Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vitello-tonnato/

Vitello Tonnato

Forleden lavede vi culottesteg til aftensmad og resterne fra stegen, blev tryllet om til en frokost med Vitello Tonnato på menuen. Oprindeligt bruger man kalv til denne ret, men jeg synes, det er så fint at bruge hvad man nu har og på den måde få en ny super lækker ret ud af resterne fra en god steg.

PT15Mter

Vitello Tonnato

4 pers.    15 minutter
4 pers.
Ingredienser
  • 400 g culottesteg, tilberedt - evt. rester fra dagen før
  • 2 dåser tun i olie
  • 1 citron, 2 spsk saft herfra
  • 2 spsk kapers
  • 1/2 dl mayonnaise
  • 1 dl yoghurt, naturel
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 125 g blandet salat
  • 3 spsk pesto
Udskriv opskrift
15 minutter
Fremgangsmåde

Blend tun, mayo, yoghurt, kapers, citron, samt salt og peber med en stavblender til det er en jævn sauce.

Skær kødet i tynde skiver og læg dem på tallerkener med salat

Kom tunsauce på og og dryp med pesto, som er blevet fortyndet med lidt ekstra olivenolie.