Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/entrecote-paa-grill/

Entrecote på grill – med estragonsmør

En god entrecote på grill serveret med kryddersmør – det er altså lækker nem sommermad!

Serveret ved havebordet med 1-2 lækre salater, grillede råstegte hele kartofler, lidt grillet grønt og et skønt glas af den bedste rosé. Det er hygge! Jeg har næsten altid en hjemmelavet kryddersmør på køl på denne tid af året. De holder sig glimrende i 4-5 dage og kan i øvrigt også fryses ned – og det er den perfekte ledsager til sommergrill retter, uanset om det er kød eller grønt der skal på grillen.

Prøv også: opskrift på mormordressing til salat >>

PT60M

Entrecote på grill - med estragonsmør

Tid i alt60 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 4 entrecotes
  • 3 spsk olivenolie, til bøfferne og kartoflerne
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Estragonsmør
  • 100 g smør, stuetempereret
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • 1 fed hvidløg
  • 0,50 øko citron, saft og revet skal
  • Helstegte kartofler
  • 1 kg babykartofler
  • Salat
  • 100 g hjertesalat
  • 250 g grønne asparges
  • 50 g sorte oliven uden sten
  • 50 g parmesan, groftrevet
  • 20 g smør
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Estragonsmør
Hak estragon helt fint og rør det sammen med smør, citronsaft, hvidløg og smag til med citronskal, salt og peber. Kom det i en skål og sæt på køl minimum 1 time inden servering.

Entrecote på grill
Tag entrecote bøfferne ud af køleskabet i god tid, gerne 45 minutter inden de skal på grillen, så de kan nå at få stuetemperatur og ikke kommer direkte fra det kolde køleskab til grill.

Pensl bøfferne med lidt olivenolie og kom dem på den varme grill – direkte varme, hvor den grilles cirka 2 minutter på hver side.

Hvis bøfferne er meget tykke eller hvis man ønsker dem mere end medium stegt, så kan man give dem 1-2 minutter på hver side på indirekte varme derefter.

Krydre med flagesalt og friskkværnet sort peber inden servering – hvor de fx kan serveres med en skefuld rørt estragonsmør

Kartofler
Skrub kartoflerne godt og dup dem tørre. Vend dem med olie og salt og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 25-35 minutter til de er møre.

Salat
Knæk enderne af asparges og lynsteg aspargesen på en varm pande i smør i et halvt minut. Vend salaten sammen af asparges, salat, oliven, salt, peber og et drys parmesan.