Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/taerte-ratatouille/

Tærte ala Ratatouille

Tærte ala Ratatouille er virkelig lækker og en både smuk og mættende vegetarret og nu hvor det er højsæson for solmodne tomater og squash, så er det jo lige sagen med sådan en lækker tærte her.

Den skønne franske klassiker gør sig glimrende også som tærte og med en tærtedej omkring er den desuden lidt mere mættende, end når jeg servere den klassiske ratatouille. 

Prøv også gerne at drysse lidt ost over, fx. feta eller smuldret halloumi for et twist, som giver en skøn smag til retten.

Prøv også: Opskrift på kålssalat med appelsin >>

PT45M

Tærte ala ratatouille

Tid i alt45 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed2 dage
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Grov tærtedej
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 125 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 3 spsk vand
  • 1 tsk salt
  • Tomatsauce
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 løg, finthakket
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 100 g tomatpuré
  • 2 tsk timian, tørret
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Tærtefyld
  • 1 aubergine, skåret i skiver
  • 1 squash, skåret i skiver
  • 2 tomat, skåret i skiver
  • 1 rød peberfrugt, skåret i skiver
  • Derudover
  • 0,50 håndfuld frisk timian, til at drysse over
  • 1 tsk olivenolie, til at dryppe over inden servering
Udskriv opskrift 
Fremgangsmåde

Tomatsauce
Kom alle ingredienserne til saucen i en gryde. Kog op under omrøring og lad saucen simre uden låg, mens tærtedejen tilberedes.

Tærtedej
Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Det kan også køres på en foodprocessor. Saml dejen med vand, lad den gerne hvile på køl i 30 minutter og tryk derefter dejen ud i en smurt tærteform. Prik hul i dejen med en gaffel og forbag den i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter, hvorefter den er klar til at blive fyldt og bagt færdigt.

Tærte ala Ratatouille
Fordel tomatsauce i tærten og fordel alle skiverne af aubergine, squash, tomater og peberfrugt over. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30-35 minutter i ovnen.

Dryp lidt olivenolie og drys med frisk timian inden servering.