Tærte med kylling og grønt
Her får I min opskrift på tærte med kylling og grønt. Den er virkelig lækker og en favorit hos min familie.
Mine børn er blevet ret glade for at spise madtærter på det seneste, og i særdeleshed denne variant, som vi har lavet nogle gange på det sidste. Det er jo virkelig skønt, for det giver både inspiration og motivation til at finde på nye skønne varianter af tærter til aftenmaden.
Denne tærte med kylling serverer vi gerne med en lækker salat til, alt efter årstiden.
Prøv også: Opskrifter på flere skønne madtærter her >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 1 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tærte med kylling
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Grov tærtedej
- 50 g fuldkornshvedemel
- 125 g hvedemel
- 100 g smør
- 3 spsk vand
- 1 tsk salt
- Tærtefyld
- 200 g kyllingefilet
- 20 g hvedemel
- 30 g chorizo, skåret i små tern
- 150 g broccoli, i små buketter
- 4 æg, sammenpisket
- 1 dl mælk
- 200 g hytteost
- 50 g cheddar, friskrevet
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- salt og friskkværnet peber
Tærtedej
Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Det kan også køres på en foodprocessor.
Saml dejen med vand, lad den gerne hvile på køl i 30 minutter.
Tryk dejen ud i en smurt tærteform på 24 cm i diameter og prik hul i dejen med en gaffel
Forbag dejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter, hvorefter den er klar til at blive fyldt og bagt færdigt.
Tærte med kylling og grønt
Vend kyllingetern med hvedemel, salt og peber og brun dem hurtigt af på en varm pande med olie. Kyllingekødet skal ikke være gennemstegt.
Pisk æg, mælk, hytteost, salt og friskkværnet peber sammen med et piskeris og vend kylling, broccoli og chorizotern i blandingen.
Fordel fyldet i den forbagte tærtebund, drys med friskrevet cheddar og bag tærten i ca. 35 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, til æggemassen er stivnet.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kære Ann-Christine
Allerførst tak for dine mange gode opskrifter.
Da jeg er allergisk overfor æg behøver jeg et godt råd til hvad jeg kan erstatte ægget med i dine opskrifter, F.eks. i dagens tærtefyld.
Vh Ole
Hej Ole
Mange tak for din søde hilsen, jeg er rigtig glad for at du har glæde af mine opskrifter.
Jeg har desværre ikke et godt bud på hvad der kunne erstatte æg i fx tærter, for jeg har ikke fundet en erstatning, der giver et lige så godt resultat.
Hvis du kommer frem til noget godt, så må du endelig gerne dele det her i kommentarfeltet, så andre kan have glæde af det også
Kh Ann-Christine
Kan tærten fryses ned,m?
Hej Hans Peder
ja, det kan den godt, men kan risikere at ændre en smule konsistens efter frys og optøning.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Kan man bruge de færdige deje fra køledisken?
Kh
Dorothy
Hej Dorothy
Ja, en færdig tærtedej? Sagtens – tjek på emballagen om den skal forbages, det har jeg ikke erfaring med.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine