Poke bowl med tun og vandmelon
Poke bowl er en lækker salat med rå eller lynstegt tun, laks eller anden god fisk. Retten stammer fra Hawaii og serveres i en skål med masser grønne sunde og sprøde lækkerier.
Det ville da slet ikke være så tosset lige komme en tur til Hawaii – både for at at smage ‘original-versionen’ af en poke bowl og for at opleve Hawaii i det hele taget. Her har jeg fyldt retten med vandmelon, ris, avocado, edamamebønner, agurk og gode sager.
Det smager skønt, og er en lækker let og mættende ret.
Prøv også: opskrift på sushibowl >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pokebowl
- Tun med marinade
- 400 g tun steak (til sushi)
- 1 tsk teriyaki
- 1 tsk sesamolie
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- 2 øko lime, saft og fintrevet skal herfra
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Chili Mayo
- 2 spsk mayonnaise
- 1 tsk sriracha chilisauce
- Til salaten
- 200 g pillede edamamebønner
- 3 dl sushi ris, kogt efter anvisning på emballagen
- 0,50 skiver agurk, i skiver
- 1 avocado, i skiver
- 300 g vandmelon, skåret i tern
- 3 forårsløg, Fintsnittet
- 25 g sesamfrø, ristede
- 1 lime, skåret i både
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Tun med marinade
Skær tun i tynde skiver eller i tern, det er nemmest når den stadig er let frossen. Bland marinaden sammen i en skål og vend fisken i marinaden og lad det trække i 10-15 minutter.
Chili Mayo
Rør mayo og sriracha sammen og smag til med mere sriracha efter smag.
Anretning og Servering
Hæld kogende vand over edamamebønnerne, så de tør op og blive lune. Hæld vandet fra.
Anret salaten i skåle med edamamebønner, ris, agurk, avocado, vandmelon og marineret fisk. Drys med forårsløg og ristede sesamfrø. Dryp lidt chili mayo over og server med lime i både som man selv kan dryppe over efter smag og behag.
For os der er Pokemon ramte, så er det svært at lade være med at læse “Pokebowl” som andet end “Pokeball”. ;-) Tænker at den bliver nem at sælge til mine børn :D
Haha, ja – den er genial til pokemon-folket ;)
Uhh det ser som altid lækkert ud! Jeg skal faktisk til Hawaii på bryllupsrejse om et par uger, og sådan en bowl frister! Jeg er dog lidt betænkelig ved rå fisk i udlandet.. Nu har I jo rejst i Asien osv, har du et par tips til hvordan man sikrer sig at det er friskt (og har været frossent), og at alt er som det skal være? :-)
Øj, hvor lyder det skønt! :)
Vores bedste tip til at undgå mavesyge osv er at spise hvor de lokale spiser – det skal så også siges at ingen af os fire har sarte maver, og spiser gerne i gadekøkkener osv – men vi har stort set heller aldrig oplevet at have dårlig mave på rejser.
Ellers spørg de lokale, hvor de kan anbefale det bedste sted.
Rigtig god bryllupsrejse til jer.
Kh AC
Jeg var på Hawaii for et år siden (på Oahuk), og det var HELT fantastisk! Jeg fik desværre ikke smagt pokebowl, da jeg var gravid under rejsen, så nu må jeg prøve din opskrift :)
Hvor skaffer du tun (og andre fisk) til sushi i Aarhus?
Jeg køber det gerne hos fiskehandleren, begge de to på havnen er rigtig gode og har et godt udvalg.
Det ligner godt nok en milion – det er en ren regnbue, og jeg er tosset med alle ingredienserne. Tak for inspiration :)
– A
Fineste regnbue nemlig ♡
Tak for din søde hilsen
Kh AC
Uhmm…lækker salat, som jeg prøvede, fordi den var i madplanen. Tak for den opskrift. Især tunen i marinade er jeg vild med :)
Hvor er det dejligt at høre :)