat er herlig smovset, sund, enkel og nem at lave. Den kan serveres til det meste og har den fineste balance mellem sprødt, blødt, cremet, sødt, salt osv.
Varier gerne pinjekernerne med andre nødder, frø og kerner alt efter hvad der er i køkkenskuffen.
Klik her og se videoen, hvor jeg viser opskriften >>
Spidskålssalat med æble og avocado
- 0,50 spidskål, fintsnittet
- 0,50 avocado, i små tern
- 1 æble, i tern eller både
- 50 g pinjekerner, ristede
- Dressing
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 1 tsk dijon sennep
- 0,50 agurk
- 0,50 avocado
- 1 håndfuld bredbladet persille
- salt
- sort peber, friskkværnet
Kom alle ingredienserne til dressingen i en blender, inkl citronsaft og lidt fintrevet citronskal og blend til en lækker cremet grøn dressing. Smag til med salt og peber.
Vend fintsnittet spidskål grundigt med dressing og anret salaten på et fad eller en tallerken med avocado i små tern, æblestykker og ristede pinjekerner.
Kværn lidt frisk sort peber over og server.
Sikke en fin variant.
Jeg bruger altid spidskål i stedet for alle andre grønne salater, så det er dejligt at få lidt ny inspi:-)
God dag!
Spidskål er virkelig også dejligt, så det forstår jeg godt! ♡
Skøn aften til dig
Kh AC
Skøn salat, vil prøve med pærer. Jeg bruger altid spidskål og grønkål til salater. Det er dejligt at der er noget der knaser. Samtidig er det jo rasende sundt.
Det vil også være virkelig lækkert med pærer, det kunne jeg sagtens forestille mig :)
God fornøjelse
Kh AC
Kan den gemmes til fx madpakken?
Ja, den kan den
Jeg påtænker at lave denne herlige salat som tilbehør til nytårsmenuen. Men kan man mon lave dressingen på forhånd, uden at den bliver brunlig og kedelig at se på pga avocadoen? Eller forhindrer citronsaften mon dette, selvom det hele er blendet sammen? Godt nytår og tak for alle de lækre opskrifter. :-)
Den kan sagtens laves nogle timer i forvejen.
Godt nytår og mange tak for din søde hilsen
KH Ann-Christine
Kan man lave dressingen dagen før, eller er det ikke godt, når der er avocado i ?
Hvis den dækkes godt til, så oplever jeg det går fint, når der er så meget citron i.
Kh AC
Jeg elsker den her salat, og jeg ville så gerne have den på min pinterest. Men jeg kan ikke finde en pinterestmulighed på de enkelte opskrifter, kun på hele Valdemarsro-siden – hvor er det jeg glemmer at kigge?
Tak for den bedste opskriftsside ever!
Tak for din søde hilsen ♡
På min browser, Chrome, har jeg installeret pinterest, og derefter kommer det lille pinterest ikon frem når jeg sætter musen over et billede i et indlæg, klikkes der på det, kan man derefter gemme indlægget på pinterest.
Kh AC
Kom lidt appelsin i også…super lækkert. Tror den går til lammekølle, når børnene kommer hjem til mad…
Det lyder virkelig lækkert! – og god ide at servere den til lammekølle :)
Når du skriver varmrøget laks mener du så røget laks
Hvilken opskrift tænker du på?
Den salat lyder virkelig lækker ? vil den kunne spises i 2 dage eller vil avocadodressingen gøre den brun? Det er jo ikke så lækkert for øjnene ?
Det er virkelig også blevet en favorit herhjemme :)
Jeg oplever at citronen i dressingen holder den fint frisk og har ikke oplevet den bliver brun, selv om den står nogle timer. Har dog ikke prøvet at have den til at stå til næste dag, så det må komme an på en prøve :)
Kh AC
Meget lækker salat. Kan sagtens spises dagen efter.
Hej. Jeg holder meget af dine opskrifter og benytter tit din side, nogle gange også bare som inspiration. Denne salat er også lækker, dog noget fersk i det. Næste gang jeg laver den vil jeg prøve at riste mandler med soya som drys, tror det vil passe perfekt. Venligst Tommy
Det lyder lækkert og ser mmmh på billedet.
Jeg glæder mig til lave og smage på den.
Super salat, der tillige kan suppleres med en håndfuld salte græske feta-tern, som spiller fantastisk godt sammen med de søde æbler.
Mange tak for din fine hilsen, det er dejligt at høre – og skøn ide med feta til!
