Asiatisk agurkesalat
Asiatisk agurkesalat smager fantastisk godt! Sprød agurk med drøngod smag fra marinaden der smager intenst og lækkert af hvidløg, soja og som får lidt fedme fra sesamolien, syre fra lime og riseddike og et fint spark af chili og ingefær. Friskt og lækkert!
Jeg høster agurkerne fra mit drivhuset og det er simpelthen en fryd at kunne servere asiatisk agurkesalat med hjemmedyrkede agurker. Server salaten til en lækker grillaften, som tilbehør til asiatiske retter, som fx forårsruller, wonton mv – men prøv også at servere den til fx grillet kylling, lam, gris eller laks.
Prøv også: opskrift på asiatisk burger med laks >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Asiatisk agurkesalat
- 2 agurk
- 1 tsk salt
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk soja
- 1 spsk riseddike
- 0,50 øko lime, saft og fintrevet skal
- 2 tsk sukker
- 2 tsk sesamolie
- 1 tsk ingefær
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 spsk sesamfrø, ristede
- 1 håndfuld frisk koriander
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skær endestykkerne af agurkerne og giv agurkerne 2-3 bank hver med en kagerulle. Skær agurkerne i grove, mundrette tern og kom dem i en skål.
Drys agurketern med salt og vend dem i saltet. Lad dem trække i 10 minutter.
Rør hvidløg, soja, riseddike, limesaft og limeskal, sukker, sesamolie og chiliflager sammen. Rør til sukkeret er opløst. Smag godt til.
Hæld væden fra skålen med agurker og vend marinaden med agurkerne. Drys med ristede sesamfrø og koriander inden servering.