Kikærtesalat med ristede gulerødder
Kikærtesalat kan varieres i det uendelige og denne version er særligt skøn lige nu – med sprøde søde gulerødder og masser af dejlige krydderier, som gør salaten helt mellemøstlig og skøn som tilbehør til fx falafler, kebab og andre dejlige retter.
Jeg har længe haft et godt øje til det mellemøstlige køkken og er så begejstret for alle de skønne krydderier, der bruges i det køkken. Er i forvejen storforbruger af spidskommen, kanel, kardemomme, chili, paprika, stødt koriander – og sidstnævnte må man endelig ikke lade sig skræmme af, hvis man ikke er vild med den friske koriander – de to er ret forskellige.
Jeg lynrister gulerødderne på panden, så de er gennemvarme men stadig super sprøde med knas-effekt. Sammen med krydderierne, den smuldrede feta, kikærterne og de friske krydderurter bliver det bare så lækkert!
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kikærtesalat
- 1 tsk stødt spidskommen
- 0,50 tsk stødt koriander
- 0,50 tsk stødt kanel
- 1 tsk sød paprika
- 3 gulerødder, skåret i tern
- 2 fed hvidløg, knust
- 1 rødløg, skåret i både
- 1 dåse kikærter
- 125 g blandet salat
- 50 g feta, smuldret
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk mynte
- 0,50 citron, saften herfra
- 2 spsk mandler, hakkede
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom spidskommen, koriander, kanel og paprika på en tør pande og rist krydderierne ved middelvarme i et par minutter.
Skru ned for varmen og tilføj olivenolie, gulerødder, hvidløg og rødløg, vend det et par gange og skru igen lidt op for varmen. Rist gulerødder og løg under omrøring i ca. 5 minutter.
Kom kikærter på panden. Varm dem godt igennem og smag til med friskpresset citronsaft, salt og peber.
Server på en bund af frisk grøn salat og smuldr lidt feta over sammen med et drys mandler, finthakket koriander og mynte.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg har en kikærtedåse m 130 g (dræner vægt) er det den rigtige størrelse?
jeg bruger standard når der står en dåse: 400 g ikke drænet og 240 g drænet
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine
En herlig ret jeg nu har lavet flere gange i variationer da jeg altid mangler et eller andet.
Jeg har svært ved at finde den da din interne søgemaskine kunne være noget bedre. Søges der f.x. på gulerod eller gulerød kommer den ikke frem.
Det er desværre ikke den eneste jeg kæmper med at genfinde.
Jeg går derved også glip af muligheder hvis jeg søger på en ingrediens og så ikke får alle opskrifter.
Mange hilsner og taknemlighed for dine dejlige opskrifter.
Hej Jens
Dejligt at høre! Mange tak for din hilsen og fine konstruktive feedback og input
Den dukker fint op hos mig, hvis jeg søger gulerødder på alm søgning og ‘gulerod’ på tøm køleskab søgning. Uanset, vi er i gang med at kigge vores søgefunktion efter i krogene, så den i løbet af den kommende tid bliver endnu bedre – både her på web og i appen :)
Kh Ann-Christine
Salaten ser lækker ud, den skal prøves. Har du forslag til andre friske urter end mynte og koriander? Mynte er okay, men koriander har jeg det ikke så godt med :-)
Bredbladet persille er et rigtig fint alternativ til frisk koriander – det kan du fint erstatte med generelt i de fleste opskrifter hvor der står frisk koriander :)