Melonsalat


Melonsalat har sammen med denne nektarinsalat, været blandt de salater, som jeg har tilberedt flest gange dette års sommer.
En nem og virkelig lækker salat, som fint kan gøre det ud for et dejligt frokostmåltid i sig selv – hvilket vi har benyttet os af mange gange – og som fungere super godt i samspil med andre retter til aftensmåltider, her i det begyndende efterår, hvor der stadig er lidt sommerstemning og vejr til grill og udendørsmåltider indimellem.
Jeg synes det er særligt fint og sjovt med de små runde kugler melon, men det er naturligvis ikke et must for opskriften, at de har den runde form ♡
Melonsalat
- 0,50 melon, galia
- 0,50 melon, cantaloupe
- 70 g rucola
- 30 g pinjekerner, ristet på en tør pande
- 125 g frisk mozzarella
- 1 bakke blåbær
- 1 spsk balsamico glace
- 1 spsk olivenolie
- sort peber, friskkværnet
- flagesalt
Skær alle melonkuglerne ud til fine runde kugler med et melonjern – eller alternativt, skær melon i smukke tern.
Fordel striber af olivenolie og balsamicoglace på et stort fad, vend rucolasalaten et par gange derpå.
Riv mozzarellaosten i stykker og fordel over rucolasalaten, anret derefter med melon, blåbær og drys tilsidst sprøde pinjekerner over.
Kværn en anelse sort peber over salaten og et lille drys flagesalt inden servering.
Hej Ann-Christine
Jeg følger med glæde din blog og bruger ofte dine opskrifter. Jeg får også dit ugentlige nyhedsbrev med inspiration til madplan. I den forbindelse har jeg tænkt på, at det vil skabe yderligere værdi for mig, hvis også lavede en samlet ingrediensliste, så man ved, hvad man skal købe til ugen. Bare en idé ?
Hej Katrine,
Mange tak for det fine input ♡ det vil jeg helt sikkert notere til vi skal have kigget på forbedring af madplanerne :)
Dejlig dag til dig og mange tak for din hilsen
Kh Ann-Christine
Kære Ann Christine.
Tusinde tak for de lækre opskrifter , liiige efter min smag ☺️???. Jeg opdagede den først ( siden), fordi jeg googlede en opskrift på græskarsuppe og bum , så var der samtidig alle de andre opskrifter ??. Det var samtidigt også rigtigt hyggeligt at læse de personlige input , lyder som et dejligt liv ?. Men altså Virkelig gode opskrifter , tak for dem og billederne er også rigtig gode ?.
Mvh Tina
Hvor er det dejligt at høre, Tina ♡ Dejligt at du fandt vej hertil Valdemarsro og tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for at du synes!
Skøn dag til dig
Kh Ann-Christine
Hej laver du også opskrifter der er gluten og laktose frie . MVH Heidi
Det er ikke et fokusområde jeg har, men her er masser opskrifter der er gluten/laktosefri, det er blot ikke mærket som en kategori.
Hej hej :)
Jeg skal lave salat til en buffet til ca. 35 mennesker – hvor mange gange villle du gange denne opskrift og fx. den græske salat op for at det passer. Det er tænkt som tilbehør til kød og kartoffelsalat.
På forhånd tak :)
Hej Trine,
Jeg ville nok gange begge opskrifter med 7
Rigtig god fornøjelse :)
Kh AC