Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gnocchi-sommersalat/ Aftensmad Buffet, Familiefavoritter, Nem Hverdagsmad, Salat, Sommer, Vegetar

Gnocchi sommersalat

Her får I min opskrift på en velsmagende vegetar gnocchi sommersalat med tomater, grillede majs, sprøde kikærter og cremet avocado vendt med en lækker cremet basilikumsdressing.

Det er en dejlig måltidssalat, som mætter godt og smager helt fantastisk. Kombinationen af ristede sprøde og møre gnocchi og sprøde kikærter med tomater og grillede majs er virkelig godt! Salaten kan nydes både kold og lun, så lav gerne ekstra så der er til madpakken eller til en picnictur dagen efter.

Prøv også: opskrift på sushi salat >>

PT30MPT30M4

Gnocchi sommersalat

Tid i alt30 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 4 majskolbe
  • 50 g pinjekerner
  • 500 g gnocchi
  • 1 dåse kikærter, drænet og skyllet
  • 100 g rucola
  • 300 g cherrytomater, i halve
  • 2 avocado
  • 1 spsk olivenolie
  • 20 g smør
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Basilikumdressing
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 2 håndfulde frisk basilikum, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 øko citron, fintrevet skal og lidt saft
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 håndfuld frisk basilikum
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Grill majskolberne på en grill, til de er møre og har grillstriber. Smør de varme majs med lidt smør og drys med flagesalt. Skær majskernerne af kolben, når de er kølet lidt af.

Rist pinjekernerne på en tør pande til de er lidt gyldne og sæt dem derefter til side på en tallerken. Kom kikærter og gnocchi på panden, tilsæt olie og smør efter behov og steg under omrøring, ved middelhøj varme, til både gnocchi og kikærter er gyldne med stegeskorpe. Drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.

Vend rucola med et par skefulde dressing og vend det i en skål sammen med tomater, majs, kikærter, gnocchi og avocado. Drys med pinjekerner og basilikum inden servering.