Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/svampetaerte-med-bacon/ Aftensmad Buffet, Efterår, Forår, Frokost, Madpakker, Madtærter, Natmad, Nem Hverdagsmad, Sommer, Studenterfester og studenterkørsel, Vinter

Svampetærte med bacon

Opskrift på en dejlig svampetærte med bacon, som er virkelig lækker at servere til aftensmad og til en god frokost.

Det er en herlig efterårstærte, som smager skønt af svampe og krydret bacon, som sammen med den cremede æggemasse bare er toplækker at sætte på bordet. Jeg bruger champignon, men man kan sagtens gå på opdagelse efter andre lækre spisesvampe og lave et dejligt miks af flere svampe i denne ret. Madtærter er altid et hit ved mit middagsbord, og denne lækre tærte med svampe og bacon er ingen undtagelse.

Prøv også: få flere opskrifter på madtærte her >>

PT60MPT45M4

Svampetærte med bacon

Tid i alt60 min.
Arbejdstid45 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Tærtedej
  • 125 g hvedemel
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 100 g smør
  • 3 spsk vand
  • 1 tsk salt
  • Tærtefyld
  • 100 g bacon
  • 500 g champignon, i skiver
  • 2 løg, i både
  • 4 æg
  • 1 tsk timian, tørret
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 dl piskefløde
  • 100 g emmentaler, revet
  • 20 g smør
  • 1 tsk olivenolie
  • Til servering
  • 2 stængler frisk timian
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Tærtedej
Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Det kan også køres på en foodprocessor.

Saml dejen med vand, lad den gerne hvile på køl i 30 minutter.

Tryk dejen ud i en smurt tærteform på 24 cm i diameter og prik hul i dejen med en gaffel

Forbag dejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter, hvorefter den er klar til at blive fyldt og bagt færdigt.

Tærtefyld
Steg bacon sprødt på en pande og tag derefter af varmen og sæt bacon til side et øjeblik.

Smelt smør og olivenolie på den samme pande ved høj varme og rist svampene under konstant omrøring til de er er gyldne.

Skru ned for varmen til middelvarme og kom løgene på, sauter ved middelvarme, til løgene er klare og bløde.

Pisk æggene sammen med timian, cremefraiche, piskefløde, salt og peber.

Hak bacon i mindre stykker og rør bacon, svampe, løg og revet ost i tærtefyldet.

Kom i den forbagte tærtedej og bag tærten i ovnen ved 175 grader varmluft i cirka 35 minutter, til tærten er fast og gylden.

Server med et drys frisk timian.