Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cremet-broccolisalat/ Efterår Nem Hverdagsmad, Salat, Tilbehør Aftensmad, Vegetar, Vinter

Salat med broccoli og nøddedressing

Her vil jeg dele min skønne opskrift på salat med broccoli og nøddedressing.

Nøddesmør er et hit til at skabe de lækreste cremede dressinger. Jeg har brugt mandelsmør i denne opskrift, som giver en lidt sød og fyldig smag som passer skønt til salaten. Du kan også bruge hasselnøddesmør, peanutbutter eller tahin til dressingen. Denne salat med broccoli og edamamebønner passer til mange retter, lige fra det klassiske danske køkken til kylling, gris og oksekød – lige som den også gør sig strålende i det vegetariske køkken.

Læs også: få flere skønne salat opskrifter her >>

Salat med broccoli og nøddedressing
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT20M4
Ingredienser
  • 1 broccoli, skåret i små buketter
  • 1 rødløg, finthakket
  • 150 g pillede edamamebønner, optøede
  • 1 æble, i små tern
  • Saltede mandler
  • 75 g mandler
  • 2 spsk kogende vand
  • 0,50 tsk flagesalt
  • Mandeldressing
  • 1 spsk mandelsmør
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 tsk ahornsirup
  • 0,50 tsk dijon sennep
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Saltede mandler
Skyl mandlerne. Opløs salt i vandet og vend mandlerne deri.

Fordel mandler og vand ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 150 grader varmluft i 15 minutter, til vandet er fordampet og mandlerne er sprøde. Lad dem køle af på bagepladen.

Salat med broccoli

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til.

Vend broccolibuketter og rødløg godt rundt i  dressingen, så det bliver jævnt fordelt over det hele.

Vend derefter halvdelen af edamamebønner, æble og saltede mandler i. Anret på et fad eller i en skål og drys den anden halvdel af bønner, æble og mandler over inden servering.