Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/asiatisk-kyllingebowl/ Aftensmad Asiatisk, Efterår, Forår, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vinter

Asiatisk kyllingebowl

Asiatisk kyllingebowl med ris, spinat, super saftig og sprød kylling, samt den lækreste cremede og krydrede asiatiske mayodressing.

Jeg har holdt retten ret enkel i denne omgang – men hvis du har lyst til at lave den mere fancy, så top dem med krydderurter som fx mynte, koriander, thaibasilikum og finthakkede peanuts. Det er ikke et must, men vil også være lækkert!

Her er er kyllingbrystet lidt topkrydret ekstra med hvidløgs- og ingefærsmør, det er så lækkert og et nemt lille tricks til saftig sprød kylling.

Prøv også: opskrift på banh mi med kylling >>

Asiatisk kyllingebowl
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Hvidløgsris med persille
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 3 dl basmati ris
  • 5 dl vand
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 0,50 tsk salt
  • Syltede gulerødder
  • 4 gulerod, skåret i julienne
  • 1 dl vand
  • 1 dl æblecidereddike
  • 30 g sukker
  • Sprød hvidløgskylling med ingefær
  • 500 g kyllingebryst
  • 3 fed hvidløg, pressede
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 20 g smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 æg, sammenpisket
  • 50 g pankorasp
  • salt
  • sort peber
  • 0,50 dl sesamolie, til stegning
  • Asiatisk ingefærdressing
  • 50 g mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk fishsauce
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 1 øko lime, fintrevet skal
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 20 g sesamfrø
  • 75 g baby spinat
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 lime, i både
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Hvidløgsris med persille
Kom olie og hvidløg i en gryde og sauter hvidløg ved middellav varme til det dufter let. Tilsæt vand, basmatiris og salt. Rør det godt igennem, læg låg på og bring langsomt op til kogepunktet. Kog under låg ved svag varme i 10 minutter. Tag af varmen og lad derefter risen hvile i yderligere 10 minutter i gryden med låget på. Vend finthakket persille i risen inden servering.

Syltede gulerødder
Kom vand, sukker og æblecidereddike i en gryde og giv et hurtigt opkog til sukkeret smelter. Tag gryden af varmen og kom gulerødderne i den varme eddikelage. Kom på glas, læg låg på og sæt i køleskabet, mens resten af retten tilberedes.

Sprød hvidløgskylling med ingefær
Dup kyllingebrystet helt tørt med køkkenrulle. Brug en lang, tynd og spids kniv til at lave en dyb lomme ind i den tykkeste ende af kyllingekødet. Rør presset hvidløg og ingefær sammen med smør og kom det krydrede smør ind i lommen på kyllingebrystet. Luk åbningen til og dyp den godt i hvedemel.  Vend kød godt i hvedemel, rørt med salt og peber, så det er dækket til. Vend derefter i sammenpisket æg og tilsidst i pankorasp.

Varm en pande op med olie og steg kyllingen i 5 minutter på hver side ved middelvarme. Tjek at kødet er helt gennemstegt, inden du tager det af varmen.

Asiatisk dressing
Rør mayonnaise med cremefraiche, fishsauce, hvidløg, ingefær og smag til med fintrevet limeskal og friskkværnet peber.

Servering
Rist sesamfrø på en tør varme pande.

Anret risene i dybe tallerkener, top med babyspinat, sprød kylling og syltede gulerødder. Fordel dressing over og drys med sesam og chiliflager.