Kh AC
Hej
Denne opskrift ser superlækker ud, men jeg blev skuffet, da jeg lavede den – jeg synes den er for “sur”. Måske jeg har puttet for meget dijonsennep i ??
Vh Britt
Hej Britt,
Måske for meget citron. Jeg er vild med den syrlige smag, men ellers vær lidt nænsom med citron til næste gang og smag til, så den passer til dig.
Kh AC
Super lækker salat, den kan du godt være bekendt!
Var lidt nervøs for om den blev for sund til min smag med alt den spidskål, men den blev spist med velbehag :-)
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
MUMS!!
Jeg er gravid og har længe ikke haft lyst til mad – særligt ikke sund mad, men denne salat smagte fantastisk, og fadet blev skrabet til sidste “krumme” ? Tak for en skøn opskrift, det er bestemt ikke sidste gang , den bliver lavet herhjemme! ?
Hvor er det skønt at høre! Tusind tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre.
Kh AC
Den her salat var et kæmpe hit til vores sidste parmiddag.
Vi undlod den bredbladede persille i dressingen og tilføjede sukkerærter i salaten og alle folk elskede det. Flere skrev endda efterfølgende og spurgte til opskriften.
Så et sikkert valg hvis salaten skal være nem og lækker!
Hvor er det dejligt at høre, mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften
Rigtig god weekend
Kh AC
Jeg udskiftede avokado m bladselleri (da det var det, som jeg havde hjemme) både i dressing og salat. Peppede salaten op m chili tern – flot i farve.
Ristede hvedekerner on the top
Jeg er ik så god til at følge en opskrift. Bruger det primært til inspiration
Skal man blende agurken i dressingen?
Ja, den skal blendes i :)
Hvor lang tid i forvejen kan man lave dressingen? Er bange for at den bliver “brun” pga af avocadoen, hvis man ikke laver den lige før servering?? GLÆDER mig til at prøve den.
Sorry – ser lige nu at du allerede har svaret på det længere oppe ?
Det lyder Virkelig som en lækker opskrift
Og som helt sikkert skal prøves. Vil bare lige høre om dressingen kun består af citron skal og saften fra citronen, eller om citronkødet ligeledes skal blendes med sammen med alle øvrige ingredienser?
Hej Jeanette,
Dressingen til denne salat består af alle de ingredienser der er nævnt under overskriften “Dressing” dvs avocado, agurk, citronsaft, fintrevet citronskal mv.
God fornøjelse, den smager så lækkert og er en skøn cremet dressing jeg virkelig er vild med :)
Kh AC
Sikke en god opskrift, det smager så godt. Jeg havde kun almindelig persille i haven, det gik og så smuldrede jeg lidt salatost over, det kan godt anbefales. Den skal helt sikkert laves mange flere gange. Tak for mange gode opskrifter
Hvor dejligt! Tusind tak for din søde hilsen.
Skøn dag til dig
Kh AC
Den ser vildt lækker ud!
Hvor meget skal den ganges op, hvis den skal serveres som tilbehør for 28 mennesker? :-)
God dag!
Hej Kristine,
Den er så skøn! :)
Vi har lige lavet så du kan gange op i opskrifterne, så det er bare at gange op til 20 personer + 8 personer, og lægge de to tal sammen :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
?? Super god salat ?
Brugte saltede mandler i stedet for pinjekernerne.
Salat bliver efter min smag næsten bedre af at trække et par timer.
En mindre rest blev brugt til madpakken dagen efter og det var ok, selvom avokadoen i salaten havde taget en anelse farve.
Hej Lisbeth,
Dejligt at høre!
Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :) Det lyder lækkert med de saltede mandler i salaten.
Kh Ann-Christine
Ser super lækker ud …!
Tænker du det er muligt at udskifte agurken med courgette eller andet ?
Jeg får et par gæster som ikke bryder sig om agurk …
Tak for dine skønne opskrifter.
Hej Lene
jeg ville blot undlade agurk og fordoble de andre ingredienser til dressingen, smag godt til med salt og citron inden den vendes i salaten.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvad menes der med 0,5 agurk/avocado ??
0,5 er lig med 1/2
Kh AC
Hejsa
Kan avocado erstattes af noget andet, der gør dressingen cremet? eller kan jeg “bare” udelade den? :-)
Kari
Jeg lavede den i går, men syntes den citronsmagen var alt for dominerende – måske der med fordel kunne stå en lille økocitron?