Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bowl-med-pulled-chicken/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Mexicansk, Sommer, Vinter

Bowl med Pulled chicken og guacamole

En lækker bowl med saftig og mør pulled chicken serveret med ananassalsa, cremet guacamole, rucola og sprøde tortillachips er for mig rigtig hyggemad.

Fyldt med god smag, smovset, sprødt og samtidig friskt og lækkert. Hvis du ikke har prøvet at tilberede pulled chicken, så kan det varmt anbefales. Det magre kyllingekød, bliver simpelthen mørt som smør, og er super saftigt og fyldt med god smag – jeg bruger det i burger, en salat som denne, i tacos og andet godt.

Prøv også: Opskrift på pulled chicken burger >>

PT4HPT45M4

Bowl med Pulled chicken

Tid i alt4 timer
Arbejdstid45 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Pulled chicken
  • 1 spsk sød paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 spsk brun farin
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 tsk sriracha chilisauce
  • 1 spsk flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • smør
  • 25 g smør
  • 800 g kyllingebryst
  • Guacamole
  • 2 avocado
  • 0,50 rødløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 0,50 øko citron, saft herfra
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 knivspids cayenne peber
  • 2 spsk cremefraiche 18 %
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Ananas salsa
  • 0,50 ananas, i små tern
  • 1 håndfuld frisk mynte, finthakket
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 1 øko lime, saft og skal
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 75 g rucola
  • 70 g nachos
  • 0,50 tsk chiliflager
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Pulled chicken
Rør sød paprika, røget paprika, spidskommen, brun farin, hvidløg, sriracha, flagesalt og friskkværnet peber godt sammen. Gnid kyllingebrysterne godt ind i marinaden. Sæt på køl i en lufttæt beholder i minimum 30 minutter – eller til næste dag.

Smør en støbejernsgryde godt med smør i bunden og siderne og kom kyllingekødet i gryden. Læg låg på og sæt gryden i en forvarmet ovn ved 125 grader alm. ovn i 3 timer.

Tag kødet op af gryden og træk kødet fra hinanden med to gafler.

Guacamole
Mos avocadoen med en gaffel og kom alle ingredienser i et blenderglas. Blend med en stavblender, til den er blød og lækker cremet. Hvis der alternativt ønskes en lidt mere rustik og grov guacamole, så hak alle ingredienserne helt fint og bland dem sammen i en skål. Smag til med salt, peber, chili og citronsaft. Lad gerne guacamolen trække i 30 minutter på køl.

Ananassalsa
Vend ananas og krydderurter sammen i en skål. Smag til med limesaft og skal, finthakket chili, salt og peber og rør det godt sammen.

Servering
Anret i skåle med rucola, ananassalsa, pulled chicken, guacamole og tortillachips. Drys med lidt chiliflager.