Asparges
Her finder du alle mine opskrifter med asparges – både de grønne og de hvide asparges.
Når de hvide er i sæson er det en herlig delikatesse, så det er bare med at nyde den i den korte periode, hvor den kan købes. Fx. til at gøre noget ekstra ud af et luksus stjerneskud, deluxe hønsesalat til tarteletter eller den herlige enkle version med Sauce Mousseline – helt fantastisk
Den grønne version er mere tilgængelig og udbredt. Den er fantastisk i salater, på grillen og bare helt enkelt smørristet lynhurtigt og serveret med et drys parmesan og lidt friskkværnet sort peber.
Om asparges
De danske er i sæson i foråret og den tidlige sommer fra ca maj til juni. Man siger normalt frem til sankthans, og derefter skal planten hvile og have ro til næste år.
Forskellen på de grønne og hvide er, at den grønne asparges får lys og sol, mens de hvide, til de bliver høstet, er dækket med jord eller en beholder, så de ikke får lys og forbliver hvide.
Sådan gør man asparges klar til tilberedning
Den grønne asparges skal man blot knække enden af, nederst på stilken, hvor den naturligt knækker af sig selv.
Den hvide asparges skal man skrælle. Brug gerne en tyndskræller, så kun det yderste tynde lag skal kommer af og knæk enden af stilken af, eller skær den af.